Jeg er en elastik. Og jeg er spændt til bristepunktet. Hvis jeg forbliver i denne tilstand, vil jeg enten sprænges eller miste evnen til at vende tilbage til mit udgangspunkt. Begge dele er lige uhensigtsmæssige.
Jeg er en dampkedel. Med ventilen lukket og fuldt plus på. Der er eksplosionsfare og det er tid til enten at leve med braget, der må komme, eller åbne for ventilen.
Mit liv er for kort til den slags. Alt for værdifuldt til indestængthed af denne kaliber. Så jeg tager tyren ved hornene. Sender mailen med de to sigende linier. Og ved, at jeg nu har løsnet skruerne, der holder på ventilen. Ved stadig ikke helt, om låget vil flyve af med et smæld, eller om overtrykket kan sive ud uden at forvolde skade. Men jeg satser.
Femten timer senere, lige ankommet til pinden, indkaldes jeg til uofficiel dampudtømning. Sandheder på bordet. Ord på og masser af dem. Det hjælper. Elastikken slappes en brøkdel, men der er stadig en fjeder i mig, der hidsigt forsøger at vende tilbage til et langt sundere stadie. Til den tilstand, hvor det er OK at befinde sig i overhalingssporet. Når bare der er et mål med travlheden. Når bare der er mening med byrderne. Når bare der er udsigt til forandring. Så kan jeg overkomme det utroligste. Ved jeg.
Der kan ikke loves bedring før allertidligst i begyndelsen af næste år. Det forventede jeg egentlig heller ikke, men det var ved at være sidste udkald for en udmelding. Og bare det at sætte ord på i rette forum betyder, at det nu føles bedre. Ikke ret meget, men dog mærkbart.
Måske har jeg undgået at blive ramt af epidemien?
Fantastisk som du kan lege med ordene. Jeg kender nøjagtigt følelsen.
SvarSletJeg håber at der så er handling bag orderne og at der så sker noget i det nye år :-)
SvarSletPas på dig selv!! - og det skulle komme fra mig ;0)
SvarSletDet gøre du ved at sige fra, ved at få luft, og jeg håber, det forsætter, så du ikke koger helt over!
Jeg håber, du slipper for epidemien!
Jeg sender et knus, men på lørdag for du et større!
Pas godt på dig selv, Lotte! Uha, intet job er værd at få stress af. Det er glædeligt, at der blev lyttet - men der er lang tid til næste år, hvor du er lovet en bedring ...
SvarSlet>Marina
SvarSletVelkommen til :-)
Og tak. Jeg tror desværre, vi er rigtig mange, der ved, hvad jeg mener.
>Shabby
SvarSletDet håber jeg godt nok også...
>Marianne
SvarSletJeg ved jo, du kender situationen. Og jeg prøver netop at efterleve mit eget råd til alle jer, der er ramt. For det er så let at sige til andre og frygtelig svært at gøre selv - men nu har jeg fået taget hul på bylden.
>Madame
SvarSletDet er netop min holdning. Jeg vil ikke dryppe hjerteblod på jobbet - det er livet simpelthen for kort til.
Jeg prøver at skabe lyspunkter for mig selv nu, for jeg synes altså også, der er lang tid til næste år.
For dælen da.... det er jo "bare" et job. Og det skal man altså ikke blive syg af. Godt du har fået prikket hul på bylden og at den bedring er i sigte - omend ret langt ude i horisonten.
SvarSletAfstressende knus herfra :-)
>MrsCute
SvarSletTak :-)
Det er jo ikke alt, jeg kan skrive om her på bloggen - men du kender lidt til situationen i huset, så du ved, hvad jeg mener, når jeg siger 'KAOS'! Og med en ordentlig sjat dårlig stemning oveni pga. dette kaos, så bliver det bare for øv...
Lotte,
SvarSletDu siger det selv - epidemien! Mon det er fordi vi ikke har sommeren og solen til at kompensere for det, der dræner energien - men blot en lang vinter at se frem imod?
Under alle omstændigheder er det gode ved at dele sine oplevelser muligvis også, at andre kan foranlediges til at sige stop inden det går for galt. Tit tænker arbejdspladsen jo bare, at alt er fint så længe man intet siger!
Man skylder både dem og sig selv lidt mere aktion... og det var godt, at du reagerede NU!
Godt du siger fra Lotte, så du forhåbentlig undgår at blive ramt. Den epidemi er ikke sådan at bide skeer med. Siger man ikke noget, er der jo ingen der ved, at man er utilfreds. Godt gået. Skulderklap og kram herfra.
SvarSlet>Nille, det har helt sikkert hjulpet i min erkendelsesproces, at jeg har så mange i min omgangskreds, både IRL og digitalt, der er stressramte.
SvarSletOg du har helt ret, chefen kan måske nok mærke, at man ikke er på dupperne, men hvor slemt det står til, kan han jo ikke gætte sig til.
>Grønlandsposten
SvarSletTak :-)
Vi skal blive bedre til at mærke efter og handle i overensstemmelse med, hvordan vi har det.
Ja, kan du lige sørge for at holde dig smittefri, tak! Opmærksomheden på problemerne er i hvert fald en stor del af det, og sætten ord på vil altid virke for mig! Ich drücke dir die Daumen.
SvarSletYou go girl !!!
SvarSletIdentificèr ubalancen - skab overblik og ret op - find retningen og følg den.....som i når chi`en i dine meridaner flyder friere efter nålene har opløst blokeringen. Nyd livet :-)
>Zette
SvarSletJeg har en vis autoritetstro. Og en vis portion tålmodighed og tro på at ting kan forbedres. Men jeg er også fortaler for at lukke gassen af ballonen, inden den eksploderer.
>Gitte
SvarSletTak :-) Jeg gør et forsøg!