I Antarktis, som er omkring halvanden gange større end USA, har forskerne indtil nu haft vanskeligt ved at regne ud, præcis hvor kolonierne af Kejserpingviner befinder sig, og dermed også om de skulle være i fare. Noget af det, som gøre sporingen rigtig vanskelig er, at Kejserpingviner yngler på havisen (som med al sandsynlighed vil skrumpe betydeligt i fremtiden på grund af den globale opvarmning, hvilket vil gøre det sværere for de store pingviner at overleve). Men fordi de store pingviner opholder sig på den samme is i flere måneder, kan man faktisk se deres efterladenskaber helt ude fra rummet.
Videnskabsfolk på British Antarctic Survey fandt ud af det ved en tilfældighed, mens de kiggede på satellitbilleder af deres baser. De opdagede en rødligbrun stribe på isen lige der, hvor de vidste, der var en pingvinkoloni. Pletten viste sig at være pingvinbæ - som i øvrigt er en særdeles ildelugtende ting - og det gav forskerne idéen til at søge efter brune pletter på isen for derved at finde pingviner. Ved at bruge satellitdata har forskerne således fundet 10 nye kolonier af pingviner, seks kolonier, der var flyttet fra tidligere kortlagte steder til nye steder og yderligere seks andre, som man troede var forsvundet. I alt har man ved hjælp af den nye metode kunnet spotte 38 kolonier fra oven.
Det er da sejt!!!
(Kilde: "Penguins From Space" af Peter Fretwell i tidsskriftet Global Ecology and Biogeography. Billedet: via Google og Photoshop)
Det er da SKIDE sejt!!!
SvarSlet:-)
Nemlig, Vita, det er lige præcis det, der er!
SvarSletGod historie :-)
SvarSletJeg smiler af historien om moderne videnskabs anveldese og griner højt af Vitas kommentar ;o)
SvarSletjeg tænker også sådan lidt på Sebastian Klein som doktor Pjuskebusk - når han sang den der "Gæt en lort..." ungerne elskede det...
SvarSlet