Jeg har ikke noget imod jagt, når det gælder jagt for fødens skyld, når der kun jages lovligt og til eget forbrug. Men når det gælder trofæjagt og især på arter, der betragtes som truede eller næsten truede i følge IUCNs Rødliste, så pisser det mig i den grad af! (Og det er bare endnu værre, hvis jægerne, som det ofte er tilfældet, er fløjet tusindvis at kilometer for at gøre det).
Denne safari-hjemmeside har et helt galleri af fotografier af skydelystne mænd og kvinder som stolt (og med store grin) står og troner over ligene af rigtig mange dyr, der falder ind under denne kategori (se et par billeder nedenfor, hvis du kan mave det ... men jeg vil gerne advare om, at det ikke er kønt). Om jeg begriber, hvordan de kan få sig selv til det...
En gang levede der leoparder i det sydlige Asien og Afrika, fra Korea til Sydafrika, men i dag er udbredelsen indskrænket så meget på grund af jagt og tab af levesteder, at de store katte hovedsagelig forekommer i Afrika syd for Sahara. På grund af tabet af rækkevidde og det stadige fald i antallet af individer, er leoparden nu det man kalder "tæt på truet".
Løvepopulationer uden for udpegede reservater og nationalparkerer er i tilbagegang. Selvom årsagen til nedgangen er ikke helt klarlagt, er tab af levesteder og konflikter med mennesker i dag de største årsager til bekymring. De fleste løver lever i dag i det østlige og sydlige Afrika, og antallet er hastigt faldende med en anslået 30-50 procent tilbagegang i de seneste to årtier, hvilket placerer løverne i kategorien "sårbar".
En gang var der millioner af den afrikanske elefant, men nu er populationen svundet ind til mellem 470.000 og 690.000 individer ifølge et skøn fra marts 2007. Elefantarterne er beskyttede på verdensplan, men siden krybskytteri er steget med så meget som 45%, er det samlede antal individer i dag ukendt og fx den afrikanske elefant betragtes som tæt på truet.
Tre af de eksisterende fem arter af næsehorn er truede i følge IUCNs definition. En taksonomisk gruppe er klassificeret som kritisk truet, når den anses for at være udsat for en meget høj risiko for at blive udryddet i naturen. Det sorte næsehorn er kritisk truet, den sydlige underart af det hvide næsehorn er klassificeret til at være tæt på truet, og det indiske næsehorn er klassificeret som sårbart - og selv dette anses for at være udsat for en høj risiko for at blive udryddet i naturen.
Noget siger mig, at disse mennesker ikke ligefrem går på jagt for fødens skyld. Sultne mennesker betaler ikke tusindvis af kroner for at flyve til Sydafrika for at skyde et byttedyr. Og da slet ikke et rovdyr, som ikke egner sig som menneskeføde.
Jeg har et meget lidt fromt (men utvivlsomt utopisk) ønske om, at disse mennesker selv en dag kommer til at føle sig så meget som truet vildt, at de lægger deres idiotiske hobby på hylden!!! Pfføj!
13 har sagt noget:
Pffftt, jeg fik det helt dårligt!
Jeg er helt klart bag dig i det ønske..
SÅ kom jeg op af stolen. Det er kraftedme noget svineri!!!
Pernille, jeg bliver bare så GAL!!! Ét er, at de her mennesker findes og dyrker deres afskyelige hobby - noget andet er, at de ligefrem skilter med den!
Anita, jeg kunne ikke være mere enig! Men hvad pokker stiller man op?
Jeg har som udgangspunkt ikke noget imod trofæjagt, hvis det vel at mærke foregår indenfor bæredygtige rammer. Og den kategori falder dine eksempler jo ikke ligefrem under!
I Grønland er der trofæjagt på moskusokser og isbjørne. Der skal licenser til for at fange begge dyr (selvom moskus ikke på nogen måde er en truet dyreart og kvoten som regel ikke opbruges), og en moskus/bjørn skudt af en trofæjæger tæller med i den samlede årlige kvote. For erhvervsfangerne (som er de eneste, der må tage folk med på trofæjagt) betyder det større indkomst end at tage på almindelig jagt, og eftersom erhvervsfangerne i forvejen tjener så forsvindende lidt, at de knap kan få hverdagen til at hænge sammen, synes jeg idéen er fin. Men igen, der er meget strenge kvoter på isbjørne, og er kvoten opbrugt, ja, så er det ulovligt at nedlægge flere bjørne.
Jeg er helt enig med dig - jeg så for 1-2 år siden en udsendelse om kvindelige gamehunters; de priser, de betaler for et trofæ er uhyrlige... og når man samtidig tænker på, at de er villige til at betale de summer i lande, hvor der er uendelig fattigdom giver det virkelig en dårlig smag i munden!!!
Da jeg var i Senegal så jeg et næsehornspar - der er kun 2 par tilbage i hele landet!
Det er noget værre noget, og jeg er tilbøjelig til at mene Grønlandsposten har fat i noget: Bæredygtigt trofæ-jagt burde være "godt nok".
Det er helt ubærligt, Lotte. Og jeg kommer straks til at tænke på den unge danske storvildtjæger Natasha Illum Berg - jeg begriber intet ...
Jeg kan med min bedste overbevisning, hverken finde meningen eller fornøjelsen i det!
Enig.
- og mange af dem har ikke engang sporet deres dyr selv, men er blevet fragtet til skudhold, og har skullet trykke på aftrækkeren.
venlige hilsner,
JEantte
- endnu en århusiansk biolog og gennem noget tid læser af dine fine skriverier.
Ak & ve! Tilbage fra de fjerne, naesten internet-fri smaaoeer (hvis du har undret dig over hvem i hede hule helvede kiggede forbi din blog fra Seychellerne ;-)) - undervejs hjem til metropolen Camp i skoven, yipee!
Jeg er (naesten) enig med dig - men jeg ved ogsaa hvor vigtigt det kan vaere for mange lande & nationalparker at de kan "saelge" overflods-dyr til trofae-jagt. Den slags bringer ofte meget hoejere priser end selv de bedst-betalende foto-turister. Saa laenge det er baeredygtigt har jeg i princippet intet imod at dyr jages for trofaeet - saa laenge at det er "rigtig" jagt. Elefanten, f.eks. er truet i mange afrikanske lande, men ikke alle. Lande/parker, der passer paa "deres" dyr skal ifoelge min mening have lov til at hoeste populationerne, saa lange det sker paa en forsvarlig maade.
Anyways, bare min 25-oere :-)
PS: I SKAL sejle forbi La Digue/Praslin/Mahe - jeg INSISTERER! -og kanske Aldabra... om et par aar... fingrene krydset for at jeg maaske skal derop & lege med kaempeskildpadderne! Jaaah!
Trofæjagt kan nok være usmageligt, men om det er et problem for bestandende vil jeg nok stille mig mere tvivlsomt over for.
Mvh Peter
Enig - det er ret frastødende. Men jeg er faktisk imod alle former for jagt. Jeg kommer fra en familie, hvor jagt betyder rigtig meget. Hvert år bliver der holdt store jagtselskaber osv. Men der er ingen tvivl om, at der er flere af disse jægere som simpelthen bliver ophidsede af at skyde. Det giver dem sådan et kick, at de slet ikke kan trække vejret. Det er så klamt. Der er vel nok nogen seriøse jægere. Men jeg tror ikke det er ret mange. Beklager. Det skyldes ikke tomme fordomme, men erfaringer ude fra den virkelig verden.
Send en kommentar