Tillad mig at spidde forestillingen om, at det er godt udelukkende at spise rå mad.
Hos Madame kan man følge en livlig debat om Raw Food, afledt af en artikel i Politiken i dag. Interesseret i kost og helbred som jeg jo er, er begrebet på ingen måde nyt for mig – faktisk er det vel ikke nyt for nogen. Den rå fødevarebevægelse har stået på - stødvis - i hvert fald siden midten af det 19. århundrede. Sammen med terapeutiske bade, forskellige former for udrensning og mådeholdenhed, afholdenhed, selvfornægtelse og generel omvendelse, er en kost af rå fødevarer blevet ordineret af alle slags mennesker og af alle mulige årsager. Og som supplement er jeg helt igennem overbevist om, at rå føde er af det gode. Problemet opstår først, når diætforeskrifterne kammer over til KUN at skulle bestå af rå mad.
Fortalerne hævder, at hvis vi spiser rå fødevarer, vil vi få et perfekt helbred og opleve et helt nyt koncept for skønhed… Personligt har jeg lidt problemer med dette. Jeg lever sundt uden at det er fanatisk. Jeg spiser sjældent anden form for animalske produkter end kylling, fisk/skaldyr og æg. Til nød lidt ost en gang i mellem, fordi det bare smager så godt. Men generelt består min kost af masser af grønt og fibre, meget få raffinerede produkter, meget lidt hvedemel og tilnærmelsesvist ingen farve- og konserveringsstoffer - Jeg har bare aldrig været i stand til at sluge ideen - endsige menuen - om en kunråfødevarer-kost. Raw Food-begrebet indebærer for mig et strøg af moralsk overlegenhed, der smager af puritanisme. Men det er ikke den eneste grund for mig til ikke at ”hoppe med” på bølgen.
Dr. Richard Wrangham, professor i biologisk antropologi ved Harvard holdt for nogle år siden et foredrag med titlen, "The Natural Cook: The Significance of Paleo Gastronomy" og har skrevet bogen "Catching Fire: How Cooking Made Us Human" hvori han angriber myten om en rå-food kost og dens formodede overlegenhed over en kost bestående af tilberedt mad. Enhver kultur i verden bygger på madlavning, tilsyneladende fordi en rå livsstil simpelthen er utilstrækkelig til mennesker, der lever på eksistensminimum. Det er alt sammen meget godt for folk, der har råd til at male, blende, semi-dehydrere og manipulere deres mad med køkkenapparater, men når du er i bushen, vil en raw food-kost simpelthen ikke kunne give den menneskelig krop den mængde kalorier, der skal til for at fungere. Selv hvis den kunne, ville du være nødt til at tygge og synke i omkring 16 timer om dagen!
Wrangham drøfter Darwin's påstand om, at evnen til at skabe ild er den enestående opdagelse, der adskiller os fra vores forfædre. Dermed er madlavning også noget af det vigtigste, der gør os til mennesker. Vi har været i stand til at lave mad i mindst 200.000 år - længe nok til at vi evolutionært er blevet fysisk afhængige af denne vane. Før vores stenalderforfædre lærte at manipulere ild og anvende den på hårde rødder, korn og bælgfrugter (frø), var vores råkost-forfædre ganske enkelt ikke det, vi kender som mennesker. Og de blev ikke ret gamle (det var der selvfølgelig også andre årsager til – det underkender jeg ikke).
Jeg er tilhænger af rå fødevarer som supplement til en ellers fornuftigt sammensat kost, og jeg er bevidst om, at der er mange mennesker, som i perioder vil have gavn af en tur på Raw Food-bølgen, men jeg kommer aldrig selv til at ride den 100 %.
Jeg kan godt lide at tænke på, at madlavning ikke er en form for luksus eller afvigelse fra den ædle vilde livsstil, men derimod er afgørende for, hvem og hvad vi er. Ildstedet er mere end et sted, hvor vi samles for at fortælle vores historie, det er faktisk kilden til vores historie.
Det er jo ikke uden grund at ordsproget "alt med måde" er opstået.
SvarSletal fanatisme er til den dårlige side efter min mening. Der er ikke noget ved at ride sine principper hårdt, hvis de samtidig fejer al fornuft af banen.
Synes bestemt du har en fornuftig pointe og tilgang til det her.
Godt nytår også :-)
Nej en spændende artikel! Det er nyt for mig, at mennesket har behersket ild i 200000 år. Jeg var ellers nået frem til, at vores nutidige menneskefamilier fra Afrika, Asien/Amerika og Europa er opstået for 10000 år siden (efter sidste istid) og at de fik vældig travlt med at bygge byer med det samme, fordi de var meget kvikke og hurtigt indså, at så behøvede man ikke at have så mange vagtposter som værn mod de vilde dyr etc.
SvarSletJeg har trawlet Wikipedia igennem for den slags oplysninger, og jeg tror faktisk at jeg har fat i noget. De tidligere menneskearter var knap så sociale. De mennesker, som har boet her i Danmark lige efter istiden var iflg. nogle teorier den ældre race, som led nederlag da de vilde Indus-boere (indo-europæere, de første var Kelterne) kom hertil.
Men pas på - dette er endnu kun gætteri.
Men hensyn til ild og madlavning og kultur, så kan jeg godt se en sammenhæng her. Det er meget spændende.
Hehe, læste en artikel baseret på "How Cooking Made Us Human" i Weekendavisen for kort tid siden og blev lidt splittet, da jeg selv næsten er vegetar, og det nærmest lød som vi stadig ville gå på alle fire, hvis vi var begyndt at spise dyr.
SvarSletMen derfra og så til at spise alting råt... Jeg tror altså ikke på det. Jeg var været på et yogaresort, hvor der var en raw food kok, som lavede skøn rawfood mad, men til sidst fik man altså nok. Jeg ser hellere, at man tænker over ikke at koge/stege ALT sin mad, især her i vinteren, hvor det tit er det nemmeste...
>Vita
SvarSletTak og i lige måde.
Og ja, det er netop min pointe - alt med måde.
>Donald
SvarSletJeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt antropologen Wrangham har ret i at mennesket har behersket ilden i 200.000 år - men jeg synes, netop som du også er inde på, at der er en interessant sammenhæng mellem kultur og tilberedning af mad.
>Birgitte
SvarSletVelkommen her. Altid dejligt med nye "stemmer" i kommentarfeltet. Jeg spiser heller ikke selv ret meget kød - og når jeg gør er det sjældent stegt hårdt eller grillet. Jeg er meget glad for min Römerdopf, der jo faktisk minder om en primitiv jordovn, hvor vitaminer og kraft bevares i maden. Og så eksperimenterer jeg en del med vores trykkoger, som forkorter tilberedningstiden, hvorved flere vitaminer og mineraler bevares intakte.
Meget spændende indlæg og jeg her enig med dig i alt hvad du skriver. Jeg tror nemlig heller ikke at raw food er særlig sundt og plejer særligt at bruge dit argument med, at man kan spise mere mad når det er tilberedt. Spiser man Raw kan det være svært at få næring nok.
SvarSletTil gengæld så jeg, at du havde skrevet hos Madamme, at man godt kan blive overvægtigt på Raw food og det tror jeg altså ikke på. Så skal man da udelukkende leve af mandler og det er der formodentlig ingen som har hverken lyst eller råd til.
Jeg kender et eksempel på en spiste uanede mængder bananaer da han gik over til Raw food. Morgenmaden var 10-15 bananer - og alligevel raslede kiloene af ham.
Jeg tror det er meget, meget svært at holde en fornuftigt vægt når man er på Raw food.
>Jens
SvarSletJeg skrev ikke, at man kunne blive overvægtig - jeg skrev, at det var forkert at markedsføre Raw Food på, at man ikke kan tage på. For det kan man godt. Men det afhænger af udgangspunktet - er man i forvejen overvægtig vil man sikkert tabe sig. Men er man anorektiker, så er al slags mad vel med til at få ens krop til at veje mere.
Så afhængigt af, hvordan man sammensætter sin rå diæt, kan man sikkert sagtens tabe sig. Jeg synes bare, det er forkert at skrive at det er umuligt at tage på. For det er det ikke.