Højt på hitlisten finder vi flagermusene (jeg undlod så at rode mig ud en forklaring om, at det reelt var flyvende hunde, han har kastet sin kærlighed på), abehuset (fordi der er et sted med knapper, man kan trykke på, så rummet fyldes af primatkald), bavianerne i abegrotten og girafferne (fordi der er en kikkert, man kan iagttage dem igennem). Men kaninlabyrinten på legepladsen i børnezoo er bare det bedste.
Det var en kølig dag, så jeg insisterede på, at vi også slog et smut ind i tropehuset - her var det ikke overraskende øgler og slanger, der var mest spændende i nevøens optik. Sammen med en hüberaktiv træspidsmus. Jeg selv er allermest glad for endelig at have fået set det meget omtalte elefanthus og hilst på babyflodhesten - og så for at have haft en hyggelig dag med den lille krudtugle.
Egentlig har jeg et ret ambivalent forhold til zoologiske haver, men sådan som mange af dyrenes naturlige levesteder i dag er smadret eller helt forsvundet p.g.a. menneskets aktiviteter, kan jeg godt se berettigelsen. Zoo giver os desuden mulighed for meget tidligt at begynde at lære vores efterkommere om dyrene, både via forskning og formidling - men 3½ er nok lige tidligt nok til decideret undervisning. Her handler det mere om at introducere mangfoldigheden og gøde fascinationen. Det håber jeg, jeg har bidraget lidt til nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!