Andre som mig?

Jeg har lige talt med smeden. Mens kæresten er på eventyr, er det mig, der kontaktleddet til vores smed, og jeg har dermed også en hel del at skulle have sagt. Det er en stor tillidserklæring fra skippers side, kæmpestor. Og jeg skønner på den. Men jeg tror nu også, at jeg er tilliden værdig - og smeden er heldigvis super kompetent, så resultatet skal nok blive godt. Han er pt. ved at lægge sidste hånd på vores nye stævnbeslag, der sammen med et ankerspryd, som han også er ved at lave til os, kommer til at danne en helt ny "næse" på båden. Det er lidt af en forandring fra det nuværende look, og jeg er spændt på, hvad kæresten siger til det hele, når han kommer hjem og ser det færdige resultat.

Nå, men smeden ringede. Det har han, med undtagelse af ugen, hvor jeg var på Malta, gjort ca. to gange ugentligt, siden skipper stak sydover. Vi taler som regel længere tid om andre ting end om det aktuelle stykke arbejde, han er ved at lave for os. For jeg har virkelig fået en fan her. Han synes bare, at jeg er så fantastisk! Fordi jeg gør det, jeg gør. Arbejder på båden, tager del i beslutningerne, giver den en skalle og bakker op om alle dele af projektet. Han kan fortælle rigtig mange historier om par, hvor den kvindelige halvdel kun bakker op i det omfang, der omfatter selve sejladsen. Og nogen gange også om drømmene om sejladsen - men aldrig om det praktiske arbejde med båden.
Han hævder, at han aldrig i sine mange år som hverken smed eller sejler har mødt noget par som os, hvor begge parter trækker lige store dele af læsset. Så han tager hatten af og siger lige ud, at han synes, kæresten skal være meget glad for at have en kæreste som mig (det skal han jo sige til min kæreste, men det siger han, at han allerede HAR gjort!). Det kan godt blive lidt for meget, men han er oprigtig, det er der ingen tvivl om - og han forsøger ikke at opnå noget. Han er bare virkelig fascineret over, at der findes sådan en sjælden én som mig.

Det får mig selvfølgelig til at tænke, om jeg nu virkelig også er så usædvanlig...det mener jeg nu ikke, at jeg er, jeg kan bare godt lide at lege håndværker og har været heldig at finde en kæreste, som ikke føler sig intimideret over, at jeg svinger stiksaven lige så godt, som han selv. Det kunne jo også være en forklaring på, at koner og kærester ikke altid deltager særlig aktivt med det grove arbejde på (deres mænds) både. Fordi mændene her får lov at udtrykke noget maskulinitet i et kvindefrit rum. Jeg ved det ikke, jeg gætter bare. Og jeg kender da i hvert fald én anden kvinde udover min egen mor, der heller ikke er bleg for at tage del i det arbejde, der er forbundet med at have båd. Så er vi tre. Men jeg er sikker på, at der er flere endnu.