22.4.09

Bingovingen skal svinges

Hvad skal du lave onsdag d. 6. maj fra kl. 19:00?

Hvad med at støve den indre mormor af og tage med til banko til fordel for deltagere i World Outgames fra Afrika, Asien, Sydamerika, Mellemøsten og Østeuropa? Outreach arrangerede et tilsvarende arrangement i december, hvor Peter Mygin var vært - og det var en stor succes. Denne gang er det Sandra Day (kendt drag queen), der er vært og hun/han skal nok forstå at underholde.Det koster 100,- at være med og en bankoplade koster 50,-. Det hele går til Outreach-programmet. Lokalet bliver stillet til rådighed af La Oficina, så der er garanti for hyggelige omgivelser.


Har du lyst til at støtte et godt formål, få chancen for at vinde lækre præmier (sidste gang havde bl.a. Irma sponsoreret bæreposer fyldt med delikatesser og der var også et rejsegavekort i spil) og nyde en aften i godt selskab?
Køb billet hos julie@copenhagen2009.org eller på Oscar bar café.

Håber vi ses!

Bingovingevinkelyde

14 kommentarer:

  1. Det skal overvejes!
    Banko er sjovt (hmm...!), og så går det jo til et godt formål.

    SvarSlet
  2. Det lyder da helt skønt. Banko og bingo har jeg bare aldrig prøvet, men jeg elsker tallotteri, så hvorfor ikke?

    SvarSlet
  3. MAn kun jo lave et halvt blogtræf ud af det!

    SvarSlet
  4. Ja "Uden Relevans" det var da også det jeg tænkte.

    SvarSlet
  5. Hej Lotte,

    Jeg støtter gerne det gode initiativ med 4 x 3 flasker god vin :-)

    Just say when i forhold til, hvornår jeg skal kigge forbi med flaskerne.

    SvarSlet
  6. Det lyder rigtig sjovt, Lotte. Hvis det var en lørdag, kom jeg, men med et vækkeur, der ødelægger stemningen 4.45, tror jeg desværre, jeg må melde pas ;-)

    SvarSlet
  7. Jeg havde godt nok andre planer den dag, men hvis det udvikler sig til et lille blogtræf, så vil jeg gerne lige overveje det.

    SvarSlet
  8. >Mona
    Ja da! Du sku' tage og komme!

    SvarSlet
  9. >Morfar
    Det kunne man...så længe jeg ikke skal være tovholder på noget - for jeg er mildt sagt ophængt pt.

    SvarSlet
  10. >Donald
    Jeg synes det er en god idé, og for min skyld kan vi sagtens kalde det et blogtræf - jeg har bare også et par veninder, som ikke er bloggere, der kommer til arrangementet, så jeg kommer til at have flere kasketter på ;-)

    SvarSlet
  11. >Anne Moloney
    Der er vist ikke den store forskel på tallotteri og banko, er der?
    Man har en plade og der er en, som råber tal op. Der er præmier til første '1 række fuld', '2 rækker fulde' og 'hele pladen fuld'. Tror jeg nok.
    Kommer du?

    SvarSlet
  12. >Leif
    Det er meget generøst! La Oficina har dog intet med planlægningen af arrangementet at gøre - vi stiller bare sal og balkon til rådighed. Så det er Julie, du skal kontakte julie@copenhagen2009.org

    SvarSlet
  13. >Madame
    Det forstår jeg godt! Det er godt nok også tidligt, det vækkeur kimer!!!

    SvarSlet
  14. >Jens
    Det kunne godt se ud, som om der i hvert fald kommer et par bloggere - så lad os bare kalde det et træf ;-)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!