Vis mig din tatovering

Eller rettere: Fortæl mig om den. Eller om dem. Eller om den eller dem, du drømmer om at få. Hvor, hvor mange, hvad. Eller om hvorfor du ikke har nogen, ikke vil have nogen eller har fortrudt - og måske fået dem fjernet igen.

De fleste har en mening om tatoveringer, hvad enten de er for eller imod denne form for kropsudsmykning, som mange tidligere forbandt med sømænd, men som i dag er blevet mere og mere almindelig blandt menigmand og -kvinde. Frederik d. 9. var helt sikkert været med til at øge accepten, men jeg synes først, det er inden for det seneste årti eller to, man ligefrem har kunnet se et boom herhjemme. Flere og flere lægger hud til nålen og lader sig udstyre med alverdens mere eller mindre fantasifulde tegninger. Nogle tegner selv, nogle vælger fra tatovørens katalog, nogle bestiller en personlig tegning. Nogle vælger farver, andre vælger rent sort. Nogle opdager, at når de først har fået én, vil de have flere.
Men hvorfor?

Etymologien bag "tatovering" begynder i Polynesien, hvorfra ordet "tatu" eller "tatau", som betyder at markere/strege, blev lånt af engelske sømænd i det 18. århundrede, og siden blev til det engelske 'tattoo'. Tatovering har været udbredt blandt polyneserne, hos bestemte stammegrupper i Philippinerne, på Borneo, i Afrika, Nord-, Mellem- og Sydamerika, i Japan, Cambodia, Kina, New Zealand, Mikronesien og Europa. I den eurasiske kultur kender man til tatoveringer helt tilbage fra yngre stenalder! Kristendommens udbredelse betød et fald i hyppigheden af tatoveringer, fordi de mange steder blev dømt hedenske, men heldigvis er verden da kommet videre.

Når en dansker går ned til Tattoo Jack for at få sig en tusch, kan der ligge mange grunde bag - årsagerne kan være kosmetiske, sentimentale eller magiske. Folks tatoveringer kan også symbolisere et tilhørsforhold til en bestemt religion, en særlig gruppe (herunder selvfølgelig kriminelle grupper - meget illustrativt beskrevet i filmen Eastern Promises med Viggo Mortensen) eller et etnisk tilhørsforhold. Mange gange er der tale om at ville markere en særlig hengivenhed (både over for levende og døde) eller begivenhed. Fx giver det symbolikken større vægt, at det er en hel del sværere at fjerne en bryllupstatovering end en vielsesring.

En del af de oprindelige formål med tatoveringer finder næppe fodslag i dagens Danmark. Tatoveringer har været brugt til at markere status, rang og beståede manddomsprøver, har fungeret som symboler på frugtbarhed, spirituel og religiøs hengivenhed, amuletter og talismaner - men har også været forbundet med straf, identifikation af slaver, kriminelle og udskudte. Et grumt eksempel på dette er tvangstatoveringen af jøder i koncentrationslejre under anden verdenskrig.

Igennem de seneste ti-femten år er tatoveringskulturen eksploderet, specielt i Japan, USA og Europa - i takt med at pigmenter og udstyr er blevet bedre, tatovørerne er blevet dygtigere og selvfølgelig forstærket af en øget fokus på denne version af menneskets trang til kropsudsmykning. Der er simpelthen gået mode i det. De negative associationer er blevet færre, specielt i forholdt til tatoverede kvinder og tatoveringer er simpelthen blevet mere accepterede i almenhed.

Måske hører du til blandt dem, der synes at tatoveringer er det mest afskyelige, du kan komme i tanke om - men faktisk kan teknikken også bruges til noget ganske fornuftigt, nemlig til kosmetiske formål som fx rekonstruktion af øjenbryn på brændsårsofre og brystvorter på brystopererede.

At lade sig tatovere er et valg. Et valg der er sværere (og meget, meget dyrere) at rette op på end piercinger, hårfarve og frisure. Og derfor bør man altid vælge med omhu og måske forsøge at tænke 70-års-scenariet igennem...det kan godt være, den her tribal-tatovering er stangsmart på en 25-årigs spændstige krop, men vil den være lige så smuk, når halvdelen forsvinder i rynker? Og vil du stadig være fantastisk glad for at have en stor, kulørt Daffy Duck på ballen, når du rammer rollatoralderen?

Når jeg tænker efter, kender jeg faktisk ganske mange, som har valgt at lade sig tatovere og fordi jeg er sådan et nysgerrigt menneske, kender jeg også en del af historierne bag. Der er historier om kærlighed, om store/enestående/drastiske begivenheder, fuldskab, væddemål og sejre af både fysisk og mental karakter. Og så er der selvfølgelig de tatoveringer, der er valgt, blot fordi deres bærer synes, de er pæne.

Tatoveringer er noget man vælger. Til eller fra. Hvad har du valgt?

- Og så for sjov: hvad tror du, jeg har valgt?