23.11.09

Ach...

...der er dage, hvor jeg bare bliver så træt! Hvor jeg lige skal trække vejret dybt og gå et skridt tilbage, så tingene kommer i perspektiv. På den måde kan frustrationen som regel holdes i kort snor, men der er dage, hvor det er mere udfordrende end andre. Jeg tror ikke, at jeg skulle være mere uheldig end andre, eller at jeg har flere udfordringer - jeg har bare lige haft en af de dage, hvor forhindringerne hobede sig sammen.

Søndag eftermiddag tog jeg ud til båden. Trods ny ekstra-presenning og grundig surring af denne, havde sidste uges stormvejr flået overdækningen over cockpittet fuldstændig i laser. Mine knuder holdt, men det gjorde presenningen ikke. Altså skal jeg have fat i en ny - armeret - presenning, og det kræver en bil, som jeg ikke har.

Suk!

Da jeg kom ombord og fik låst mig ind, viste det sig, at der var lige så koldt nede om læ, som udenfor... en nærmere undersøgelse afslørede at havnens personel har fjernet vores strømkabel og aflåst el-skabet. Uden at sige noget til os om det. Tak for det! Uden el har jeg hverken lys, varme eller mulighed for at benytte det værktøj, jeg har brug for til de igangværende opgaver (og nej, en håndsav kan ikke altid erstatte en stiksav). Havnekontoret er kun åbent 8.30-10.00 på hverdage - hvor de fleste jo arbejder, så lige nu ved jeg ikke, hvordan det skal lykkes at få ført strøm til båden igen.

Dobbeltsuk!

Nåmn...jeg behøver jo ikke strøm for at kunne male de ting, jeg har liggende i maleværkstedet. Så da jeg havde trukket vejret, talt til ti og samlet presenninglaserne sammen, besluttede jeg, at det ikke skulle være helt forgæves at jeg var kørt ud til havnen i regnvejret. Egentlig havde jeg planlagt at vente med at male, fordi jeg har brug for at gøre det med intervaller kortere end tre dage, for at undgå at skulle mellemslibe (og jeg er fuldt booket med andre hele denne uge) - men noget skulle der ske. Da jeg fik låget af dåsen, viste malingen sig bare at være blevet for gammel, så jeg endte med uforrettet sag og en Flügger-mission i vente i stedet.

Trippelsuk!

Jeg blev enig med mig selv om, at det bare ikke var den dag, der skulle ske en masse på båden, cyklede de ti km hjem igen (stadig i regnvejr), tog et varmt bad og lavede en kande te. Og holdt søndag på sofaen resten af dagen.

Ahhh!

12 kommentarer:

  1. Stakkels dig - dum dag.
    Godt at den endte lunt tilsidst:)

    SvarSlet
  2. Man kan ikke være superwoman hver eneste dag.

    SvarSlet
  3. Efter sådan en søndag, kan en hverdagsmandag i november jo synes som en hel feriefestdag :-(

    SvarSlet
  4. Øv Lotte, håber dagene i denne uge har været gode ved dig :-)

    SvarSlet
  5. >Ravheks
    Det endte lunt og godt og humøret kom op i vanligt leje igen :-)

    SvarSlet
  6. >Sister
    Nej, det kan man ikke. Men den her superwoman fik da også lige en hel håndfuld udfordringer på én gang skal jeg love for :-D

    SvarSlet
  7. >Zette
    OG det gjorde den jo - med høj sol i mandags var det svært ikke at komme i godt humør...

    SvarSlet
  8. >Lene
    Tak, de har faktisk været rigtig gode indtil videre og der er intet som tyder på at de skulle blive ringere resten af ugen :-)

    SvarSlet
  9. Man kan nu komme langt med en håndholdt manuel stiksav, til tider er den mere anvendelig end den elektiske, især under dæk.
    Reiter, Nordjylland: min kones læge i Hjørring hed Reiter; nogen forbindelse?

    SvarSlet
  10. >AagePK
    Du har ret - men der er tre ting, som taler imod den løsning lige nu. Dels har jeg brug for lys at arbejde ved. Dels har jeg brug for at kunne støvsuge efter mig. Dels har jeg ikke en manuel stiksav...
    MEN jeg har nu fået strøm på igen, så den udfordring har jeg fået bugt med. Næste step bliver at få købt en armeret presenning.

    SvarSlet
  11. >AagePK
    Og forresten: Min morfar var læge i Hjørring (og min familie er de eneste Reitere i denne del af landet), så der er i den grad en forbindelse :-) Jeg håber, det var en positiv oplevelse for din hustru.

    SvarSlet
  12. Jeg har nu fået at vide, at jeg husker forkert: Reiter var ikke min kones læge, men at hun kendte ham fra rideklubben, hvor han af og til gav hende privat undervisning. Så det var meget positivt! Anette og Søren møder vi jo af og til her på øen.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!