To do or not to do

Dagens nedbørsmængde blev vendt fra at være en sten i skoen (vi har opgaver, der skal laves på båden, som kræver tørvejr!) til at være et incitament til tiltrængte hjemmesysler. Første prioritet var en revidering af vores allestedsnærværende to do-liste, som blev påbegyndt for snart to år siden, og som har været under stadig udvikling siden. Med en sommersæson, der er ved at gå på hæld, var det tid til at omrokere lidt og få fremhævet de allermest presserende gøremål.
Vores dokliste er stadig lang, og for at kunne holde styr på alle opgaverne er de inddelt i flere kategorier - først og fremmest efter hvornår tingene SKAL være færdige. Her spiller vejret, specielt temperaturen, en afgørende rolle, fordi den maling vi bruger, kræver en vis temperatur for at kunne hærde.
Herudover er der selvfølgelig en logisk rækkefølge i prioriteringen - visse opgaver kræver, at andre opgaver enten løses først eller først bagefter. Fx er der ingen ræson i at isolere, før der er malet og inden det slebet rust. Dernæst er der også andre faktorer, som leveringstid på udstyr (bl.a. tager det 4-6 uger at få vores nye forluge hjem fra USA) og andre menneskers tidsplaner.
Vi er nu nået dertil, hvor vi for alvor skal i gang med de opgaver, der kræver at andre aktører skal på banen. Det er ved at være tid til at gå sejlgarderoben igennem og snakke med sejlmageren om, hvad vi skal have skiftet ud og suppleret med. Det er tid til at beslutte hvilke ankre, vi vil have ombord, så vi kan få fremstillet ankerspryd til montering i stævnen. Vi skal have fremstillet doradekasser og have tegnet og bestilt en garage til skydekappen over nedgangen fra cockpittet. Og så videre, og så videre...

To do-listen er nu revideret og mere overskuelig - fylder kun 3 A4-sider og har fået farvekoder efter prioritering og ansvarsområder. Fx er det mig, der har fået ansvar for at undersøge, om der findes et alternativt produkt til at coate vores vandtanke med. Vi har via brormand fået anbefalet et produkt, der koster den nette sum af 630 kr literen - ex moms - og det kræver en helt bestemt overflade-ruhed for at kunne binde, hvilket sandsynligvis betyder, at vi ikke selv kan stå for sandblæsningen. Altså en halvpebret løsning. Problematikken består selvfølgelig i, at vi ikke vil male med noget, der ikke er drikkevandsgodkendt, og eftersom der ikke længere er så mange, der har drikkevandstanke af jern, er markedet for den slags produkter ikke særlig stort. I hvert fald ikke til hobbybrug. Da selve skroget udgør den ene side af tankene, og da tankene er integrerede i selve apteringen, kan vi ikke bare erstatte dem med nye i rustfrit stål (selvom det ville være skønt) - så vi må arbejde med det, vi har og således prøve at finde den mest forsvarlige løsning rent sundhedsmæssigt og dernæst økomisk.

I morgen (som er blevet i dag, inden dette indlæg er postet) tegner vejrudsigten lysere, og derfor er planen at tage ud på havnen fra morgenstunden - det fremgår af listen, at der er nok at tage fat på...