Brudstykker fra min fars barndom

Min farmor er i gang med at sortere i gemmerne. Hun har ansøgt om en ældrebolig, og mens hun tålmodigt venter på, at der skal blive en ledig til hende, tager hun dagligt en tørn med at gennemgå skuffer og skabe, kasser og mapper.
Noget ryger direkte ud, noget bliver afleveret til genbrug, andet bliver fordelt mellem børn og børnebørn. Hun har spurgt, om der er noget særligt, som jeg godt kunne tænke mig at arve, men jeg har faktisk lidt svært ved at besvare hendes spørgsmål, fordi jeg jo selv er midt i en tid, hvor jeg forsøger at minimere mit bohave. Og fordi jeg nok bare ikke har gjort mig ret mange tanker i den retning.

Men minder om hende vil jeg selvfølgelig gerne have - og allerhelst mens hun stadig selv er her til at fortælle historien om tingene - og for enden af hendes gang står der på et lille lakeret bord en blankpudset kobber-samovar, som jeg i den grad forbinder med min farmors hus. Den har i sin tid stået i min farmors mors barndomshjem, men ingen ved længere, hvor den stammer fra. Om den en dag havner hos mig ved jeg ikke - i første omgang nøjedes jeg med en lille laset børnebog, som jeg holdt meget af som barn. Den fylder heller ikke så meget.

Sammen kiggede farmor og jeg også i bunken med min fars navn på, for jeg var lidt nysgerrig efter at se, hvad hun har gemt af minder om ham. Hvor surrealistisk var det ikke, at sidde og åbne en tændstikæske fyldt med alle hans mælketænder!!! Eller at se hans allerførste par sko - kan ikke helt begribe at min far nogensinde har haft så små fødder! Han har altid selv sagt, at han er født med store fødder og store ører! Men skoene vidnede om noget andet.
Blandt minderne var der masser af tegninger (med to gennemgående temaer; skibe og indianere), en hel del avisudklip, samt to små ark, som han har skrevet på skrivemaskine det år han fyldte 12.

Jeg bringer dem her i citat, fordi de giver et rigtig godt billede af, hvor meget krudt i bagen, han også havde som barn (han er nemlig stadig meget aktiv) - OG fordi det også fortæller lidt om, hvor jeg selv har noget af min personlighed fra.

Lørdag d. 27. januar 1962

I dag er en rigtig dum dag, for mit rav er gået i stykker idet jeg ville bore hul i det.
ØV ØV ØV ØV ØV ØV ØV OG ATTER ØV!
OG i dag er der også blevet en pil væk for mig.
OG der mangler også noget af min finger, og mine hænder er fulde af huller og sår, Ø V!
Det eneste der er godt i dag er, at ”Den Rødhårede”*) har læst et af Mynchhausens æventyr!
I morgen skal vi have kaffefromage, så det hjælper på det.
Højre tommeltot har en vabel, og på samme hånd er der to andre vabler og et brandsår.
Venstre hånd: Et brandsår, to savsår, og så mangler der noget af tommeltotten.

*) Min farmor mener at kunne huske, at "Den Rødhårede" var en lærerinde på min fars skole.


Søndag d. 28. januar 1962

I øjeblikket hviler far sig, men når han har været i kirke skal Jeppe, far og mig til Hirtshals og jeg skal måske sejle med min båd.
Lars har influenza, så der er ikke meget skæg ved at lege med ham!
Min bue er brækket, og jeg har ikke noget at lave den med og det er selvfølgelig ærgerligt, men en gang skal den jo gå til, så hvoffor ikke nu? Den er jo 5 år gammel, og desuden var den ved at blive for lille. Jeg tænker på at købe sådan en som Bents, der er så kraftig, at den kan skyde igennem en dør.
En 13-14 kr. vil den jo nok koste, men den er også de penge værd!
…

Det går bedre med min finger i dag, men det kniber alligevel lidt med at tage strømper på!


Man kan da ikke lade være med at holde af sådan en knægt, kan man?