22.3.10
Nervøst velourvrag
Nåmn, så stod jeg der med alle mine talenter og et kreativt cv inkluderende både brudekjoler, kostumer og syttenhundredetals kjoler med pannier og snøreliv - og så erklærer den snart femårige, at det allerallerpæneste, jeg nogensinde har syet, uden sammenligning er de cyklamenfarvede forhæng til hendes køjesengshule! Og jeg som ellers havde forsvoret nogensinde at skulle sy i nervøst velour efter at have kreeret den koboltblå lårkorte i '92! Og som egentlig synes, at de fastelavnskostumer jeg netop havde lavet til hende og hendes lillebror var en tand mere sofistikerede i deres Disneytro Pocahontas- og vaskebjørnslook... Men smag kan som bekendt ikke diskuteres, og niecebarnet elsker sine nervøse hindbærgardiner, så hvad jeg mener om den sag er vel komplet ligegyldigt - også selvom jeg håber, hun vokser fra sin kærlighed til netop den type tekstil?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hihi, det var da en stor ros fra niecebarnet :-) Og heldigvis ved du selv, at du kan sy meget andet end nervøse hindbærgardiner ...
SvarSletSikke fantastiske kreationer på dit link!
Haha...hun er sød og er tro mod sin egen smag !!
SvarSletBare rolig hun skal nok vokse fra lige den tekstiltype, om ikke før så i teenagealderen. Jeg ved ikke om det også er for meget at håbe det nervøse udgår engang !!
Børn og fulde folk........... Men jeg har det også som dig med nervøs velour.....agejdgehbbxxxzzzzzz
SvarSlet>Madame
SvarSletJa, det var nogle sjove år, da jeg var med til at lave kostumer til teaterselskabet PSV :-)
>Gitte
SvarSletDu har ret - og det er selvfølgelig også derfor, jeg går med til at sy i noget stof, som jeg ikke selv bryder mig om. Hun blev så glad, og det er det, som tæller.
Nervøst velour forsvinder nok aldrig helt er jeg bange for...
>Marianne
SvarSletHa ha ha, ja men sandheden har jo som bekendt også forskellige ansigter, afhængigt af hvem der fortolker den...
Orv ja, de kostumer havde jeg helt glemt, de var i sandhed fine.
SvarSletMen jeg holder nu ALLERALLERmest af de fine ARA-gardeuniformer du syede til os. Var liiige ved at dresse mig op i den igen for nylig, men endte alligevel med den klassiske Pippi, der kunne dresses ned forholdsvist hurtigt, i fald ikke alle festdeltagere var med på spøgen ;-) Men alene at være i den igen var skønt!
Men mindes nu også dine mange superfede udklædninger på biologi i hin dage! Og det er der helt sikkert også mange andre der gør, de var jo legendariske!
Knus K1
>K1
SvarSletHa ha ja, de var også vellykkede. Pudsigt nok havde jeg fingrene i netop garderuniformen forleden som led i min gennemgribende oprydning - men bare rolig, den bliver gemt!!! (Selvom jeg ikke er sikker på, jeg kan passe den længere, nu jeg tænker efter...)
Kram K2