16.6.09

Pip i kuglen


Jeg købte denne herlige sag hos Designtorget i Malmö sidste år. Det har taget de små fjerede næsten et halvt år at opdage den og/eller samle mod til at spise af den. Nu spiser de fem kilo fuglefrø på ingen tid. Og agerer prima underholdning, når vi gør dem selskab med vores morgenmad.
Det virker lidt skørt at fodre fugle på denne årstid - men det er simpelthen så hyggeligt at de sidder der - kun få meter fra os, selvom vi befinder os i tredje sals højde. Vi er begyndt at kunne skelne dem fra hinanden på deres fjertegninger og adfærd og kategoriserer dem ikke længere kun efter art og køn. Nu er det bare spændende, om de vil blive ved med at komme til vinter også, når løvet på det store træ i gården er fældet...

UPDATE: Kuglen er en "Fågelmatare med sugpropp" er designet af Pascal Charmolu og produceres af Born in Sweden.

16 kommentarer:

  1. Kære Lotte, først et stort tillykke med veloverstået eksamen, nu er du klar til de syv have :-)

    Og din lille fuglefoderrasteplads er da en herlig ting derinde i storbyjunglen. Monstro jeg skulle gå på udkig efter sådan en til datterens nye lejlighed :-)

    SvarSlet
  2. Hvor pudsigt - saadan en oensker jeg mig!

    SvarSlet
  3. Sidder den på ruden?
    Og det tør de godt?

    Jeg ELSKER fugle.
    ELSKER ELSKER ELSKER!

    :-)

    SvarSlet
  4. Ja hvordan holder kuglen sig flyvende?

    Hvis du fodrer fugle om sommeren, så hjælper du vel bestanden. Her i området burde vi måske snarere gå på skadejagt, men det tør jeg ikke. "Farmer" siger at de spiser de små fugle.

    SvarSlet
  5. Det ser smart ud ... vældigt hyggeligt. Selv hilser jeg lidt for ofte og lidt for nært på lokalområdets fjerede venner. De forvilder sig ind under taget i min udestue og flyver mod ruderne når de skal ud de stakler.

    Kan man montro få et nærmere indblik i den præcise kugleanordning? - det ER da ikke en sugekop vel?

    Kram

    SvarSlet
  6. Hvor er det godt - jeg så også nogle fodretrug der mindede om dit og tænkte på om Banditten skulle have et på sit vindue.... Nu er jeg da blevet endnu mere tændt...

    SvarSlet
  7. Jeg blev bare glad. Af at se billedet.

    Hvis jeg var en fugl, ville jeg gerne leve i nærheden af dig Lotte ;-)

    SvarSlet
  8. Tak Lene! Hvis du kommer forbi Malmö, kan jeg varmt anbefale Designtorget. De har virkelig mange skønne ting til boligen - finurlige, anvendelige og til en fornuftig pris.

    SvarSlet
  9. Tina, det forstår jeg godt. Jeg er også rigtig glad for at jeg brugte lidt af julegavepengene fra farmor (på forhånd) til foderkuglen her.

    SvarSlet
  10. Vita, den sidder direkte på ruden :-) Og pipperne er jo ikke bange for at falde. De flyver bare. Af og til virker det tilmed som om de 'lader sig falde', når de kaster sig baglæns, efter at have spist og spist.

    SvarSlet
  11. Donald, den sorte 'plet' på ruden er en stor og kraftig sugekop.
    Og du har jo ret - for de små pipper flyver af og til afsted med næbbet fyldt, så måske fodrer de også et kuld unger?

    SvarSlet
  12. Bitten, det er ikke så rart, når fugle finder indendørs. De bliver så skræmte...
    Og jo, det ER en sugekop. Meget meget enkel konstruktion. Og den kan holde til fire fugle OG foder på én gang.

    SvarSlet
  13. Shabby, man kan virkelig få mange timer til at gå med at betragte de små fjerfiduser. Jeg synes idéen med at sætte en på Mathias' vindue er rigtig god :-)

    SvarSlet
  14. Tak Louise :-) De her spurve synes i hvert fald vi er nogle rare naboer - så længe der er foder i kuglen vel at mærke.

    SvarSlet
  15. jeg kan ikke finde den på deres hjemmeside, kan du huske hvad den hed?

    SvarSlet
  16. Hej Karin og velkommen til.
    Kuglen hedder "Fågelmatare med sugpropp" og bliver lavet af Born in Sweden. Måske du kan finde den på www.borninsweden.se
    Jeg har for to uger siden købt endnu en fuglekugle som gave, så jeg ved de har den i butikken - men det er selvfølgelig ikek ensbetydende med at den er på deres hjemmeside.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!