Åh ja, såmænd. Alting har en ende.
Også en ankerkæde. Egentlig har den jo to - i den ene ende sidder ankeret monteret, mens den anden er fastgjort til kædekassen under ankerspillet, så den ikke ved et uheld kan løbe løbsk over og ryge i bølgen blå.
Men kæden er ikke direkte forbundet til skibet - som et mellemled mellem kædekasse og kæde sidder der et stykke tov. Den berømte '
bitre ende', som har givet ophav til talemåder om at blive ved/kæmpe/slås/hænge i til den bitre ende - i betydningen at blive ved, til alle muligheder er opbrugt og der ikke er mere at gøre.
 |
| Vores bitre ende med rustfri sjækler |
 |
| Den bitre ende fastgjort til kædekassen (før ilægning af kæde) |
Fordelen ved en bitter ende er, at den er ulig meget nemmere at skære/hugge over end selve kæden, hvis vi skulle komme en situation, hvor vi er nødt til at lade ankeret gå i en fart. Enden er lavet så lang, at den kan nå op på dækket, så vi ikke behøver først at skulle åbne ned til kædekassen. Vi håber selvfølgelig på, at vi aldrig kommer dertil, hvor vi skal kappe den bitre ende. Men det er godt at vide, at den er der.
Har en regnorm to bitre ender? :)
SvarSletSå blev jeg det klogere. Vidste ikke, at det hed den bitre ende. Jeg er vild med forklaringer på, hvordan ord og talemåder er opstået. Denne her fat i den lange ende:-)
SvarSletSå sant, så sant!
SvarSletdet vidste jeg heller ikke, tak for oplysningen :-)
SvarSletDer er så mange ting, der kan være afgørende for sikkerheden, og af en eller anden grund tror jeg at I to har styr på det meste og alligevel ikke glemmer at tage en ekstra sikkerhedsforanstaltning, hvor det kan gøres. -- Har din far haft nogle kommentarer til det?
SvarSlet