Update: Hvis du ikke orker at læse det hele, kan du lytte til indlægget via Danmarks Radio (inkl. lydspor med bølgeslag og fugleskrig)
Gå en tur langs en strand i Danmark – eller et hvilket som helst andet sted i verden – du vil finde opskyld af plastikposer, -flasker og anden plastemballage, stykker af polyurethanskum, fiskegarn og kasserede længder af tov. Du vil måske også finde engangslightere, bildæk og tandbørster. Disse ting kan enten være smidt på land eller på havet, ført med af vind, tidevand, vandløb…og er havnet i havet. Disse større stykker plastaffald er det synlige tegn på et langt større problem. For de forgår desværre ikke af sig selv i naturen. Og under påvirkning af sollys, bølgeenergi og mekanisk slid nedbrydes de langsomt i stadig mindre partikler. Faktisk kan en enkelt enliters flaske nedbrydes i så mange små fragmenter, at der bliver nok til at lægge en partikel på hver eneste kilometer strand - I HELE VERDEN.
Mange steder fjernes plastikaffaldet fra strandene, bl.a. af dedikerede frivillige (og skolebørn - jeg husker stadig temadagene, hvor man blev udstyret med sorte sække og sendt afsted langs strandene hjemme på øen), men desværre er det langt fra det hele som skylles i land. Voldsomt store mængder plastikaffald ophobes i havområder, hvor vind og strøm er svage.
Der findes et stort område i Stillehavet, hvor vandet pga. de fremherskende havstrømme cirkulerer i en langsom spiral. Der er næsten ingen vind og den langsomme spiral indfanger og fastholder derfor let materiale som plastik.
Der er kun nogle ganske få øer i det nordlige Stillehav, hvor det flydende materiale kan strande, og derfor forbliver affaldet i spiralen, der blot vokser og vokser. I dag anslår man, at der i dette havområde findes SEKS kilo plastik for hvert kilo af naturligt forekommende plankton. Det svarer til et område på størrelse med Texas, som hvirvler langsomt rundt.
Denne affaldsspiral er også blevet døbt "Asian Trash Trail", "Trash Vortex" og "Eastern Garbage Patch".
Måske ville det ikke være så stort et problem, hvis plastik ikke havde nogen skadelige virkninger. Problemet er, at havfugle og andre dyr forveksler affaldet med byttedyr. Mange havfugle og deres unger er blevet fundet døde med maverne fyldt med mellemstore plastikting som fx flaskelåg, lightere og balloner. Det er en klassisk problematik, at skildpadder forveksler plastikposer med de gobler, de ellers spiser. En skildpadde, som blevet fundet død på Hawaii, havde over tusind stykker plastik i sin mave og tarme.
Det er anslås at mere end en million havfugle og hundredetusind havpattedyr og havskildpadder dræbes HVERT ÅR ved enten at indtage plastik eller blive viklet ind i det.
Problemet er kæmpestort, men vi alle kan bidrage til at mindske det, dels ved at undgå plastik i de ting, vi køber (hvilket er en større udfordring i en moderne verden, hvor forfærdelig meget emballage består af plast), og ved bortskaffelsen af vores affald på en ansvarlig måde.
Jeg har lånt billeder fra dels en portugisisk artikel om emnet, dels Greenpeaces hjemmeside. Til sidst vil jeg gerne anbefale denne video, som jeg har fundet på Youtube.
Tankevækkende, ikke?!
Først vil jeg sige; jeg synes overhovedet ikke dit indlæg var langt!
SvarSletJeg har ikke ført hørt om Trash Vortex, men det kommer egentlig ikke bag på mig. Tankevækkende det er det, horribelt og slet ikke til at forstå.
Det undrer mig egentlig at jeg ikke har hørt om det før, at der ikke er mere storm om det. Og så ender jeg med at tænke tanker om det er for stort et problem? Er det for omfattende at gøre noget ved? Kan alle de micropartikler af plastik nogensinde fjernes? ...og får helt ondt i maven.
Jeg synes det var et meget vigtigt og vedkommende indlæg, der får mig til at ønske at vide mere.
Jeg havde heller aldrig hørt om dette fænomen - så jeg er meget glad for at læse dit indlæg! Men man skal selvfølgelig ikke andet end at gå en tur på en strand - og ikke kun i den moderne vestlige verden - for at se alt det affald, der skyller ind.
SvarSletDet er meget tankevækkende, hvor store ødelæggelser det kan have på længere sigt... og jeg bliver altid dybt forarget, når folk bare smider tingene fra sig!
Det er svært undgå plastic - men man kan minimere og i hvert fald behandle det med respekt!
Plastiki-historien glæder jeg mig til at følge :-)
Det er uhyggeligt, Lotte, og jeg var godt klar over det. Nogle gange må jeg lukke den slags ude, fodi det er ubærligt, og så må jeg vælge at fokusere på positive ting, for ikke at blive drænet for energi ...
SvarSlettankevækkende og grusomt at tænke på. Tak fordi du bragte indlægget.
SvarSletJeg synes det er skræmmende og man burde få ryddet op så hurtigt som muligt. Det bliver selvfølgelig hverken nemt eller billigt, men det SKAL gøres.
SvarSletFØJ!!! Dit indlæg (og billederne) var meget tankevækkende og ikke spor for langt. Da jeg var barn var der nogen der foreslog at man tog alt plastikken af tingene i butikken for at demonsterer mod overforbruget (jeg har hørt at ca. 1/12 af et husholdningbutget bruges på indpakning...), men det vil jo næppe løse dette problem.
SvarSletTak fordi du gider at skrive og gøre opmærksom på problemet. Men hvordan skal vi egentlig løse det. Jeg ser overalt at folk bare smider affald fra sig i hobetal. Fuldstændig kolde for det svineri det medfører. Og jeg har tit tænkt på hvad der skal til for at opdrage på folk. Store bøder? Jeg er vildrede, men løses skal det og det haster....
SvarSletTak skal du have nogle frygtelige billeder! Jeg tror at det er nødvendigt at gøre opmærksom på problemet.
SvarSletEn rar måde at fortælle om plastic's fortræffeligheder hørte jeg i Maltes børnehaveklasse for 29 år siden: et yoghurt bæger, som man køber for nogle få øre, og spiser indholdet af, kan holde i 20 - 30 år og kan selvfølgelig bruges som malingsbæger, drikkebæger, madcontainer etc.
Vi har ikke brug for så mange bægre, men det er nemmere og mere hygiejnisk at lave et nyt end at genbruge de gamle ... indtil vi en dag finder ud af at gendanne materialer ud fra en industriproces, genbrug eller "omsmeltning" af plastic.
Pernille, jeg er glad for, at du ikke synes det var for langt OG at du har lyst til at vide mere om problematikken. For det er SÅ vigtigt, at vi får spredt budskabet...
SvarSletMadame, jeg forstår godt, hvad du mener - men så stort et problem som dette kan jeg simpelthen ikke lade være med at tænke på. Jeg forsøger som du at vægte de positive ting i livet, men jeg føler jo samtidig et medansvar. Det er også min klode, der er ved at kvæles i forurening.
SvarSletNille, der er synlige tegn på plastikplagen langs alle strande - nogle steder værre end andre. Men det er helt ubegribeligt at forestille sig et flydende minikontinent af plastik. På størrelse med Texas! Det er altså rigtig meget affald...
SvarSletLene, velbekomme. Tak fordi du læste det og kommenterede på det.
SvarSletJens, jeg tror den største udfordring bliver at enes om, hvem der skal betale for oprydningen. Det er en opgave af helt uoverskuelige dimensioner, ikke blot økonomisk, mandskabs- og tidsmæssigt, men hvor i alverden skal man gøre af al den plastik?
SvarSletMarina, plastik er jo en gave, når det kommer til fødevarehygiejne. Jeg ved ikke, hvordan vi skulle undgå krydssmitte af alskens bakterier i et supermarked, hvis ikke der fandtes lufttæt emballage. Plastik er kommet for at blive, det er der vist ingen tvivl om, men det sóm skal ændres er vores holdninger og handlinger i forhold til bortskaffelse af affald.
SvarSletShabby, jeg ved det ikke. Jeg kan blive så flintrende arrig, når jeg tænker på alt det affald, som ligger og flyder bare fordi folk ikke gider ulejlige sig med at finde en passende skraldespand eller container. Men social samvittighed er desværre ikke noget man bare lige skaber. Heller ikke med bøder. Der skal en holdningsændring til, og den har jeg ingen forkrømede idéer til en fremelskelse af.
SvarSletDonald, jeg ved ikke helt nok om genanvendelse af plastik til at jeg vil rode mig ud i en længere kommentar - men noget plast kan altså godt anvendes. Vores affaldssorteringssystem er desværre bare ikke gearet til at håndtere det. Tænk, her hvor jeg bor kan jeg ikke engang sortere madaffald fra resten af mit affald! Tænk på al den kompost man kunne lave, hvis folk havde mulighed for at komme af med deres madrester, visne blomster og kaffegrums?
SvarSletTak for svar Lotten! Dit indlæg blev læst op af Ruth Storm på DR-P1 i går Lørdag ved middagstid.
SvarSletJa tænk, hvis man sorterede affaldet tidligt! Det kræver vel at man finder en passende måde at placere ansvaret for at kategorierne ikke bliver blandet sammen. Det er ikke nødvendigt med en længere plastic-kemi afhandling, lad os blot lytte til experterne, som siger at noget plastic kan genbruges, noget bør brændes eller nedbrydes på anden måde.
Hold da helt ferie! Nej, hvor er det skraemmende. Nu forstaar jeg endnu bedre hvad butikkerne her mener, naar de laver "skildpaddevenlige poser", som er haeklede indkoebsnet, lavet i bomuld. TAK for oplysningen. En dokumentar om dette problem burde vaere obligatorisk for alle at se!
SvarSlet[url=http://kfarbair.com][img]http://www.kfarbair.com/_images/_photos/photo_big7.jpg[/img][/url]
SvarSletמלון [url=http://www.kfarbair.com]כפר בעיר[/url] - [url=http://www.kfarbair.com/about.html]חדרים[/url] גדולים אנחנו מציעים שירותי אירוח מיוחדים גם יש במקום שירות חדרים המכיל [url=http://www.kfarbair.com/eng/index.html]סעודות רומנטיות[/url] במחירים מיוחדים אשר יוגשו ישירות לחדרכם.
לפרטים אנא גשו לעמוד המלון - [url=http://kfarbair.com]כפר בעיר[/url] [url=http://www.kfarbair.com/contact.html][img]http://www.kfarbair.com/_images/apixel.gif[/img][/url]
Making money on the internet is easy in the underground world of [URL=http://www.www.blackhatmoneymaker.com]blackhat marketing[/URL], Don’t feel silly if you don't know what blackhat is. Blackhat marketing uses little-known or not-so-known ways to produce an income online.
SvarSletJeg er meget alvorligt bange for at her er der tale om noget af en and, eller vandrehistorie, der i bedste fald blot er en meget, meget stor overdrivelse. For det første ville det være meget nemt at dokumenterer den store vortex med billeder, når den nu er i et så havmæssigt "roligt" område. (Der findes ikke ordenlig dokumentation af sådanne billeder på nettet!) For det andet, hvis der var sådan et område ville det allerede i dag være en stor industri at udnytte ressourcerne i vortexen, da plastic også er en værdifuld ressource i så store mængder. Så desværre...
SvarSletDet værste ved sådanne løgnehistorier er, at de bringer fokus væk fra sandhederne om, hvordan vi ødelægger miljøet i verden!