På skolebænken

Jeg er FULDSTÆNDIG bombet i bærret!
Misforstå mig ikke - jeg er vild med mit nye job, jeg trives, jeg er glad og jeg synes, det er en fornøjelse at gå på arbejde. Men hold da op, hvor er der meget nyt, der skal lagres i mit i forvejen overfyldte hovede. Nogen gange ville jeg sådan ønske, det var muligt at slette gamle hukommelsesfiler, der aldrig, aldrig, aldrig mere bliver aktuelle. Ville det ikke være smart at kunne skille sig af med unyttig viden, der bare ligger og tager plads op, hvis det dermed betød, at ens processor arbejdede hurtigere? Tænk, hvis man kunne defragmentere sin egen hjerne? Speede de små grå lidt op ved en omgang hovedrengøring?
Det ville da være smart!

Lige nu flyder det rundt på den øverste hylde med nye informationer om systemer, programmer og begreber. Det er ikke helt russisk, men det er en hel bunke nye gloser i sprog, som jeg aldrig har lært fra bunden. Jeg er jo autodidakt udi det her kommunikations-/billed-/web-noget af ren og skær interesse og nysgerrighed. Og jeg suuuuuger til mig i øjeblikket. Lytter, spørger, spørger noget mere, prøver selv, googler løs, spørger, prøver, bruger hjælpefunktioner og spørger så igen.
I dag har jeg lært en masse om søgeordsoptimering (SEO), snuset til Cascading Style Sheets (CSS) og og jublet over nye genveje i Adobe Illustrator. Jeg har opdaget Adobe Bridge, ftp-funktionen i Firefox-browseren og jeg har genopdaget Dreamweaver.
Der er noget at holde styr på!!!

Den første uge gik med at føle sig som den nye elev i klassen. Finde rundt i huset, lokalisere de basale ting, lære en masse nye navne, prøve at få overblik over mine arbejdsopgaver. Herligt! Jeg følte mig velkommen og værdsat, og jeg tog hver dag en ny bid af det, som blot er toppen af isbjerget. Der ligger b u n k e r af opgaver til mig. Ingen risiko for, at jeg kommer til at kede mig de næste mange måneder eller mere. Og der dukker hele tiden nye ting op, som jeg da også liiiiige kunne være den, der fiksede - når jeg altså får tid på et eller andet tidspunkt.
Det er så skægt!

Man plejer at sige, at det er hårdt at starte i nyt job. At det kræver en masse energi. Det gør det også, men jeg FÅR også en masse energi. Godt nok er jeg fuldstændig baldret i bøtten lige nu efter en marathondag foran skærmen (efterfulgt af team-møde og spanske bobler), men lige så meget som jeg glæder mig til at putte mig under dynen om lidt, lige så meget glæder jeg mig til at skulle på arbejde igen i morgen.
Det er SÅ fedt!



Jeg beklager overfor trofaste læsere, at jeg er lidt ustabil i blogland i øjeblikket, men jeg har tillid til, at I bærer over med mig og forstår hvorfor...