T for Tolerance

Én båd. Syv mennesker. Det er trange forhold, og vi lever ikke bare sammen, vi rejser også sammen. På en ikke altid lige behagelig måde. Vi sover, laver mad, spiser, vasker op, gør rent og går i "bad" sammen – det hele endda udført på meget, meget lidt plads. Vi sejler sammen, oplever nye destinationer sammen, kaster op sammen, dykker sammen, træner sammen – vi køber ind og vasker tøj sammen. Der er faktisk utroligt mange ting vi foretager os i fællesskab, meget mere end en normal familie hjemme i Danmark ville gøre. Og vi er end ikke blodsbeslægtede (bortset fra Mathias, som er skippers søn).

Vi tilbringer mere tid sammen, end vi tilbringer fra hinanden, og det stiller selvsagt en hel del krav til ens tolerancetærskel. Hvis man vil leve, som vi gør her ombord, er ens sociale kompetencer af langt højere betydning end ens sejlkundskaber og sejladserfaring. For ikke alene er vi ikke i familie, vi er heller ikke lige gamle, vi har meget forskellige baggrunde, og vi kommer end ikke fra det samme land. Vi holder ikke alle af den samme type musik, vi har ikke de samme madpræferencer – nogen undgår kød, en spiser ikke løg, en anden kan ikke klemme rå tomater og agurk ned. Nogle vil gerne i land og tjekke nattelivet ud, andre foretrækker at tilbringe de fleste aftener i skibets hyggelige cockpit eller med en film på computeren.

Det eneste som helt grundlæggende binder os sammen er lysten til eventyret. Og viljen til at dette togt SKAL være en god oplevelse. Det indbærer, at man skal være villig til at indgå kompromiser, være indstillet på at sluge en kamel eller to undervejs og ellers være lydhør overfor andres meninger og behov., samtidig med at man ikke går og brænder inde med egne ønsker. For at hjælpe til i den diplomatiske proces, som vores hverdag uundgåeligt tager karakter af, har vi hver uge et søndagsmøde (nogen gange ligger det om mandagen, fordi vi herude i Stillehavet let kommer til at glemme, hvad ugedag vi er nået til – men pointen er, at vi har et ugentligt møde), hvor vi hver især har taletid. Her er der frit lejde og dagsordenens vigtigste punkt er en opfordring til at alle får sagt alt det, de måtte have behov for. I dette forum luftes store og små (heldigvis udelukkende små indtil videre) frustrationer og konstruktive forslag til at løse de udfordringer, vi uundgåeligt har. Det handler mest om små praktiske ting på niveau med de klassiske sure sokker, der ikke rammer vasketøjskurven (lige dét er dog ikke noget problem ombord, da vi ikke bruger ret mange sokker) – ting som i sig selv er bagateller i det store billede, men som let bliver til irritationsmomenter, hvis de ikke tages hånd om.

Vi er et lille flydende sigøjnerkollektiv. Og trods masser af forskelligheder, varierende behov og mangfoldige overbevisninger, så fungerer det fantastisk godt. Men uden uden gode sociale kompetencer og masser af tolerance ville det ganske enkelt ikke gå.

Du har nu læst 20. kapitel i føljetonen om livets som langturssejler. På mandag bevæger jeg mig nok en gang ned under vandoverfladen for at fortælle om en endnu aktivitet, som jeg holder meget af i det våde element.