5.1.10

På listefødder

Susling skrev forleden om, hvordan hun havde brugt 1. januar på at lave lister. Vi ventede til 2. januar, men lavede så til gengæld én, der pt. er 7 (SYV!) A4-sider lang. Vores dokliste har hele tiden været adskillige sider lang, men mange mange mange punkter er heldigvis blevet strøget gennem de sidste knapt tre år. Der er dog også kommet adskillige nye punkter på listen (efterhånden som vi opdagede nye mangler og/eller fik nye ideer), og nu er vi nået til den fase, hvor vi også har lavet en ren administrativ kategori, der ikke handler om konkrete gøremål på skibet, men som er en samling af ting, vi også skal have styr på i forbindelse med projekt jordomsejling. Fx er det på tide at få taget hul på vaccinationerne, da nogle af dem skal gentages efter seks måneder - så hvis vi skal nå af få dem, inden vi tager afsted, skal vi snart i gang.

Andre detaljer i den nye kategori er ting som forsikring, SU-lån som skal i bero, sortering og opmagasinering af ting - og mit yndlingspunkt; selve sejladsplanlægningen. Den endelige rute ligger nemlig ikke helt fast endnu. End ikke overordnet - for vi mangler faktisk at beslutte, hvilken vej vi skal rundt. Væsentlig detalje! Så der er lige lidt, vi skal bruge de mørke vinteraftener på at drøfte - samtidig med at vi bestiller udstyr hjem fra England og USA og diskuterer hjemmeside/blog-layout.

Men altså, vi er "nede" på syv siders to-do, emneinddelt efter rum i båden og kategoriseret efter need to have/nice to have-princippet (samt efter om det er ting, som kan laves nu, eller som kræver plustemperaturer udendørs). Kæresten er tilbage i landet og fyldt med gåpåmod - så nu skal vi bare spænde hjelmen og komme ud over stepperne.

18 kommentarer:

  1. Det må da være: spænde redningsvesten og ud over bølgen den blå!
    Eller er der noget, jeg har misforstået?

    SvarSlet
  2. Uhhh... hvor er det bare spaendende. Jeg glaeder mig til at foelge med jer hele vejen rundt. Naar i naar til London (for det goer I jo!), saa kommer jeg og ser til jer. :)

    SvarSlet
  3. Jamen inden i sejler, kommer I da vist ikke til at få mange ledige stunder. Håber, det bliver nydt, selvom det bliver travlt!

    SvarSlet
  4. Nu begynder det også at krille i min mave..... glæder mig til at du beskriver ruten - så vi ved hvor i ferieplanlægningen vi skal lægge vores pitstop :-)

    SvarSlet
  5. JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!!!!!!!!

    SvarSlet
  6. Ja, der er nok at tale om, og det er da heldigt at gemalen har erfaringer fra nu og før, heldigvis!

    Jeg tror, at man skal give sig tid til "sejle båden til" ved at tage nogle små "ben" i starten. Når man står på Amager, ser Øresund lille ud; når man er ude i sejlrenden en stormfuld regnvejrsnat ser Øresund enormt stort ud. Det må være en dejlig tur ned langs med Vadehavet i sommermånederne.

    SvarSlet
  7. Får helt sommerfugle i maven, glæder mig til at læse mere. Hvad sker der ikke den dag i siger buy buy fra havnen.

    SvarSlet
  8. En sømand elsker havets blå
    og bølgernes brus
    det kildrer i min storetå
    hør stormenes sus

    (Dummerik i filmen Dunderklumpen)

    SvarSlet
  9. >Aage
    Du har selvfølgelig en pointe :-) Men så længe båden stadig står på land, så er der ikke meget ved at tage redningsvesten på. Så vi spænder cykelhjelmen og kører på havnen ;-)

    SvarSlet
  10. >Tina
    Om vi når helt ind til London kan jeg nu godt have mine tvivl om ;-) Men du kunne jo kombinere en visit med endnu en tur til din elskedes familie, når vi er nået til Caribien...lokke lokke...

    SvarSlet
  11. >Zette
    Kunsten er selvfølgelig at huske også at nyde processen. Og fejre det, når vi kan krydse af på listen. Derfor er der også tale om en meget detaljeret liste, da vi begge er tilhængere af delmål og synliggørelse af fremskridtene.

    SvarSlet
  12. >Marianne
    Jeg glæder mig også rigtig meget til at få styr på ruten - jeg drømmer jo om det hele, men det bliver godt at have en idé om, hvor vi kan gøre os forhåbninger om at få gaster og gæster ombord.

    SvarSlet
  13. >Anssen
    JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHHHHHHH

    SvarSlet
  14. >Donald
    Det er jeg enig i - og vi har da heldigvis også sejlet i den før. Sammen. Sommeren 2006 bød på den hidtil længste tur, men i forbindelse med at vi fik lagt ny motor i i Kalundborg, fik vi også sejlet lidt i begyndelsen af 2007.
    Selvfølgelig vil hun te se lidt anderledes, når hun er fuldt lastet med nye tanke, ankergrej, en batteribank på et kvart ton og nye sejl - men det giver helt sig selv, da vi jo først skal ud af indre danske farvande, før vi for alvor kaster os ud på de lange stræk.

    SvarSlet
  15. >Sara
    Det bliver stort. Og underligt. Og vemodigt. Og helt igennem fantastisk.

    SvarSlet
  16. >Vita
    Dunderklumpen! Dér var et barndomsglimt, jeg ikke lige har set for nyligt :-) Tak for det!

    SvarSlet
  17. Sådan en tur må være superspændende - både at planlægge og skulle ud på! Men ... I må gerne få den for jer selv for min skyld - for jeg er slet ikke søstærk :-).

    Glæder mig dog til at følge jer - fra land og på bloggen ;-).

    SvarSlet
  18. >Bente
    Vi skal nok lave en blog om selve sejladsen - ikke mindst for familiens skyld. De synes, det er lovlig længe, vi skal være væk.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!