"Snemanden" af Jo Nesbø kan godt give én et lidt anspændt forhold til snemænd...og forleden spekulerede jeg lidt over, om det er en forkert årstid at vælge til en gennemlytning af lydbogsversionen (prima indtalt af Beologen ligesom de øvrige bøger i serien). Måske den ville være mindre makaber, hvis man som læser ikke stødte på den ene deforme snemand efter den anden ude i vinterkulden?
Så opdagede jeg heldigvis Tinas små glade søndagssnemænd og kom i tanke om en anden helt ufarlig af slagsen. Mr. Faaborg kom til verden i Grønlands fjelde tilbage i juli 2005 og hans hat udgjordes af affald, som en eller anden ubetænksomt havde efterladt deroppe. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og den lille snemands hat var ægte genbrug, ligesom han selv ville blive det på vej tilbage i naturens kredsløb. Og han varslede med garanti hverken mord eller uhygge!
Jeg har længe kikket langt efter snemænd der skyder op overalt. Jeg kan bare ikke lave nogen selv med to nye hofter, men for pokker - jeg kan da lave miniatureudgaver. Tak Lotte for din snemandsinspiration:-)
SvarSletSnemænd har fået en helt anden betydning efter at jeg har læst den bog. Du har lige givet mig en ide, jeg skal alligevel ud hyppigt med en ny hvalp. Vi skal da bygge en snemand :-)
SvarSlet>Ravheks
SvarSletDét kan du da! Og små snemænd er egentlig også meget hyggeligere end de store skrumler. Synes jeg ;-)
>Lene
Ja, sådan har jeg det også. Især var den halshuggede snemand i vores gård har været med til at sprede uhyggen.
Ej for hulen hvor er den SOED! :)
SvarSlet>Tina
SvarSletTak :-) dine var nu også ret kære. Og dejligt glade!
Det er en sød lille én ham på Grønland og jeg synes nu også de andre er meget søde.
SvarSletDet er tankevækkende så længe efterladte småting kan holde sig på Grønland. Heldigvis er der plads nok endnu :-)