Med bue og pil - Meningsfyldt tidsfordriv #

Lige siden de år, hvor jeg boede i Samsøgade i Århus, har jeg haft sportsbueskydning på listen over ting, jeg gerne vil prøve en dag. Hvorfor?
Fordi jeg i den periode hver dag på vej hjem fra universitetet gik forbi en ejendom på hjørnet af Kaserneboulevarden og Høegh Guldbergsgade, hvor man gennem vinduerne kunne se to high tech sportsbuer (også kaldet compoundbuer blandt kendere) hænge på væggen i stuelejligheden. En tidligt spiret fascination blev forstærket...
Da min bror og jeg var små, lavede min far en meget smuk langbue til hver af os. Mangt en hjemmelavet pil med hvide styrefjer doneret af min mors ænder fik vi skudt ind i halmballer. Men hvis den slags buer er Robin Hoodske, så er nogle af de moderne sportsbuer vel nærmest Terminatorske. Vilde ser de i hvert fald ud. Og på en eller anden måde appellerer sportsgrenen med sin kombination af krav til mental, psykisk og fysisk styrke til mig.
Jeg har bare aldrig fået gjort alvor af idéen.
Før i går altså, hvor jeg tog til prøveskydning i Københavns Bueskyttelaug.

Efter en introduktion til sikkerhedsreglerne og de forskellige dele af udstyret gik vi direkte til skydeskiverne. Alle fremmødte fik udleveret armbeskytter, fingerlap, tre pile og en recurvebue (også kaldet en olympisk bue - gæt selv hvorfor). Først skød vi på seks meters afstand, og lige da pilene endelig begyndte at sidde i centrum af cirklen, blev skiverne rykket ud på ti meter. De seje skyder på 18 m indendørs og op til 90 m udendørs (dog maks. 70 m for kvinder) - så der er noget at arbejde med.


Vi skød det, der hedder instinktiv skydning, dvs. uden sigte og med det mentale fokus på det punkt, man vil ramme - i stedet for at fokusere på teknikken. Som ellers er svær nok. Idéen er, at selve bevægelserne skal sidde på rygraden, så man instinktivt ved, hvordan man skal skyde på en given afstand. Lidt ligesom man ikke sigter og tænker aktivt over sit kast, hvis man skal kaste en bold til en anden - fordi kroppen husker, og fordi man (de fleste i det mindste) har prøvet at kaste mange gange før. Det sker pr. instinkt.


For mig gav det meget god mening, og det gik egentlig også ret fint. Min største udfordring viste sig at være anlægspunket. Jeg har været vant til at modtage instruktioner fra en træner og er rimeligt kropsbevidst. Det er med andre ord ikke svært for mig at omsætte en verbal instruktion til noget fysisk - men jeg er ikke vant til at have et instrument/våben så tæt på ansigtet. Der gik lang tid, før det sev ind, at det var okay - og sådan set rigtig smart  - at blive ved med at støtte tommelfingerknoen på kæbebenet, i stedet for at holde aftrækkerhånden svævende frit i luften.
Giver det mening? Hvis ikke, skulle du unde dig selv en prøveskydning. Og selvom det giver mening, skulle du også tage at prøve det. Det' sjåw!


Praktisk info
Københavns Bueskyttelaug træner i vintersæsonen indendørs i Grøndals Centret.
Der er prøveskydning for voksne hver tirsdag fra kl. 17 til 19.
Der er prøveskydning for børnefamilier hver torsdag fra kl. 17 til 19.
Det er vigtigt at være klar præcis kl. 17, hvor instruktionen går i gang.
Det er ikke nødvendigt med forhåndstilmelding.
I Københavns Bueskyttelaug kan man få lov at prøveskyde ikke bare én, men hele fire gange, inden man beslutter, om man vil melde sig ind i klubben.


OBS! Tjek hjemmesiden samme dag, du vil prøveskyde - her annonceres eventuelle aflysninger.