Det sker næsten hver eneste aften. Nogen gange hører vi dem også tidligt om morgenen, og det går ikke stille for sig. Underboerne skændes så det brager!
Det har stået på i flere måneder, aften efter aften, og det er næsten som om den dårlige energi siver op mellem gulvbrædderne til os, så mange eder og forbandelser flyver der gennem luften i lejligheden under os.
Det værste er næsten, at vi mange gange kan høre ordret, hvad der bliver sagt (råbt!) og nej, det foregår ikke altid i en lige sober tone. Det er som om de bevæger sig rundt i et spændingsfelt og bare venter på en grund til at gå til angreb - og på at den anden endelig skal få nok og kaste håndklædet i ringen. Indtil videre er det ikke sket, og derfor er vi fortsat nødsaget til at lytte til skænderierne.
Når bølgerne går ekstra højt - som nu til aften - får jeg sådan en lyst til at gå ned og smide en seddel ind ad brevsprækken med spørgsmålet "Hvorfor går I ikke bare fra hinanden?!".
Men det kan man jo ikke, vel?
Jeg ved ikke, om man kan skrive at de skulle tage at lade sig skille, men man kan da sige til dem, at det faktisk er meget lydt, og at I kan høre al larmen dernede fra.
SvarSletDet syntes jeg godt man kan, - se om I ikke kan komme til at snakke med dem, hvor de ikke lige hænger i lysekronen.
Kærligst
Vibeke
jeg kan godt følge det med den dårlige energi der forplanter sig. gad vide hvad der ville ske, hvis I gjorde som vibeke skrev?
SvarSletJeg ville også give dem besked om at i er tilhører i deres privatliv. Jeg tror faktisk det kunne være en hjælp til dem - måske de ville søge hjælp eller finde ud af hvor langt ude de er.
SvarSletJeg har været hos vores nabo og fortælle dem, at vi kan høre, når de råber ad hinanden...
SvarSletIkke, at det har ændret på det, men så har jeg da fået det sagt.
I øvrigt så banker jeg også tit på hos dem i weekenderne, når klokken bliver over elleve og vi stadig kan høre deres dunke-dunke-dunke musik.
Jeg tror faktisk også, at jeg ville påpege det - det er jo lige så uudholdeligt for Jer som nogle, der holder fest hver aften.
SvarSletJeg boede engang i en meget dårlig isoleret lejlighed på Nørrebro - hvor der også blev råbt; men til sidst også slået... det var så forfærdeligt at høre på. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om andet - og en aften ringede jeg altså til politiet; jeg turde ikke blande mig, når der var volv involveret!
Nej, Lotte, det kan man ikke. Men jeg kender godt problemet og forstår også godt din tanke.
SvarSlet>Vibeke
SvarSletJeg har faktisk ikke lyst til at tage snakken med dem - der er jeg lidt konfliktsky. Især fordi jeg har hørt så meget gennem de sidste par måneder og de virker ikke som mennesker, der er ret gode til at lytte...
>Lene
SvarSletJeg er bange for, at jeg ikke har modet til ligefrem at ringe på og tage en snak med dem.
>Shabby
SvarSletDu har muligvis en pointe. De er ikke så gamle, de har ikke børn, og jeg tror heller ikke de er gift - de skændes, skændes, skændes...morgen og aften - så det kan godt være, de bare trænger til et puf fordi de er røget ind i en negativ spiral.
>Nille
SvarSletPuha! Det kan heller ikke have været sjovt at lytte til. I det mindste slår mine underboere ikke på hinanden (i hvert fald ikke så vi kan høre det), men hold da helt fest, hvor kan de diskutere og skændes og brøle ad hinanden.
Jeg føler faktisk lidt, at de invaderer mit liv. Men måske er de bare ikke klar over, hvor lydt der er?
>Jens
SvarSletJeg ved ikke om jeg er enig...jeg tænker stadig. For tænk nu, hvis man kunne få dem til at indse, at det ikke nytter noget at skændes, skændes, skændes? Det ville jo være ren win-win for alle parter...
Man kan godt skrive et brev eller på anden måde gøre opmærksom på, at der er meget larm og støj. Jeg ved jo ikke hvor slemt det er og hvor håbløse de er, men det ville være naturligt at man fik fat i dem i en beboerforning gennem et eller flere arbejdsarrangementer og på den måde hjalp dem ud af deres "osteklokke".
SvarSletUh, sådanne naboer havde jeg også engang. Jeg fik aldrig gjort noget ved det - var simpelthen for konfliktsky, fordi det simpelthen er for privat. Damens høje musik (alt for) tidligt om morgenen fik jeg dog stoppet med en pæn henstilling. Skænderierne havde jeg dog meget sværere ved at konfrontere dem med.
SvarSletStøtter op om Vibekes forslag, gør dem opmærksom på, at I kan følge med i det hele, og fortæl, det går jer på.
SvarSletIkke noget med en seddel, men gå derned, når bølgerne står højst.
Håber det bedste for alle parter - god weekend.
Personligt ville jeg ihverfalde ikke skrive sådanne... Men måske en lille note om at I faktisk kan høre deres, ikke særlige sobre menings-udveksling ;-)
SvarSlet