Lav på granit, Ærø 2008Prøv at kigge efter. De er der alle vegne. Ansigterne.
Det er jeg langt fra den eneste, som har opdaget, og på Flickr er jeg derfor medlem af en gruppe, hvis eneste formål er at samle billeder af alle disse ansigter, som hverken tilhører mennesker eller dyr. Indtil videre er vi 2099 medlemmer, som tilsammen har uploadet over 8000 billeder.
Hvis ikke du allerede er tunet ind på ansigterne omkring os, så start med at kigge på tasten til venstre for 'z' på dit tastatur - og tag så et smut forbi Faces in Places og bliv overrasket. Der er selvfølgelig også en blog, men jeg synes billederne bliver præsenteret bedre på Flickr.
Denne leg går ud på at lede efter noget bestemt - noget, som gemmer sig i helt ordinære, dagligdags ting - og det er med til at øge opmærksomheden. Man bliver simpelthen bedre til at 'se' - og det tror jeg er sundt.
Det her er i hvert fald en harmløs måde at gøre det på.
Fra Faces in Places
Hvor er det altså en sjov leg og det handler netop om at opleve/opdage - jeg vil prøve at lege med :-)
SvarSletShabby, det er sådan en hyggelig og uskadelig leg :-)
SvarSletDet er en dejlig leg, Lotte! Minder mig om dengang jeg hev en kollega ud på toilettet for at vise hende noget jeg havde set i knasterne i døren... jeg tror, at hun troede, at det var rablet for mig ;-)
SvarSletjamen jeg leger med...og har vist egentlig leget den leg i mange år (har vi ikke alle set efter ansigter og andet i skyerne?)
SvarSletHahaha Nille, det gad jeg godt have overværet :-D
SvarSletAnne, jo vist har vi så.
Da jeg læste din overskrift troede jeg første det handlede om folk der ikke vidste de var i spotlight lige på det givne tidpunkt. Har på det sidste set en del politiske taler (!) og moret mig i det stille over nogle af de tilhørere der har haft svært ved at finde en passende grimasse i baggrunden af billedet. :o)
SvarSletDenne leg er nu endnu sjovere synes jeg. Og må jeg have lov at mene at jeg allerede er på et ret øvet niveau? Godt oplært af mine ældste duller der ynder at arrangere alt fra deres perler og andre lommeskatte til deres madportioner i fine og fantasifulde ansigter, som så skal gættes...
Til gengæld har vi aldrig fundet manden i månen.
Bitten, jeg ved præcis, hvad du mener. Som nyudklækket universitetsstuderende blev jeg pludselig mødt af spørgsmålet om, hvorvidt det ikke var mig, der var med i det nye blad, M! Eeeeh?!?! Jeg måtte jo have fat i bladet og kunne konstatere, at jeg var blevet fanget i et spotlight på et dansegulv - med et ikke særlig intelligent udtryk på ansigtet. Nærmest sådan lidt spørgende 'øh, ved du hvor toilettet er?'
SvarSletJeg tror bestemt, du må have en fordel i legen med at spotte ansigter. Det hjælper meget, at have små størrelser som dine til hjælp, fordi fantasien stadig er intakt...
Fantastisk billede af lavet på stenen. Da jeg var en lille pige var jeg altid på udkik efter sådanne ansigter. Jeg var overbevist om at de ansigter jeg så var virkelige og tænkte meget på om de mon var onde eller gode. Af og til så min barnefantasi ovenikøbet et øje der blinkede til mig. Idag ser mine unger nogle gange mennesker eller trolde som jeg ikke kan se så det er nok rigtigt som Lotten siger det er nemmere for det barn der stadigt har sin fantasi intakt.
SvarSletda sønnike var få uger gammel, lå han altid og så smilende op på væggen, når han blev skiftet. alle sagde, at så bette en unge slet ikke _kunne_ smile. men det gjorde han, og jeg opdagede, at det var fordi, han lå og så på en stikkontakt, der lignede et smilende ansigt.
SvarSletså lige så grynede vores øjne og hjerne er i startfasen, lige så programmerede er vi åbenbart til at kigge efter ansigter.
Fantastisk historie Regitze. Jeg tror på at selv helt små mennesker kan både smile og forstå og derfor har jeg altid været forsigtig med at tale grimt til de små.
SvarSletMarina, jeg tror netop på, at fantasien skal holdes i live og Faces in Places er en god måde at træne den på.
SvarSletRegitze, det var dog en dejlig historie. Og ja, jeg tror du har helt ret i, at vi er forprogrammerede til at spotte ansigter.