14.6.09

Pigepolter

Lørdag har været helliget polterabend for min veninde gennem 21 år. Hendes dagligliv med den kommende gom er som et langt adventure race – eller sagt med andre ord, så mangler der ikke aktivitet, action og spænding i deres tilværelse – så derfor endte vi med at beslutte, at temaet skulle være ren wellness (det er jo også så måhderne).

Vejrguderne havde heldigvis besindet sig og slukket for den store bruser, så ALT endte med at klappe. Både tai chi-undervisning på stranden og alle aktiviteterne i sommerhuset. Meget afslappet, men også meget, meget hyggeligt. Fordi jeg har kendt hende så længe, kender jeg efterhånden også rigtig mange af hendes veninder, så det var et kærkomment gensyn med rigtig mange skønne kvinder.

Natten og det første af dagen i dag har jeg tilbragt hos familie i Risskov, og nu går turen retur over Sjælland efter en helt igennem skøn weekend. Dejligt at få ladet de mentale batterier lidt op.

4 kommentarer:

  1. Sådan noget har jeg desværre aldrig været med til. En rar kollega giftede sig for godt 15 år siden med en stor gul kylling (pigen i "polter"-udstyr som Kylling uden Bamse) og det var bare så sødt, syntes jeg, han kom med billeder og jeg kunne ikke få øjnene væk.

    Håber I har fået taget nogle gode billeder (ikke til webloggen, men privat) :-)

    SvarSlet
  2. Det lyder som en dejlig oplevelse - der er noget særligt ved gamle venskaber :O Jeg håber, din veninde blev glad for jeres påfund.

    SvarSlet
  3. Donald, vi har taget rigtig mange gode billeder :-D

    SvarSlet
  4. Madame, der var slet ikke nogen tvivl om, at bruden bare NØD dagen!

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!