September 2013
Det meste af besætningen har afmønstret Orbit, som nu har fået ny besætning og er taget videre mod Fransk Polynesien. De andre er taget hjem til hhv. Danmark, Norge og Finland, men for mig er eventyret langt fra slut. Næste kapitel er netop begyndt i selskab med Glenn, en new zealænder, som jeg arbejdede sammen med på Aldabra tidligere på året. Tilfældet ville, at han skulle arbejde på Samoa i august og var frisk på at rejse rundt sammen et par uger, når hans kontrakt sluttede, og jeg ikke længere skulle sejle. Så her er vi nu, netop ankommet til vulkanøen Ofu i Amerikansk Samoa, en tur med fly fra Samoa efterfulgt af en køretur med en kranvogn og en sejltur med en lille potte af en fiskebåd. Ofu og dens tvilligeø, Olosega, er en del af Manu'a øgruppen, og en stor del af Ofu er udlagt som nationalpark for at beskytte koralrevet, regnskoven og to arter af flyvende hunde, hvoraf den ene er Samoansk Flyvende hund (Pteropus samoensis).
Før jeg lærte Glenn at kende, vidste jeg stort set ingenting om Amerikansk Samoa, og jeg havde aldrig hørt om Ofu - men hvor er jeg glad for, at vi nu er her. Jeg er helt åndeløs over at forsøge at fatte, at der virkelig (stadig) findes steder som dette. Jeg kan uden tøven sige, at Ofu kommer højt op på Top 2-listen over mine favoritter i Stillehavet, i skarp konkurrence med Solomonøerne. Naturen her er simpelthen enestående. Meget dramatisk, dejligt uberørt (der bor sammenlagt 200 mennesker på de to øer, og de er fælles om blot 20 biler - det mærkes), og utroligt smuk. Både over og under vandet. Det kræver lidt planlægning at komme hertil, men hold nu op, hvor er det besværet værd!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!