2.12.09

Hvad venter du egentlig på?



Jeg er i gang med Sofia Mannings seneste bog. Jeg har i tidens løb stiftet bekendtskab med og også læst en hel del selvudviklingsbøger. Det er der ikke noget odiøst i, jeg mener, det aldrig er skade til at lære lidt mere om sig selv - det kunne jo være, man ligefrem blev klogere. Jeg er typen, der nipper af den slags bøger. Jeg fouragerer spredt og bruger kun tid på at lagre de ting, som jeg virkelig synes, giver mening for mig. Jeg deler Mannings synspunkt, at der ikke findes "hurtige og nemme løsninger , når det kommer til personlig udvikling....og vi har en tendens til at komplicere vores søgen..." - og dermed også vores udvikling. Så når jeg støder på ting, jeg godt ved i forvejen, eller ting jeg ikke synes er relevante for mig, jamen så læser jeg videre og bruger ikke mere tid på det.

Jeg føler, jeg gennem tiden har fundet frem til nogle gode værktøjer og har et rimeligt fornuftigt indblik i mig selv - men derfra og så til at gå gennem livet i fuldstændig fred og harmoni med mig selv og mine omgivelser...der er stadig et stykke vej ;-)
Den bog, jeg læser nu, handler om frygt. Om at håndtere sin frygt, så den bliver et skub bagi i stedet for en bremse. Meget af det, man kan lære at blive til stede over for gennem en grundig gennemlæsning af Mannings bog, ved jeg godt i forvejen. Og jeg handler på det. For jeg er ikke anderledes end så mange andre - jeg har selvfølgelig også mine frygt-bremser. Både professionelt og privat. Men jeg er bevidst om dem, og nogle af dem har jeg efterhånden sluttet helt fred med. Andre tager jeg stadig livtag med fra tid til anden.
Heldigvis kan frygten blive ens ven og drivkraft i stedet for fjende og hæmsko. Og det er præcis den pointe Manning cirkler omkring og på pædagogisk vis leder hen til i hendes bog.

Manning skriver:
"Jeg har coachet mange succesfulde direktører og konsulenter, som ikke kunne svare på det i virkeligheden meget enkle spørgsmål: Hvad vil du egentlig med dit liv? Små børn svarer rask væk, hvad de drømmer om, også selvom det kan være noget helt andet i næste uge. Men voksne mennesker ved kun, hvad de ikke ønsker i deres liv. Hvis jeg beder de succesfulde voksne om at tænke over spørgsmålet, kommer de tilbage og siger, at de godt kunne tænke sig at sejle rundt i Caribien med deres familie, men at 'det kan man jo ikke'. Hvorfor egentlig ikke? Prøv selv at tænke tanken til ende. Er det virkelig så vanvittigt? For mange tror jeg, at svaret er, at det er, fordi det ikke ligner det konventionelle liv, den trance, som alle ens venner og kolleger lever, at vi fortæller os selv, at det ikke kan lade sig gøre. Det kræver mod, et nyt forhold til frygten, at gøre andet end alle de andre."

Jeg gør åbenbart det, som disse succesfulde direktører kun tør drømme om. Det fortæller mig både noget om mig og noget om dem. Jo mere noget betyder for dig, jo større frygt er der forbundet med det. Og ja, jeg frygter da jævnligt alt muligt i forbindelse med den forestående, livsomvæltende sejlads. Men jeg frygter endnu mere, hvordan jeg potentielt ville få det, hvis jeg valgte ikke at leve drømmen ud.

Trænger du til et kærligt skub? Vil du gerne gøre dine dagdrømme til mål? Er du træt af ikke at have mod til at sige fra i situationer, hvor alting stritter på dig, men hvor du siger ja af frygt for omgivelsernes mening. Er du parat til at se frygten i øjenene?
Så kan jeg godt anbefale Sofia Mannings "Hvad venter du egentlig på?".

15 kommentarer:

  1. Det er saa sandt, som det er skrevet.
    Det gaelder citatet, men ikke mindst dine egne tanker og handlinger.
    Jeg led af angst i ca. 20 aar, saa jeg kender til livtag og svommetag:-)

    SvarSlet
  2. For at blive direktør skal man jo overbevise andre om deres uundværlighed, ellers bliver de jo ikke direktører.
    Og man kan jo ikke pludseligt forlade skuden, hvis man er uundværlig. Fange i sit eget spinn.
    En ung tysk kvinde, dr. phil Rebekka Reinhard arbejder, efter studiet af bl.a. Kierkegaard, arbejder i sin "Die Sinn-diät" ud fra samme spørgsmål: Hvad lever du egentlig for, hvad brænder du for?
    Så kan vi tage den derfra.

    SvarSlet
  3. Hos mig hedder det træsko listen, hvad kunne du godt tænke dig at opnå inden du stiller træskoene.
    Sådan en list har jeg med radikale forslag og bare små forslag og fra tid til anden kigger jeg på listen - prioriterer anderledes, sletter nogen, tilføjer nogle nye. Og så begynder der faktisk over tid (læs: år) at danne et mønster og så spørg jeg mig selv om det virkelig er det jeg ønsker af livet - og tro mig Lotte. Pludselig så springer jeg ud i min liste :-)

    SvarSlet
  4. Det slog mig lige pludseligt, at jeg vist er begyndt at blive temmelig klar i blikket, når jeg ser frygten i øjnene. Pudsigt på en måde.

    Bortset fra det, har det for mig krævet mod og et nyt forhold til frygten, at tage en tur til foden af himmelbakken, eller et fly til Aalborg. Og nej, mine drømme er hverken mere, eller mindre fordi de ikke strækker sig helt til Caribien.

    Lys til dig:)

    SvarSlet
  5. Den skal på ønskelisten.

    Jeg vil gerne se Charlot og Charlotte igen. Et af de fire afsnit starter med noget i stil med: Du kan frygte alt muligt, derfor er der ingen grund til at frygte noget.

    SvarSlet
  6. Jeg fik i fødselsdagsgave en nyudgivet fransk bog, der handler meget om det samme - jeg tror, at det er meget vigtigt at genopdage den slags på forskellige stadier af sit liv - for de lyster udvikler sig jo heldigvis.

    Man flytter sig - også fordi, at noget nu er krydset af på listen som afprøvet.

    Jeg startede på min i morges - og glæder mig til at fordybe mig videre i den i aften.

    God læselyst!

    SvarSlet
  7. >Ravheks
    Man må ikke forveksle angst med frygt - men frygt kan blive til angst, hvis man ikke tager den i opløbet. Angst er lidelse. Det behøver frygt ikke at være.
    Det gør mig glad at læse, at du skriver "led" - det fortæller mig, at angsten er fortid.

    SvarSlet
  8. >AagePK
    En rigtig god leder bør forstå at uddelegere til mellemledere og videre ned i i hierakiet - for INGEN skal være uundværlige. Hvad skal der ske med en virksomhed, hvis den uundværlige leder rammes af pludselig sygdom? Det behøver jo ikke være en rejse til Caribien.

    SvarSlet
  9. >Marianne
    Jeg glæder mig til, du tager springet og er spændt på, hvad der gemmer sig på din træskoliste (skønt udtryk i øvrigt!)

    SvarSlet
  10. >Sifka
    Du er jo et særdeles levende eksempel på et menneske, der har fundet en måde at vende frygten til en drivkraft. Du har rykket dig kolossalt i de år, jeg har kendt dig.
    Også masser af lys til dig, du modige kvinde!

    SvarSlet
  11. >Sara
    Jeg har aldrig set Charlot & Charlotte. Måske jeg sku'....

    SvarSlet
  12. >Nille
    Jeg tror, du har meget ret i, at man gør klogt i at genopdage undervejs, mens man udvikler sig og "krydser af på listen".

    Pudsigt at du også er i gang med en bog om samme emne - god læselyst i lige måde :-)

    SvarSlet
  13. Lotten, det er jo dér, vi har problemet med en hel del ledere: deres uundværlighed.
    Læsning af kinesisk filosofi har lært mig, at man skal gå ned til havet, gerne Tornby Strand der ved Uggerby Å's udmunding, og stikke fingeren i vandet; af hullet kan man se, hvor uundværlig man er.
    Og jeg tror, det var Clausewitz, der sagde:" Vore kirkegårde er fyldt op med dem, der var uundværlige!"
    Tysk humor, altså!
    ;-)

    SvarSlet
  14. Det var virkelig en flot anbefaling. Jeg drømmer om at skrive mere, bedre og længere (og jeg har en lang liste med emner, som jeg kan gå igang med - og har netop spurgt mig selv om hvad jeg venter på. Svaret er enkelt: På at nogen skal rydde mit spisebord og mit arbejdsværelse ... jeg ER igang) :-)

    Og så er mit mål at det bliver sommer igen :-) Spøg tilside, jeg ser efter i mine drømme, hvad det er for dele af dem, som kan bruges, som kan nåes, hvad det er som gør, at de er smukke og tiltalende.

    SvarSlet
  15. Tak for de interessante oplysninger

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!