4.12.09

Hvid glögg med lime

Forleden skulle vi lave hvid glögg på mit arbejde i forbindelse med et større arangement. Glöggen er frisk, aromatisk og et lettere alternativ til den klassiske røde glögg, som man godt kan få temmelig ondt i bærret af, fordi folk tit bruger en sekunda-rødvin til at lave den af.
Opskriften fik vi af en af arrangørerne, og det endte med, at vi måtte kopiere den til rigtig mange af gæsterne. Den var simpelthen et hit - og så er den ikke trafikusikker stærk - så jeg tænkte, jeg lige ville dele den her også.




HVID GLÖGG MED LIME (4 personer)



2 dl. koncentreret hyldeblomstsaft
½ flaske hvidvin
5 hele nelliker
1 tsk. tørret ingefær
2 kardemommekapsler
1 kanelstang
2 limefrugter
Hakkede mandler
Lyse rosiner eller hakkede abrikoser

Varm hyldeblomstsaften forsigtigt op med nelliker, tørret ingefær, kanelstang, og kardemommekapsler. Lad det småsimre i mindst en halv time. Bland hvidvin og skiver af lime i og varm glöggen igennem (den må ikke koge).
Tilsæt mandler og lyse rosiner/hakkede abrikoser.

Skål!

8 kommentarer:

  1. Tak for den Lotten.
    Den skal proves i den naermeste fremtid.
    God lordag:-)

    SvarSlet
  2. Å det lyder da godt. Her på Fejø drikker vi ofte hvid æbleglök, det er også lækkert.

    SvarSlet
  3. Hvid julegløgg, det lyder som en god ide.

    SvarSlet
  4. Uhmmm... det lyder laekkert. Jeg fik noget lignende forleden paa et market og jeg kunne sagtens have drukket mere end den lille mikroskopiske proeve de gav mig. :)

    SvarSlet
  5. Jeg er ikke til gløgg, men nu er det lige før jeg siger; jo tak :-)

    SvarSlet
  6. Tak for tippet. Det lyder som et lækkert alternativ til den gamle kending (som jeg ikke er særlig vild med)

    SvarSlet
  7. lige noget for det ammende folkefærd. TAK.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!