I morges var alting dækket med et perlende lag af rimfrost. Græs og blade knasede sprødt under mine fødder, da jeg godt indpakket tog en tur rundt med kameraet i min bedstemors have. Selvom det var pivkoldt, var det en skøn fornemmelse at trække den klare luft helt ud i de yderste bronkier.
Jeg føler mig ekstra levende sådan en morgen...
Altså, de efterårsblade, de er så smukke, om de hænger på træerne, eller bare ligger og og forår. Så længe der er den mindste lille røde plet.
SvarSletJeg samler på den slags billeder.
og forgår, pokkers osse!
SvarSletÅ ja man lever når den første frostsne bider en i kinderne. Dejligt.
SvarSletDet er koldt at være ude, men det er meget smukt. Jeg husker fra mine spadsereture, at når man har gået en halv times tid, så bliver fingrene varme igen. Men det forudsætter at man passer sin kondition!
SvarSletNår plænerne får hvid frost eller glasur, så ser alting så pænt ud. Det er ligesom en drøm.
Der er ikke noget som en frostklar morgen :-)
SvarSlet>AagePK
SvarSletTak. Jeg tror, du og jeg deler den interesse :-)
>Marina
SvarSletPræcis. De små knib i kindere....ahhh!
>Donald
SvarSletJa, det er vigtigt at passe på formen. Ikke bare for blodomløbets skyld :-)
>Grønlandspost
SvarSletJeg tror på, at du ved, hvad du taler om ;-)
Du skulle se min samling med visne blade, svampe, eller bitte små blomster.
SvarSletPaul Fischers malerier har fået mig til at gå på jagt efter billeder med en lille klat rødt i. Jeg har prøvet at byde på hans malerier, men han er, med god grund, meget populær, og derfor alt for dyr for mig.
Og så må jeg jo selv, efter evne.