Z for Zzzzzzzz

Søvn er ikke bare en selvfølge her ombord. Kvaliteten og mængden af den søvn, man får, afhænger både af hvor man sover i båden, hvornår og under hvilke forhold. Under sejlads vokser ens søvnbehov eksponentielt med højden på bølgerne – jo mere man skal kæmpe med tyngdekraften, jo mere udmattet bliver man ganske enkelt. Og så har vi nattevagter, som forhindrer os i at få en fuld og uafbrudt nattesøvn. Man kan godt snige sig til en lille blund i cockpittet, mens ens makker styrer, men på en smal træbænk bliver søvnkvaliteten sjældent særlig høj. Nogen gange kan det dog være mere behageligt, end fx at ligge i en af forkøjerne, fordi det er her, skibets op og nedadgående bevægelser er allerstørst. I bølger, og især i modvind, kan man godt få fornemmelsen af at være en lille bønne i en maracca, så meget bliver man kastet rundt. Da sætter vi sengeheste og slingregrej på køjerne, for ikke at risikere at havne nede på dørken, og vi bruger puder og liggeunderlag til at kile os selv fast med, så kroppen kan slappe af og få lidt hvile. Det er svært at falde i søvn, hvis man samtidig skal bruge kræfter på aktivt at holde sig fast.

Under sejlads er vi ofte nødt til at holde skylights (vinduer i loftet) lukkede for ikke at få saltvand ned, hvilket får temperaturen om læ til at stige betragteligt. Vi har små elektriske ventilatorer til at cirkulere luften med, men det er tit ikke nok til at tage livet af varmen og den let beklumrede fornemmelse, som opstår efter bare få dage uden udluftning. Det højner ikke nødvendigvis ens evne til at falde i søvn.

Og så er køjerne ikke ens. Der er fordele og ulemper ved dem alle, og derfor har vi en køjerotation, for at ingen skal komme til at føle, at de har trukket det korteste strå. Skipper og hans kæreste har dog deres eget domæne i agterkøjen, men vi andre skiftes til at sove i de forskellige køjer.

I begyndelsen af togtet residerede jeg i den nederste af forkøjerne – kisten, som vi kalder den, fordi den er mørk og med meget lavt til loftet. Når sengehesten er slået op under sejlads, skal man klatre ind i køjen gennem en åbning, der ikke er mere end 40 cm høj. Forestil dig at gøre det i høj sø! Det er lidt af en udfordring, men når man først er kommet derind falder man i hvert fald ikke ud. I salonen sænkes bordet ned, så det sammen med sofaerne omkring bordet danner en dobbeltkøje. Denne er svær at sove i i søgang, fordi man ikke kan ligge fast, så den er ikke så populær, mens der i den anden side af salonen er en køje, som længdemæssigt bedst egner sig til børn eller dværge, men hvor man til gengæld ligger trygt og godt i søgang.

Som alternativ til at sove nede om læ, kan man vælge en hængekøje under bommen eller en madras på dækket, hvis det ikke regner, og selvom man så risikerer at blive vækket tidligt af den opgående sol, har man ofte haft fornøjelsen af at sove i en langt mere behagelig temperatur end den, som hersker nede om læ.

Der er mange faktorer, som spiller ind for at få en god nattesøvn og den enkeltes behov er individuelle. Personligt sover jeg rimeligt hæderligt her ombord, men en ordenligt seng med springmadras, god plads og placeret i et veltempereret lokale er nok alligevel én af de få ting, som jeg virkelig savner.

Så fik vi snorket os igennem 26. afsnit af serien Langturssejler fra A til Å. Der er nu bare tre afsnit tilbage og det næste kommer på mandag, hvor det skal handle om en berømt og magisk linje.