12.3.11

Mafiametoder

Mysteriet er løst!
Siderne til cockpitteltet er lokaliseret - det var simpelthen producenten, som havde hentet dem! Uden lige at tale med os først. Begrundelsen er, at vi mangler at betale slutfakturaen!
Som vi selvfølgelig HAR betalt...sidste efterår!

?!?!?!?!

Uanset om det er gået galt hos deres bogholderi eller hos vores bank, så grænser det til gangstermetoder bare at hente noget af teltet, i stedet for lige at ringe og tale med os inden. Selvfølgelig skal de have deres penge, det kan slet ikke diskuteres - det som står til diskussion er, hvorvidt deres opførsel kan accepteres. Det er ikke acceptabelt, at de bare selv lige leger fogeder. Og det er slet ikke i orden, at de ikke har taget kontakt til os først. De har haft fem måneder til det - og det er jo ikke fordi, vi ligefrem har været umulige at få fat i. De har telefonnumre og mailadresser på os begge to - og vi har hele tiden været inden for elektronisk rækkevidde.

Nu har de så lovet at komme og aflevere vores teltsider i eftermiddag - jeg tror, de fik lidt røde ører, da en politianmeldelse for selvtægt kom på tale. Og så må vi tale med banken på mandag, mens de må gå deres bogholderi igennem en ekstra gang. Ret skal være ret. Men ikke med mafiametoder!

Vi ender nok med at kunne grine af historien (i hvert fald er vi glade for, at vi ikke skal til at betale for og vente på produktion af nye teltsider OG endnu mere glade for, at der ikke var grund til at tage "tyveriet" personligt) - men det kan komme til at knibe med lysten til at anbefale dem til andre, på trods af at vi faktisk er supertilfredse med det håndværk, de har leveret. Ærgerligt!

7 kommentarer:

  1. Ej, det er ikke en gang i nærheden af acceptabel opførsel! Måske skulle de slå ordet "rykker" op i deres ordbog...

    Men godt siderne er lokaliseret og på vej tilbage til båden.

    SvarSlet
  2. Det er da fuldstændig uacceptabelt og absurd. Jeg har aldrig hørt om noget lignende. Jeg er glad for at "tyveriet" blev opklaret og håber at firmaet har lært noget af det. For fremtiden vælger de forhåbentlig, at bruge mere traditionelle metoder!

    SvarSlet
  3. Jeg er helt målløs! Tænk, at drive forretning efter de metoder... Hmhm, jeg ville absolut heller ikke anbefale dem til andre.

    SvarSlet
  4. utrolig, uhørt opførsel ...

    SvarSlet
  5. Må de overhovedet det? De burde faktisk betale jer en form for kompensation for dette tyveri. Det vil da bare være på sin plads.

    Godt i ikke skal betale for nye sider...

    SvarSlet
  6. Det er vel nok groft. Jeg håber, at firmaet har meget røde ører. Godt for jeg, at I fik løst mysteriet.
    God tirsdag:-)

    SvarSlet
  7. Det *er* gangstermetoder og som Annette i Barcelona siger bør de kompensere med enten et extra telt, eller løn for ulejligheden, eller som minimum en kasse rødvin (det afhænger også lidt af hvor velstående og veletableret teltforretningen/firmaet er.)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!