Hvem skulle have troet det?
I tre år er det lykkedes mig at holde stand. Faktisk er det gået aldeles glimrende. Ingen abstinenser. Ikke en gang noget, der kunne minde om savn. Efter flere års intensivt brug holdt jeg op. Vinkede farvel til både den og dens flydende og langt mere attraktive pendant.
I aften har jeg tilbragt en hel time i selskab med den. Romaskinen. Ergometeret. Næsten som i gamle dage.
Der var en gang, hvor ni ugentlige træningspas og stram diæt var hverdagskost. Hvor vintersæsonen blev brugt i ergometer seks af ugens dage (den syvende, fridagen, blev brugt i svømmehallen i stedet). Der var en gang, hvor jeg lynhurtigt kunne omregne kadance og tryk til distance og tid, hvor 4(6+4+2)/5 22-24-26 D-C gav mening, hvor der blev vasket mere træningstøj end almindeligt tøj og stort set hver eneste weekend blev tilbragt på Team Danmarks træningscenter. Det var dengang. Det var blod, sved og tårer. Og sejre og succeser.
Det var vel nok dage.
Men alting har sin tid. Jeg stoppede, mens legen stadig var god. Holdt formen rimeligt ved lige de første par år efter, men er ærlig talt faldet af på den. Nu er jeg ikke bare blevet både ældre og tungere (hvilket er helt okay), jeg er også blevet langsommere og slappere (hvilket ikke er helt okay). Hvor skidt det egentlig står til, har jeg valgt ikke at undersøge i detaljer endnu. Der skal lige gå et par uger, før jeg støver de gamle træningsdagbøger af og begynder at sammenligne tider. Indtil da vil jeg glæde mig over, at jeg ikke er alene om projektet. Jeg har følgeskab af en god veninde, der føler sig lige så fraggelarme-agtig som jeg. Og det er godt, for jeg er ikke gået så vidt som til at melde mig ind i en roklub igen - slet ikke - og jeg kommer vist aldrig til at føle mig rigtig fortrolig med at befinde mig i et fitnesscenter.
Et tilbagefald! Men helt klart et af de sunde, så det gør nok ikke så meget ;-) God fornøjelse!
SvarSletgod fornøjelse med træningen....mon du kommer på vand til foråret?
SvarSletDet er imponernede, Lotte, du har gang i så mange ting. Det ville heller skade, at jeg meldte mig ind i det lokale fitnesscenter - men hvordan er det lige, man tager sig sammen til at gå derhen?
SvarSletÅrhh, jeg eeelsker at træne i en romaskine. Det er så også omtrent den eneste træningsform, jeg elsker. Når man ser bort fra en ganske alm. gåtur.
SvarSletRo frisk :-)
Du er ikke mindre end sej - har selv kig på noget med vand for tiden - ikke svømning - langt mere eksotisk...
SvarSletGodt roet - og skuldret. Dejligt at det var en god oplevelse for dig.
SvarSletFraggelarme, det er da det vi har! Jeg er total færdig af grin.
SvarSletSejt, at du kom igang, men 1 time er det ikke lige i overkanten? Mine arme og ikke mindst ben er total færdige efter 15 minutter i sådan en maskine!
Sejt. Tror ikke man skal måle sig med sine ungdomsrekorder - i første omgang er det vel godt nok bare at komme i gang igen? :)
SvarSlet>Grønlandsposten
SvarSletDet er nemlig ikke noget dårligt tilbagefald, når det nu skal være ;-) Og tak!
>Anne
Tak, det er dejligt at få bevæget kroppen igen. Om jeg kommer på vandet til foråret afhænger af vores renoveringsprojekt – men vi håber da, vi kan søsætte den inden sommeren er over os. Jeg ved godt, du mente i en robåd, men der må jeg skuffe dig. Det løb ER kørt. Eller roet om du vil ;-)
>Anita
Jeg har gjort det så meget, og haft så mange aversioner, fordi det kun var det næstbedste. Men nu hvor jeg gør det alene for romaskinetræningens skyld og ikke med sigte på at skulle sidde i en robåd senere, ja så er det faktisk mindre frastødende end forventet. Måske også fordi det gik hæderligt taget i betragtning, at det er så længe siden, jeg sidst har gjort det.
>Shabby
Jeg har også kig på noget med noget vand. I en sejlbåd. Og masser af eksotiske steder ;-) Men det ved du jo. Hvad er dine planer? Skal den badeglade bandit ud og lufte luftmadrassen?
>Zette
Tak du. Jeg er også lettet over, at det var mere en god oplevelse end en dårlig (selvom det der fitnesscenterhalløj ikke tiltaler mig. Giv mig noget frisk luft!)
>Oline
En time i tempo 22 (22 tag i minuttet), det er ikke så slemt. Og jeg skulle jo også instruere og snakke undervejs, så jeg tror, det var lidt hårdere for min træningsmakker end for mig ;-)
>Belle Blues
Man skal ikke sammenligne, hvis man vil undgå at blive en lille smule melankolsk – men det kan være sjovt nok at se, om man kan forbedre sig og der kan de gamle træningsprogrammer jo være en god rettesnor. De virkede dengang – så virker de nok stadig.
>Madame (kom til at springe dig over, sorry)
SvarSletJeg kan kun tage mig sammen, fordi jeg ikke er alene om projektet. Nu ved jeg, at jeg svigter en og render fra en aftale, hvis jeg aflyser og bliver hjemme. Det er god motivationsfaktor på de dage, hvor man finder på alle mulige undskyldninger for ikke at gøre det, man godt ved ville være bedst for ens krop.