Denne mandags tema er "natur", og for mig har det været en udfordring at begrænse mig. Fordi naturen spiller så stor en rolle i min tilværelse. Naturen er for mig ikke alene hele grundlaget for mit valg af uddannelse, den er også i min optik ensbetydende med frirum, fristed, forundring og fornøjelse. Naturen er et umådeligt skatkammer af synergier, symbioser og samspil, den er ressourcer, livsnødvendigheder og hele den menneskelige eksistens omdrejningspunkt. Vi kan simpelthen ikke klare os uden. Og alligevel bliver der uophørligt drevet rovdrift på den, vi forurener den og vi udrydder den. JEg ved godt, vi er nødt til at opdyrke jord, men der er mange måder at gøre det på.
Personligt lægger jeg stor vægt på det, jeg forstår som ægte natur. Altså natur, der ikke er (alt for) påvirket af mennesket. I Danmark har vi ikke ret meget af det. Faktisk er klitområderne noget af det eneste, som i dette land får lov at passe sig selv. På Mauritius, hvor billedet her er taget, har mennesket desværre også forvoldt store ødelæggelser dels ved intensiv dyrkning, dels ved at indføre dyre- og plantearter, der ikke hører hjemme på øen og derved har forskubbet biobalancerne, ofte med katastrofale følger. Mange af de hjemmehørende arter er blevet helt eller næsten udryddet, siden mennesket opdagede Mauritius. Fx findes der ikke længere et eneste levende eksemplar af dodoen (Raphus cucullatus), som kun levede på den ene lille ø i hele verden.
Jeg var på den lille ø i Det Indiske Ocean tilbage i 2003 som feltassistent for min gode ven, pHd og tropeentusiast, Dennis, samt for Mauritian Wildlife Foundation - billedet er taget ved Chamarel viewpoint, hvor jeg var med til at lede efter en af de få tilbageblevne populationer af Trochetia uniflora (en meget fin, klokkeagtig blomst, som bl.a. bestøves af gekkoer). Vi fandt bl.a. ud af, at en af truslerne mod arten var de javanesiske makak-aber, som åbenbart syntes, at blomsterknopperne smager herligt. I det hele taget er disse aber noget af en pestilens for mange af de endemiske arter.
Vinklen på fotografiet er ikke så flatterende, men billedet illustrerer meget godt, at man af og til er nødt til at ofre sig for videnskaben og for at hjælpe til med at bevare den natur, der rent faktisk stadig eksisterer. Det er heldigvis ikke helt for sent at gøre en indsats.
Se flere bud på dagens tema her.
For et spennende og viktig yrke du har. Natur er vi helt avhengig av i den store sammenhengen, men den betyr jo også mye for mange enkeltmennesker. Stilig bilde, og flott tekst.
SvarSletDet er aldrig for sent at gøre noget, så længe man kan undfange den ide, at der er noget at gøre! Og der er masser at gøre.
SvarSletJeg synes det er et dejligt billede, men jeg er godt klar over, at baggrunden for billedet er at undersøge status på en truet art.
Spennende og jepp, vi er helt avhengige av naturen. Og stilig bilde;-)
SvarSlet>Turid
SvarSletVelkommen her og tak for din kommentar. Vist, jeg er HELT enig i at naturen både betyder meget for menneskeheden og mange gange også for det enkelte menneske. Sådan har jeg det jo også selv. Det er sørme ikke hele tiden at jeg har de store holistiske briller på, når jeg færdes i naturen. Tit er det bare for min helt egen fornøjelses skyld.
>Donald
SvarSletJa heldigvis - det er endnu ikke for sent. Og det er det, vi er nødt til at fokusere på i stedet for at begræde de arter og habitater, som for evigt er udryddede.
>Spidedama
SvarSletVelkommen her til bloggen :-)
Jeg kan se på din blog, at du og jeg nok er vældigt enige, når det kommer til naturen og det velvære, der er forbundet med at færdes i dan.
Flott bidrag!
SvarSletDet er så viktig at vi sammen tar vare på naturen.
klem
JEG SAVNER DIG ALLEREDE IGEN...!!
SvarSletDasD
Pragtfuldt billede og det er bestemt flatterende.
SvarSlet