1.8.08

Solen formørkes


Selvom man ikke befinder sig i Gobi-ørkenen, Novosibirsk eller det nordlige Grønland, hvor dagens solformørkelse er total, kan man godt få et fint indtryk af den, når den fra kl. 10.38 vil være tiltagende, indtil den topper 11.33. På vore breddegrader vil kun en fjerdedel af solen formørkes, men det vil stadig kunne mærkes på lyset.

Da jeg var barn, sværtede vi selv stumper af vinduesglas med en brændt korkprop, når vi skulle se solformørkelser - det virkede fint, men jeg er ikke så sikker på, at det har været godt for vores øjne. Så husk formørkelsesbriller, fremstillet til formålet, hvis du vil kigge direkte mod solen.

Læs meget mere på Videnskab.dk.

8 kommentarer:

  1. Så er det lige om lidt - tak fordi du minder om det!

    SvarSlet
  2. Man kan se at skyggerne mellem bladhang (hullerne mellem bladene) bliver halv-måneformede eller altså anderledes formede.

    Der er også en smuk kugle med banen i et site man finder fra APOD, antwrp.gsfc.nasa.gov/apod, men den er overbelastet lige nu (svarer ikke!)

    SvarSlet
  3. Nej det var wikipedia, Engelsk:
    http://en.wikipedia.org/wiki/Solar_eclipse_of_2008_August_1

    SvarSlet
  4. > Madame
    Velbekomme - fik du set den?

    > Donald
    Tak for linket - det er meget illustrativt! Fik du set formørkelsen?

    Jeg hev kollegerne op af stolene og fik kigget på solen en stund. Det var ikke så tosset, selvom det ikke var meget af solen, der var dækket.

    SvarSlet
  5. Det slog mig, da jeg så solformen, at der er stor forskel på nymåneseglet og en partiel solformørkelse; begge fænomener må have hjulpet vore forfædre med at gennemskue Solsystemets beskaffenhed.

    SvarSlet
  6. ...og jeg gik glip af det hele midt i en leg med ungerne :-O

    SvarSlet
  7. Det kan godt være, du har ret Donald - selvom der ikke fandtes fancy solformørkelsesbriller dengang, har de jo nok fundet en måde at studere fænomenet på.

    SvarSlet
  8. Livrz, sådan kan det jo gå ;-)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!