Kender du følelsen? Af at man efter timers samtale kun lige synes varmet op? At man ville kunne fortsætte længe endnu, fordi brønden af emner synes bundløs?
Efter syv timer var det ikke stemmebåndene, der gav op, men søvnbarometret som stod på lavt - og jeg var glad for, at cykelturen hjem gik ned ad bakke. For ud over ord, var jeg også så fyldt op med god mad, at elastikker strammede og knapper truede med at tage springet.
En aften som denne er selvskreven på listen over bonusser. Ved at jeg stadig er i landet, forstås.
Og i det hele taget.
Jeg elsker sådanne møder.
SvarSletHvor snakken flyder og tiden flyver.
Stramme elastikker og truende knapper skal man ikke kimse ad, når de er opstået i godt selskab.
SvarSletglæder mig til at vi snart ses igen.
>Marianne
SvarSletJa, og jeg følte mig simpelthen helt opladet, da jeg kørte hjem :-)
>Kagekone
Jeg glæder mig også. Der er potentiale for endnu flere ordkalorier d. 22.
Du trænger vist til noget mere god mad :-) og det var velfortjent med en tur ned ad bakke!
SvarSletDet er en rar beskrivelse af en dejlig aften. Journalistik er mange ting, men først og fremmest noget med at bruge ord.
Yes! Den følelse kender jeg bestemt også..... :D
SvarSlet>Donald
SvarSletMan kan vist ikke få for meget af hverken god mad eller godt selskab - når bare det doseres rigtigt. Her gik tingene op i en højere enhed :-)
>Jens
TAK TAK TAK for en superhyggelig aften!