Siden er jeg selvfølgelig stødt på alfabetet i forskellige sammenhænge, ikke bare i forbindelse med sejlads og amerikanske krigsfilm, men også i sangtekster. Det seneste eksempel jeg kan komme i tanke om, er Bloodhound Gangs single fra 2005, Foxtrot Uniform Charlie Kilo, som de slap noget bedre fra at synge, end frk. Spears gjorde med sin 'If you seek Amy', som kritikerne var sikre på skulle høres som F U C K ME. Måske havde hun fået mindre kritik, hvis hun havde stavet det hele med det fonetiske alfabet?
Ak ja - der skulle faktisk gå næsten 25 år før jeg selv for alvor fik brug for det, men hvad man i ungdommen nemmer, man som bekendt ej i alderdommen glemmer... ikke et eneste bogstav er gået i glemmebogen, så nu er næste udfordring "bare" at lære de signalflag, der knyttes til de forskellige bogstaver (og tal) og ikke mindst deres betydning. Der er umiddelbart ingen logik, og jeg bryder min hjerne med at lave underlige huskeregler. Fx husker jeg "J" på, at jeg kender en hot dame, som hedder Julie og som gerne klæder sig i klassisk maritimt look. Når man hejser flaget Juliett signalerer man, at andre skal holde klar af en, fordi man har brand ombord og fragter farligt gods.
Signalflaget for J - Juliett
Hvis I synes, at den huskeregel er langt ude, så skulle I høre nogle af de andre...
Huskeregler er gode og er med til at holde hjernen skarp...Før mobilens og dennes evne til at lagre telefonnumre, havde jeg de mest skøre huskeregler for at huske venner og families tlf.nummer...
SvarSletDet er fascinerende, hvordan andres huskeregler kan virke fuldstændig umulige, mens de er dybt logiske for en selv.
SvarSletOg med min ikke-eksisterende kendskab til sejlads og flag, så troede jeg, at rødt flag signalerede farligt gods? Fx fra sneakers sang om Johnny....
hotel-alpha hotel-alpha hotel-alpha. November-ødis-juliet hotel-victor-oscar-romeo juliet-ekko-golf golf-romeo-india-november-ekko-delta-ekko delta-alpha juliet-ekko-golf lima-ægir-september-tango-ekko delta-india-november hotel-uniform-sierra-kilo-ekko-romeo-ekko-golf-ekko-lima oscar-golf hotel-victor-oscar-romea delta-ekko-tango sierra-juliet-oscar-victor-tango alpha-tango foxtrot-åse golf-ekko-november-oscar-papa-foxtrot-romeo-india-sierra-kilo-ekko-tango golf-lima-ekko-mike-tango-ekko delta-yankee-delta-ekko-romeo...
SvarSletJeg havde en lærer engang, der lærte os at jo mærkelige eller specielt sjofle huskeregler var, jo nemmere er det at huske... De regler vi efterfølgende lavede, hænger stadig fast, så måske han havde ret :)
SvarSletDet var da en smart måde at huske det på, Lotte! Memoteknik er det vel ...
SvarSletSå skulle du høre forklaringen på, at min mor kunne huske naboens første nummerplades tal. Den begyndte med 25, og da det var en fjerdedel af hundrede, var det jo ganske simpelt ;-)
Anne, jeg kan ikke huske telefonnumre længre. Ikke en gang min kærestes... Og det er jo fordi, jeg ikke behøver. Men det er da tankevækkende.
SvarSletZette, du husker helt rigtigt. Men når der er ild i det skib og du samtidig fragter farligt gods, skal du hejse Juliett. Hvis du bare fragter farligt gods, skal du hejse Charlie, som er ensfarvet rødt (et af de få, der giver god mening).
SvarSletHotel-alpha hotel-alpha hotel-alpha Kagekone!
SvarSletDet er vist den mest imponerende kommentar, jeg nogen sinde har fået :-D
Madame, det er skægt, hvad det er der gør, at vi kan erindre bestemte ting. Memoteknik er en hel videnskab. Hvis du interesserer dig for det, kan jeg anbefale Odbjørn Bys bog 'Memo'. Den er ret fantastisk.
SvarSletPernille, jeg kan også huske nogle ting fra mit studie, som alene hænger fast af den grund, at der er knyttet jofle huskeregler til dem. Fx kan jeg altid huske at græsarten Hejre er karakteriseret ved at have lukket bladskede, fordi 'gamle hejrer har lukkede skeder'...tsk tsk tsk...
SvarSlet