18.10.08

Faster i funktion

Hun ligger derinde og sover de uskyldiges søvn nu.
3½ år gammel og en evig kilde til fornøjelse.
Hun er her uden forældre og lillebror, helt alene om al opmærksomheden. Og det er ikke kun hende, der nyder det.
Hun har hjulpet med at lave vaskeægte Lady og Vagabonden-mad, spaghetti especiale med maaaaaange kyydbulla (men Toni, hunde kan ikke snakke!?!?). Niecebarnets bidrag bestod bl.a. i at krydre tomatsovsen med et par barnenæver tørret oregano, som hun selvfølgelig også fik lov at smage på, da hun spurgte om hun måtte (og ja, hun så sjåw ud i hovedet, da det ikke lod sig gøre at spytte det tørre stads ud igen!). Bagefter lærte hun under kyndig vejledning fra skipper at snurre gaflen rundt i spaghettien på ægte italienermanér. Alt imens hun underholdt med at hendes mave var tyk, fordi der var en-to-tre-fire babyer derinde. 'Har du også en baby i din mave?' Skipper måtte indrømme, at det havde han ikke, mens jeg kvalte et grin i parmesanosten.

Vi har hygget med 'Happy Feet' og rottehalekreation med nye blå elastikker med bjælder og lam på (fundet til den rørende sum af 4,74 kr. i Søstrene Grene) - og så var det pludselig tid til at børste tænder i skriggrønt Colgate 'Smiles' og læse en historie om Rasmus Klump og dengang han reddede Prinsesse Nanna. Efterfulgt af et godnat og sov godt. Det er hygge, så det knaser!

6 kommentarer:

  1. Det er så dejligt med de lånebørn :0)

    SvarSlet
  2. Det lyder som førsteklasses lørdagshygge :-)

    SvarSlet
  3. Lotte, jeg kom pludselig til at længes efter sådan en størrelse :-)
    Og alle mine nevøer og niecer er over den alder, der er ingen(heldigvis) børnebørn på vej, så hvor finder jeg lige en af slagsen ;-)

    SvarSlet
  4. >Marianne
    Det er nemlig superdejligt at kunne låne sig frem ;-)

    >Grønlandspost
    Det var spitze!!!

    >Lene
    Hun er simpelthen så skøn. Og skæg. Og nem.

    SvarSlet
  5. Behold bare alle tingene til jeg kommer - tandpasta und alles... sådan en overnatning gad jeg godt ha engang hos dig - med historielæsning, spaghetti og kødboller - die ganze molevitten... hvor er du dog en dejlig faster

    SvarSlet
  6. Tak Charlotte - men tandpastaen havde stumpen nu selv med. Jeg synes det er fælt :-D

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!