25.8.08

Vis mig din tatovering

Eller rettere: Fortæl mig om den. Eller om dem. Eller om den eller dem, du drømmer om at få. Hvor, hvor mange, hvad. Eller om hvorfor du ikke har nogen, ikke vil have nogen eller har fortrudt - og måske fået dem fjernet igen.

De fleste har en mening om tatoveringer, hvad enten de er for eller imod denne form for kropsudsmykning, som mange tidligere forbandt med sømænd, men som i dag er blevet mere og mere almindelig blandt menigmand og -kvinde. Frederik d. 9. var helt sikkert været med til at øge accepten, men jeg synes først, det er inden for det seneste årti eller to, man ligefrem har kunnet se et boom herhjemme. Flere og flere lægger hud til nålen og lader sig udstyre med alverdens mere eller mindre fantasifulde tegninger. Nogle tegner selv, nogle vælger fra tatovørens katalog, nogle bestiller en personlig tegning. Nogle vælger farver, andre vælger rent sort. Nogle opdager, at når de først har fået én, vil de have flere.
Men hvorfor?

Etymologien bag "tatovering" begynder i Polynesien, hvorfra ordet "tatu" eller "tatau", som betyder at markere/strege, blev lånt af engelske sømænd i det 18. århundrede, og siden blev til det engelske 'tattoo'. Tatovering har været udbredt blandt polyneserne, hos bestemte stammegrupper i Philippinerne, på Borneo, i Afrika, Nord-, Mellem- og Sydamerika, i Japan, Cambodia, Kina, New Zealand, Mikronesien og Europa. I den eurasiske kultur kender man til tatoveringer helt tilbage fra yngre stenalder! Kristendommens udbredelse betød et fald i hyppigheden af tatoveringer, fordi de mange steder blev dømt hedenske, men heldigvis er verden da kommet videre.

Når en dansker går ned til Tattoo Jack for at få sig en tusch, kan der ligge mange grunde bag - årsagerne kan være kosmetiske, sentimentale eller magiske. Folks tatoveringer kan også symbolisere et tilhørsforhold til en bestemt religion, en særlig gruppe (herunder selvfølgelig kriminelle grupper - meget illustrativt beskrevet i filmen Eastern Promises med Viggo Mortensen) eller et etnisk tilhørsforhold. Mange gange er der tale om at ville markere en særlig hengivenhed (både over for levende og døde) eller begivenhed. Fx giver det symbolikken større vægt, at det er en hel del sværere at fjerne en bryllupstatovering end en vielsesring.

En del af de oprindelige formål med tatoveringer finder næppe fodslag i dagens Danmark. Tatoveringer har været brugt til at markere status, rang og beståede manddomsprøver, har fungeret som symboler på frugtbarhed, spirituel og religiøs hengivenhed, amuletter og talismaner - men har også været forbundet med straf, identifikation af slaver, kriminelle og udskudte. Et grumt eksempel på dette er tvangstatoveringen af jøder i koncentrationslejre under anden verdenskrig.

Igennem de seneste ti-femten år er tatoveringskulturen eksploderet, specielt i Japan, USA og Europa - i takt med at pigmenter og udstyr er blevet bedre, tatovørerne er blevet dygtigere og selvfølgelig forstærket af en øget fokus på denne version af menneskets trang til kropsudsmykning. Der er simpelthen gået mode i det. De negative associationer er blevet færre, specielt i forholdt til tatoverede kvinder og tatoveringer er simpelthen blevet mere accepterede i almenhed.

Måske hører du til blandt dem, der synes at tatoveringer er det mest afskyelige, du kan komme i tanke om - men faktisk kan teknikken også bruges til noget ganske fornuftigt, nemlig til kosmetiske formål som fx rekonstruktion af øjenbryn på brændsårsofre og brystvorter på brystopererede.

At lade sig tatovere er et valg. Et valg der er sværere (og meget, meget dyrere) at rette op på end piercinger, hårfarve og frisure. Og derfor bør man altid vælge med omhu og måske forsøge at tænke 70-års-scenariet igennem...det kan godt være, den her tribal-tatovering er stangsmart på en 25-årigs spændstige krop, men vil den være lige så smuk, når halvdelen forsvinder i rynker? Og vil du stadig være fantastisk glad for at have en stor, kulørt Daffy Duck på ballen, når du rammer rollatoralderen?

Når jeg tænker efter, kender jeg faktisk ganske mange, som har valgt at lade sig tatovere og fordi jeg er sådan et nysgerrigt menneske, kender jeg også en del af historierne bag. Der er historier om kærlighed, om store/enestående/drastiske begivenheder, fuldskab, væddemål og sejre af både fysisk og mental karakter. Og så er der selvfølgelig de tatoveringer, der er valgt, blot fordi deres bærer synes, de er pæne.

Tatoveringer er noget man vælger. Til eller fra. Hvad har du valgt?

- Og så for sjov: hvad tror du, jeg har valgt?

50 kommentarer:

  1. Ah, Loonie - du har da enten en lille, lidt udtværet sommerfugl på lænden, som er SÅ charmerende at se på, når du tramper i pedalerne med g-streng på (dem får jeg spat af!) eller et kinesisk tegn på din ankel, der skulle forestille dit navn, men i virkeligheden siger "delfin i sur-sød sauce". Nej? Måske noget bio-relateret? På den anden side skrev du jo speciale om wææææstkystens flora, og så skulle det jo være en star... Hm. Noget maritimt?
    Selv har jeg jo den fantastiske fornøjelse at have været i Nyhavn som 19-årig og få lavet mit copyright-tegn, men det forbliver lissom en indforstået joke, som lander med et brag, hvis folk ikke ved, hvad det er (pøh!). Jeg har så ikke tænkt mig at forklare hvorfor.
    On a different note er der en, hvis kæreste skal til føs'da på Ærø i weekenden, - og en som desværre må blive hjemme ved Kulhatten. Gæt hvem jeg er? :(
    Ha' det godt, med-Loonie.
    Krims og krams fra Kulhattens ejer.

    SvarSlet
  2. >Kulhattens ejer
    Du tror simpelthen, jeg har et 'tramp stamp'?! Vidste du, at lænden til stadighed er det sted på kvindens krop, som ofte prydes med en tatovering? Jeg fjernede faktisk et tekststykke i indlægget om de allestedsnærværende 'amagernummerplader', der flagrer over røvgeviret på mange kvindelige cyklister... men jeg har det nok lidt ligesom dig. Mest fordi det er nogle af de tatoveringer, der virker så ekstremt upersonlige.
    Jeg kender jo godt dit (C) og har faktisk altid syntes, det var lidt fedt ;-)
    nyhavn eller ej.

    Jeg røber ikke endnu, om du har ramt tilnærmelsesvist rigtigt med dine gæt - men sommerfuglen på lænden kan vi udelukke.

    SvarSlet
  3. Tadaa! At trækkes med dig i de år har altså ikke været helt forgæves hydr-hydr!
    Jeg får bare en morderlig trang til at hive trusserne op om ørerne på de piger, der ganske rigtigt kører med "nummer"-plade (nummer-viser, anyone?), sådan for at understrege at de fra yderst til inderst er til grin. Jeg viser jo fx heller ikke min tatovering til gud og hverkvinde, bare fordi jeg kan lide den. Men den er spøjs og fin, lidt særlig og med mening - lidt lissom mig, hvis jeg nu selv skal sige det. Selv min mor kan se humoren i den, men hun skal sgu heller ikke have flere børn!
    Vi må lige snakkes ved soonish - skal have råd om noget fornuftigt fodtøj at ønske mig til føs'da, og jeg skylder vist også en latte? Ovre & ude (jeg er slet, slet, slet ikke på arbejde - nej, nej da!).

    SvarSlet
  4. Ja, lad os snart ses!!! Giver gerne fodtøjsråd til ønskesedler :-D

    SvarSlet
  5. Du har valgt og jeg har valgt fra. Vores søn har desværre valgt, og det af én, som skulle øve sig. Suk hjerte - grønt - og brist ikke.
    Men det er jo ens eget valg, når man er voksen - desværre. Passer ikke mor, at sønnen har skamferet sig på den måde. Uf, uf, uf.

    Spændt på at se din Lotte :D

    SvarSlet
  6. ja, tatoveringer er i sandhed et emne der kan dele vandene... jeg synes tatoveringer kan være smukke og sjove og kunne godt finde på at få lavet en, men har ikke rigtig fundet modet endnu, det ligger dog helt fast at vi ikke taler om en lænde-tatovering... cykelsønnen har en skøn stiplet linje med en saks på den ene underarm og det syn's jeg faktisk passer rigtig godt til hans uhøjtidlige tilgang til tilværelsen.

    Jeg kunne godt have dig mistænkt for at have en tatovering med betydning...

    SvarSlet
  7. Jeg har valgt fra, men kan godt finde dem jeg finder pæne...jeg tror du har valgt til :-)...og hvorfor tror jeg så det?, tja det ved jeg ikke:-)

    SvarSlet
  8. Min historie får du næste gang vi ses.

    SvarSlet
  9. Jeg tror ikke du har valgt til Lotte. Ham jeg er gift med havde to ufravigelig krav, da vi mødte hinanden på netdating - ikke-ryger og uden tatoer. Ja, nu er vi jo gift, så de krav kunne jeg opfylde. Men jeg aner ikke, hvorfor han står så stejlt på den slags. Synes de sorte små er okay, men grønt og blåt er rædsomt. Ville aldrig selv bruge mine penge på det, så vigtigt vil udseende ikke være...
    Orv, der lyder jeg vist som en gammel snerpe. Er jeg måske også :-)

    SvarSlet
  10. Jeg har valgt fra, ingen tatoos til mig ;-)
    Jeg synes egentlig tatoveringer kan være fine, hvis de passer til personen og hvis de betyder noget særligt og er specielle og indviduelle.
    Jeg er ikke så vild med de modeprægede "amagernummerplader" til piger, eller dengang hvor alle fyre havde flammer og pigtråd på overarmen...

    SvarSlet
  11. Sig mig specialister: Er det ikke muligt at lave nogle pæne krops"tatoveringer" som forsvinder efter 4-5 uger og lidt blegemiddel?

    Overførings tatoveringer, som aldrig bliver gamle og utydelige?

    Jeg har ikke den tilbøjelighed. Har læst "Indtil Jeg Finder Dig" hvor Irving fortæller at mange tatoveringer ødelægger hudens temperaturregulering. Der er jo ar nedenunder.
    Men ok. Jeg tror lissom ikke på at du har valgt tusch til, på den anden side kan man jo i et uskyldigt øjeblik have fået en kæde om ankelen (det må være lettere end at gå med en gylden kæde.)

    SvarSlet
  12. Jeg har valgt til! For 7 år siden, da jeg boede alene i et par år, fik jeg bestilt tid ved en tattoo... 6 måneders ventetid var der, så der var god tid til at fortryde.

    Jeg fortrød ikke, og fortyder fortsat ikke. Min tusch er ganske diskret, et kønt lille feminint mønster - helt min egen, placeret på en tå. Ja, og jeg frydes over den hver eneste morgen i brusebadet ;o)

    Lotte, jeg tror også du har valgt til!

    SvarSlet
  13. Jeg bryder mig ikke om tatoveringer... Men når jeg ser det på indfødte (oprindelig befolkning) så fascineres jeg.
    Omvendt så skal jeg ikke sige at jeg ikke et sted på kroppen kunne få et minde, hvis behovet opstår.
    Men når jeg ser kvinde på min alder i svømmeren med en tato de fik som 20 årig og 40 kilo tyndere - så er det altså ikke tjekket.
    Du er ikke til tatoér men du får lavet ind på din store sydamerikanske tur :-)

    SvarSlet
  14. Det sker, at jeg ser en, som jeg synes er raffineret, men generelt synes jeg, det er en uskik. Selv har jeg heller ikke temperament til det. Jeg ville på en eller anden måde føle mig bundet. Jeg ved, at i det øjeblik, jeg fik en tatovering, ville jeg hellere have en anden eller en tredje eller ... slet ingen.

    Forresten har jeg engang hørt, at det har været skik, at folk i marinen fik tatoveret en gris på ... jeg tror, det var venstre lilletå. Det skulle være en slags forsikring mod at drukne. Jeg har googlet efter det, men ikke fundet noget. Du, som omgås søfolk til daglig, ved måske noget om det?

    SvarSlet
  15. Jeg tror, du har en sommerfugl på skulderen som metafor for frihed, Lotte!
    Min ekssvigerdatter fik én tatovering på ryggen over ballerne - det fik vist halvdelen af Danmarks unge kvinder for få år siden, jeg ser dem, når de skiler ad på midten og fremviser et stykke med bart. Jeg kunne ikke selv finde på at lægge mig under nålen - foretrækker at skifte pynt fra dag til dag :-)

    SvarSlet
  16. Charlotte Illum Larsentirsdag, 26 august, 2008

    Jeg har valgt til.. en rose på den ene balde - det er kun særligt indbudte der får den at se... men jeg drømmer om flere... Bo er tatoveret godt og vel på begge arme... og jeg elsker dem... hilsner fra Ærø

    SvarSlet
  17. Ingen tatoveringer her, er vist mest nervøs for at blive træt af den på et eller andet tidspunkt. Foretrækker ligesom Madame at kunne skifte pyntet ud, som det passer mig. Hvad andre gør, er deres sag, og jeg her som sådan ikke noget imod tatoveringer.

    Om du har en, tja, det kunne jeg godt forestille mig. I så fald noget som har stor symbolværdi for dig, bestemt ikke et modelune.

    SvarSlet
  18. >Sister
    Det er sjovt, du mener jeg har valgt til. Gad vide hvorfor?
    Jeg ville aldrig vælge en tatovør, der skulle øve sig!!! Uha, det kan gå galt...

    SvarSlet
  19. >Kagekone
    Du har ret - emnet er næsten altid kilde til debat, når det bringes på bane. Dog synes jeg, folk har været forbløffende afdæmpede i denne kommentarstreng ;-)
    Synes din søns tatovering lyder dejligt original og som om den passer godt til ham.

    SvarSlet
  20. >Anne
    Jeg har ikke valgt til. Endnu. Men jeg afviser ikke, at det sker en dag.

    SvarSlet
  21. >Sifka
    Det må du love mig. Men jeg vil bruge ventetiden på at gætte ;-) Måske en mås i flugt?

    SvarSlet
  22. >Zette
    Det er ikke altid, folk kan forklare, hvorfor de har noget imod tatoveringer. Jeg tror nogle gange, at det handler mere om associationer end om den egentlige tegning.
    Jeg er heller ikke til farver, kun til sort.

    SvarSlet
  23. >Valdemarsro
    Jeg tror, vi ser ret ens på 'modetuscherne' ;-)
    Personlige tatoveringer er til gengæld meget mere min smag - hvis de, somo du også siger, passer til personen.

    SvarSlet
  24. >Donald
    Jo, man kan godt få tatoveringer, der forsvinder efter en tid - og jeg tror, det er en rigtig god måde at finde ud af, om man overhovedet har lyst til at have en permanent en af slagsen.

    Jeg har ikke valgt til, så du har ret - men det er ikke en ufravigelig beslutning, mere et spørgsmål om, at jeg ikke har besluttet, hvor jeg ville bryde mig om at have en tatovering resten af mit liv. Og motivet er heller ikke fast besluttet - og så er det min overbevisning, at man skal lade være.

    SvarSlet
  25. Mås er svensk for måge. Sifka og måger:-)

    SvarSlet
  26. >Livrdz
    Jeg synes, det lyder som om du har tænkt dig grundigt om, og det glæder mig at høre, du ikke har fortrudt. Og på en tå kan der næppe være nogen, der finder den anstødelig?? Man kan jo altid tage strømper på, hvis man ved, at selskabet er anti-tattoo ;-)

    SvarSlet
  27. >Rasmine
    Du har ret i, at en tatovering er en meget permanent udsmykning - og er den tilpas stor kan den ikke fjernes, så det bliver helt usynligt. Så når man har det som du, skal man lade være ;)

    Traditionen har været at sømanden fik tatoveret en gris på den ene fod og en hane på den anden, fordi ingen af disse dyr kunne svømme og derfor ville sørge for at skynde sig i land, hvis sømanden skulle være så uheldig at falde i vandet. Med andre ord husker du ikke helt ved siden af.

    En berømt amerikansk tatovør har en gang udtalt de bevingede ord: "A silor without a tattoo is like a ship without grog - not seaworthy" - og gris/hane-konstellationen er en af de meget brugte motiver.

    SvarSlet
  28. >Madame
    Jeg har ikke en sommerfugl Madame :) Selvom det er en smuk metafor, der vist passer meget godt til mig. Sommerfugle skal være i farver og jeg er ikke til farvede tatoveringer...
    Idéen med at kunne skifte pynt kan jeg sagtens tilslutte mig. Men kombinationsmuligheder er jo også en mulighed. Altså både tatoveringer OG udskiftelig pynt.

    SvarSlet
  29. >Donald
    Det var netop derfor, jeg gættede...måske har Sifka endda en mås på måsen (fnis!). Jeg må væbne mig med tålmodighed, når nu hendes historie ikke vil blive delt her.

    SvarSlet
  30. >Shabby

    Jeg ER til tatoveringer - når de er smukke, sorte og unikke/personlige. Masseproducerede modeluner og katalogvarer er ikke lige min kop the. Og jeg synes traditionelle stammetatoveringer kan være meget, meget smukke.
    Du kommer meget tæt på med dit bud, Marianne, for hvis jeg skulle have en tatovering, ville netop så stor en oplevelse som en jordomrejse nok være en oplagt anledning. Eller en fødsel.

    SvarSlet
  31. Jeg har valgt til og har den omtalte amager-nummerplade.
    Den er vist omkring 7 år nu.

    Jeg havde længe drømt om en tatoo, og fik til en fødselsdag et gavekort af min ex på en. Der gik næsten et år, før jeg fandt den det skulle være. Jeg fandt den i England, hvor vi har rejst meget.
    Jeg er rigtig glad for den,og vil gerne have en mere. På undersiden af højre hånd, lige ved håndroden.

    SvarSlet
  32. >Charlotte
    Det er heldigt, du holder af Bos tatoveringer - men i og med, at du har din egen er det jo også svært ikke at være på for-holdet. Hvad skal din næste tatovering forestille?

    SvarSlet
  33. >Grønlandspost
    en meget vægtig årsag tilm, at jeg stadig ikke har en tatovering er netop frygten for at blive træt af den. Måske ikke nu, men om 10-20-30 år.
    Og så rammer du lige på kornet, skulle jeg tatoveres ville det være fordi, der var forbundet en stærk symbolik med det.

    SvarSlet
  34. >Donald
    Forresten, det med arvævet...hvis tatoveringen ikke er kæmpestor, kan den vel næppe have en stor betydning for kroppens temperaturregulering? Jeg mener, jeg har så mange ar rundt omkring i forvejen, og det skaber ingen problemer.
    Men hvis man, som nogle, var tatoveret over hele eller store dele af kroppen, kan det godt være, sagen ville være en anden...

    SvarSlet
  35. Har ingen, tror jeg vil fortryde det i længden. Havde på et tidspunkt et ønske om 2 små sommerfugle på skulderen (2x2 cm). Men nope. ikke her.

    Nogle er pæne, andre synes jeg kan være decideret frastødende. Jeg har det altså lidt blandet med det:-)

    SvarSlet
  36. Jeg har valgt til! To gange endda og jeg fortryder intet og håber heller ikke at jeg kommer til det.
    Den ene er på oversiden af foden og den anden på lænden. Det er begge nogle jeg selv har tegnet og de repræsenterer forskellige tidspunkter i mit liv og har stor betydning for mig.
    Jeg drømmer om flere, men netop fordi jeg skal kunne holde mit eget spejlbillede ud når jeg bliver 70, er jeg ikke sikker på om disse "flere" blot skal blive ved drømmen. Den ene kunne jeg tænke mig at have bag ved øret (sikkert ikke skide pænt som 70-årig) og den anden på en tå....
    Jeg synes det er folks eget valg, hvad de vil udsmykke deres krop med, så længe det er gennemtænkt og ikke blot en modedille. Jeg kan godt møde nogen med tatoveringer, som jeg bestemt ikke bryder mig om, og jeg er sikker på at jeg også møder nogen, som ikke kan li' mine. Og nogle gange kan jeg godt blive inspireret ved at se andre udsmykke deres krop med både tatoveringer, piercinger og frisurer, men alligevel afholder jeg min i langt de fleste tilfælde fra at gøre dem kunsten efter, da jeg også ved at det kan have konsekvenser. Her tænker jeg ikke kun på det kropslige aspekt, men langt mere det sociale. Det er langt fra alle, som synes det er ok med voldsom kropsudsmykning og selv om det måske ikke er "politisk korrekt" ikke at synes om det, er det jo ikke nogen hemmelighed at mange f.eks. ikke får et job pga. synlige tatoveringer, piercinger osv.
    Jeg har f.eks selv prøvet at blive fyret fra en stilling som tjener fordi jeg farvede mit hår knald rødt og nægtede at farve det om.
    Der er mange meninger om denne sag, som man også kan se på alle besvarelserne, men når alt kommer til at må det være den enkelte, som skal tage beslutningen!
    I øvrigt tror jeg ikke, at du har nogen tatovering, men at du godt kunne overveje det!

    SvarSlet
  37. Jeg synes at mange af de sorte tatoveringer er enormt lækre og jeg ville da gerne have sådan en. Men jeg ved jo godt, at det slet ikke passer til mig. Jeg ville se fuldstændig tåbelig ud og jeg er helt sikker på at jeg ville fortryde.

    SvarSlet
  38. Charlotte Illum Larsentirsdag, 26 august, 2008

    Lotten min ven.... jeg tænker stadig over den næste tatovering... det er jo en blivende ting... der bliver også fintænkt over hvor den skal sidde.. men pludselig en dag - så sker det. Min ældste datter Søs har også en tatovering... en sommerfugl i sort - meget fin syntes moderen...

    SvarSlet
  39. Angående: Forresten, det med arvævet ...

    Ja, det er som du siger, kun hvis det er større områder (stadig ifølge Irving, som dog plejer at sætte sig ind i tingene.)

    En annonce for Kølpin ballet viste en danserinde med store tatoveringer over hele armen og skuldre, jeg kan ikke tro andet end at det er overføringsbilleder. Lige så flotte - eller flottere - end de evige. Overføring vil altid være klar og tydelig.

    SvarSlet
  40. Lotte, skønt indlæg med baggrundsfakta og tanker... Jeg har overvejet mange gange, og aldrig kommet videre. Tegningen har jeg - der er kun én ting, der kunne komme på tale, hvis det blev aktuelt. Og kun i sort! Jeg synes, at det er meget afhængigt af motivet om jeg kan lide det - men det vigtigste er, at det er gennemtænkt og ikke en brandert-tattoo. Det skal passe til personen og heller ikke bare være én af de der modetatoveringer, som man bliver træt af, når man bliver ældre. Jeg har haft flere kærester med tatoveringer - hvor jeg fandt det vanvittigt smukt på deres kroppe. Men til nogle mennesker passer det bare heller ikke fysisks synes jeg - måske er jeg bange for at tilhøre den kategori?

    SvarSlet
  41. >Marianne
    Så har du jo valgt med omhu :-)
    Og hovedsagen er, at du er glad for den. Jeg kender flere, der når de har fået den første, får lyst til en mere. Sådan er jeg ret sikkert på, at jeg selv vil have det. For ja, jeg tror, jeg ender under nålen - men ikke endnu.

    SvarSlet
  42. >Perle
    Hvis ikke man er sikker, skal man lade være. Og jeg synes jo heller ikke, at alle tatoveringer er smukke. Slet ikke. Nogen mennesker har helt klart ikke samme smag som jeg. Og et eller andet sted er det jo godt :-D

    SvarSlet
  43. >Maja
    Dit valg er jo netop lige efter mit hovede! Personlige, velovervejde tatoveringer :-)
    Og du rammer noget meget centralt med din kommentar om det sociale aspekt. Selvom det burde være individets ret til at se ud præcis efter eget ønske, så har alle samfund nogle normer og sociale målestokke, som nok så meget frisind aldrig kan udrydde helt. Så kan man vælge at ignorere dette faktum og så tackle de konflikter, dette valg måtte medføre (fx vanskeligheder med at finde job etc.) - eller man kan vælge at udsmykke sin krop, så man KAN være diskret, når omstændighederne byder det. Mange tatoveringer (og piercinger for den sags skyld) er jo også meget private og deles kun med særligt indviede ;-)

    SvarSlet
  44. >Jens
    Jeg syunes også, der er mange af de sorte tatoveringer, der ser fantastiske ud - men de skal passe til bæreren!
    Og hvis du ikke synes, det passer til dig og ved, du vil fortryde - så hold dig langt fra tattoo Jack.
    Man kan jo altid, som Donald foreslår, forsøge sig med en ikke-permanent en af slagsen, så man mkan se, om man synes om det, inden man kaster sig ud i den permanente løsning.

    SvarSlet
  45. >Nille
    Hvad med at prøve motivet af i en ikke-permanent version? Så kan du gå og vænne dig til den, og hvis du så savner den, når den er væk, har du måske svaret?
    Du har ikke lyst til at dele, hvad det er for et motiv? (altså, ingen tvang, jeg er bare nysgerrig)

    SvarSlet
  46. Min skulle være Horus' øje... jeg er vild med symbolikken bag det billede!

    SvarSlet
  47. Hej Lotten.

    jeg har selv et par stykker og har da tænkt tanken "Gad vide om de er smarte når jeg er 75"

    Men så har jeg også tænkt at hvis jeg er fed og færdig når jeg er ældre så er tattoveringerne det mindste problem.

    Så vil jeg hellere tænke over hvordan man kan holde en vis form end over hvordan noget på min skulder ser ud om 40 år.

    men..hvis det er noget man tænker over, så tænk over placeringerne. På mænd vil en tattovering omkring navlen nok have større chancer for aldersmæssigt forfald end f.eks en arm.

    hvorfor fik jeg mine.. fordi jeg virkelig havd elyst til det, og fordi det, for mig, symboliserer et par vigtige hjørnesten i mit liv..da jeg flyttede hjemmefra og da jeg blev gift.

    jeg vil meget gerne have en til for at fortælle om da jeg blev far, men det helt rigtige motiuv er ikke dukke top endnu

    Og Lotte..det kunne se godt ud på dig med den rigtige tush.. det har altid klædt dig at lege med kontrasterne :)

    mvh Peter

    SvarSlet
  48. >Peter
    Skulderen er vist heller ikke det sted på kroppen, der lider mest under forfaldet. Jeg tænkte mere på en de steder, der bliver seriøst rynkede. Men du har da ret - vi skal forsøge at holde os i form og så er tatoveringerne nok en mindre ting at bekymre sig om.
    Jeg tænker både over motiv og placering - og ja, jeg ender med en tusch en dag. Du ved jo, jeg har tænkt på det mange gange før, men bare ikke fået ført det ud i livet. Jeg er også stor tilhænger af hjørnestenssymbolikken - måske jeg får en, når jeg har passeret ækvator til havs eller krydset Atlanten, måske allerede når vi starter på færden, måske når vi får børn - der er jo milepæle nok at tage af, når det kommer til stykket.

    SvarSlet
  49. er denne hjemme side stadig i brug? mvh Nick

    SvarSlet
  50. Hej Nick
    Hvad mener du?
    Det er en blog, som løbende opdateres. Seneste indlæg er fra i går...

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!