Hvad venter du egentlig på?

Jeg er i gang med Sofia Mannings seneste bog. Jeg har i tidens løb stiftet bekendtskab med og også læst en hel del selvudviklingsbøger. Det er der ikke noget odiøst i, jeg mener, det aldrig er skade til at lære lidt mere om sig selv - det kunne jo være, man ligefrem blev klogere. Jeg er typen, der nipper af den slags bøger. Jeg fouragerer spredt og bruger kun tid på at lagre de ting, som jeg virkelig synes, giver mening for mig. Jeg deler Mannings synspunkt, at der ikke findes "hurtige og nemme løsninger , når det kommer til personlig udvikling....og vi har en tendens til at komplicere vores søgen..." - og dermed også vores udvikling. Så når jeg støder på ting, jeg godt ved i forvejen, eller ting jeg ikke synes er relevante for mig, jamen så læser jeg videre og bruger ikke mere tid på det.

Jeg føler, jeg gennem tiden har fundet frem til nogle gode værktøjer og har et rimeligt fornuftigt indblik i mig selv - men derfra og så til at gå gennem livet i fuldstændig fred og harmoni med mig selv og mine omgivelser...der er stadig et stykke vej ;-)
Den bog, jeg læser nu, handler om frygt. Om at håndtere sin frygt, så den bliver et skub bagi i stedet for en bremse. Meget af det, man kan lære at blive til stede over for gennem en grundig gennemlæsning af Mannings bog, ved jeg godt i forvejen. Og jeg handler på det. For jeg er ikke anderledes end så mange andre - jeg har selvfølgelig også mine frygt-bremser. Både professionelt og privat. Men jeg er bevidst om dem, og nogle af dem har jeg efterhånden sluttet helt fred med. Andre tager jeg stadig livtag med fra tid til anden.
Heldigvis kan frygten blive ens ven og drivkraft i stedet for fjende og hæmsko. Og det er præcis den pointe Manning cirkler omkring og på pædagogisk vis leder hen til i hendes bog.

Manning skriver:
"Jeg har coachet mange succesfulde direktører og konsulenter, som ikke kunne svare på det i virkeligheden meget enkle spørgsmål: Hvad vil du egentlig med dit liv? Små børn svarer rask væk, hvad de drømmer om, også selvom det kan være noget helt andet i næste uge. Men voksne mennesker ved kun, hvad de ikke ønsker i deres liv. Hvis jeg beder de succesfulde voksne om at tænke over spørgsmålet, kommer de tilbage og siger, at de godt kunne tænke sig at sejle rundt i Caribien med deres familie, men at 'det kan man jo ikke'. Hvorfor egentlig ikke? Prøv selv at tænke tanken til ende. Er det virkelig så vanvittigt? For mange tror jeg, at svaret er, at det er, fordi det ikke ligner det konventionelle liv, den trance, som alle ens venner og kolleger lever, at vi fortæller os selv, at det ikke kan lade sig gøre. Det kræver mod, et nyt forhold til frygten, at gøre andet end alle de andre."

Jeg gør åbenbart det, som disse succesfulde direktører kun tør drømme om. Det fortæller mig både noget om mig og noget om dem. Jo mere noget betyder for dig, jo større frygt er der forbundet med det. Og ja, jeg frygter da jævnligt alt muligt i forbindelse med den forestående, livsomvæltende sejlads. Men jeg frygter endnu mere, hvordan jeg potentielt ville få det, hvis jeg valgte ikke at leve drømmen ud.

Trænger du til et kærligt skub? Vil du gerne gøre dine dagdrømme til mål? Er du træt af ikke at have mod til at sige fra i situationer, hvor alting stritter på dig, men hvor du siger ja af frygt for omgivelsernes mening. Er du parat til at se frygten i øjenene?
Så kan jeg godt anbefale Sofia Mannings "Hvad venter du egentlig på?".