Det kan af og til være nødvendigt at skrive et 'Er du mon den xxx, jeg kender fra yyy...?', når man søger en bestemt person på Facebook, og der så ikke er tilknyttet et billede til et eventuelt navnematch. Nu er det jo ikke sådan, at samtlige af Facebooks omkring 50 millioner aktive brugere har unikke navne, så når man opretter sig med et forholdsvis almindeligt navn, er det hensigtsmæssigt også at lægge et billede af sig selv på sin profil. Hvis man vel at mærke gerne vil findes.
Jeg mødte en herlig englænder, da jeg var i USA for tolv år siden, men mistede desværre kontakten med ham efter nogle års mailskriveri. Jeg husker ham som en udadvendt person med et stort netværk og tænkte derfor, at der var en vis chance for at finde ham på Facebook. Jeg lavede en søgning og fandt faktisk en enkelt udgave af navnet, men intet billede og måtte derfor forsøge mig med et 'Is it you...?".
I dag har jeg så fået dette svar: "Oh god I wish I was Lotte, but no I'm not the idiot who hasnt kept in touch with you . xx"
Det var da sødt af ham overhovedet at svare, når han nu ikke aner, hvem jeg er. Jeg fandt ikke min gamle rejsekammerat, men jeg fik tværet et smil ud over ansigtet alligevel.
Åh det var ærgerligt, at det ikke var ham, Lotte!
SvarSletMen jeg kender problemet og har selv måttet sende sådan en føler ud til en fyr, jeg gik på Krogerup højskole med, og hvor der ikke var et billede. Men det var ham - og nu er der gang i mailen. Det er altså sjovt :o)
det er lidt lige som at få forkert nummer... nogen gange bliver det en positiv oplevelse ;-)
SvarSletSikke da en skøn besked at få tilbage :-D
SvarSletBegyndelsen på et nyt venskab måske ;-)
Har du hørt den udsendelse (for længe siden) at der faktisk kun er 6 menneskeled mellem xxx og yyy?
SvarSletJeg kan ikke referere fuldkomment, men et eller andet med at, hvis man får opgivet et navn...spørger man en eller anden, der måske kender ...og så videre...og efter sigende skal der ikke mere end 6 led til førend man finder frem til den rigtige person...så måske er der håb Lotte?
Uforståeligt? kan uddybes 8-11 i Kbh. til blogmødet (håber du kommer , omend bare en time eller to)
@Anne - det kaldes Six Degrees of Separation...
SvarSletOg hvor ville jeg ønske, at det var mig, der havde haft mulighed for at komme med sådan en comeback-kommentar, men de fleste folk på Facebook er nok ikke så meget i tvivl om de har fundet den rigtige, når de (evt.) add'er mig ;P
Og ja, gamle venner er rare at finde igen. Det skriver jeg under på!
Nå hvor er han sød (synes jeg) at han svarer retur.
SvarSletDet kan også give sine vanskeligheder, hvis den man søger, er blevet gift og evt har valgt at skifte sit "pigenavn" ud med ægtefællens navn i stedet.
:-)
>Madame
SvarSletJeg finder ham jo nok, hvis det er meningen at kontakten skal genoptages :-)
>Kagekonen
Præcis! Det er faktisk en meget rammende analogi!
>Bambi72
Dejligt svar ja, men næppe anstødssten til nyt bekendtskab.
>Anne
Jeg vil lade Ralph om at svare dig. Og ja, jeg kendte godt idéen. Jeg håber også det kan lykkes at ses d. 8.
>Ralph(s ejermand)
Så længe du holder dig til det navn, vi kender dig under, så får du nok ikke brug for comeback-kommentarer af den kaliber.
Jeg skriver også fluks under!!!
(Og tak for sidst i øvrigt!!!)
>Elizabeth
Velkommen til :-)
Jeg kunne heller ikke stå for hans svar og synes som du, at det var rigtig sødt af ham.
Problematikken med pigenavn vs. giftenavn er jeg også stødt på et par gange. Fik en friend request fra en, som nu deler navn med en kendt politiker, men som jeg kun kender under det ene af hendes nuværende efternavne. Jeg måtte ind og kigge i hendes billeder for at finde ud af, at hun var en gammel gymnasieveninde.
Sikke en dejlig historie!
SvarSletMed den har du tværet et smil ud over mit ansigt :D
TAK!
Velkommen til, Silhuet :-)
SvarSletOg velbekomme. Jeg syntes, det var en historie værd at dele...