Mine to vandrekumpaner ved heldigvis godt, at jeg med mellemrum er nødsaget til at standse og nærstudere naturen, når jeg bevæger mig igennem den. På den måde kompenserer jeg lidt for, at jeg ikke beskæftiger mig med natur til daglig - selvom jeg savner det frygteligt på denne årstid.
Milturten og Engkabbelejerne er blot nogle få af alle de blomster, man finder langs Mølleåen - men for at det ikke skulle blive alt for utåleligt for mine frænder, standsede jeg altså ikke for at tage billeder af det hele. Der skulle jo også være tid til at snakke...
Der er fortsat 3.500 m2, som bare står og venter på dig, med skoven og vandet i baghaven. Båden kan være nede i havnen, egen lejlighed med bad på 1.ste salen.
SvarSletKnus til dig.
Ha ha ... ja, hver ting til sin tid, vil dine frænder nok mene :o).
SvarSletJeg går nu også selv helst alene ud med kameraet, hvis der står naturbilleder på programmet - det er ikke sjovt at blive jaget med ;-).
Det minder mig om mine traveture med Monsieur - jeg må også ustandelig stoppe op for at kigge på en blomst, der skriger på at blive fotograferet :o)
SvarSletMedtrafikanterne tager ikke skade af at stoppe op for at se på livet. De skulle jo nødig få stress :-)
SvarSletMilturt kender jeg sletikke - en fin plante! Men engkabbelejer...........
SvarSlet