There
is a change that takes place in a man or a woman in transit.
You see
this at its most exaggerated on a ship when whole personalities
change
(John
Steinbeck, ”A life of letters”)
Når man sejler, og
især når man sejler om natten, er der god tid til refleksion og
selvransagelse. Det er, som om sejladsen i sig selv virker som en
katalysator for en rejse indad. Måske fordi man bevæger sig med en
hastighed, hvor sjælen har tid til at følge med, måske fordi der i
timevis ad gangen ikke sker nogen ændringer i det, ens blik hviler
på. På oceanet kan øjnene slappe af, intet forhindrer dig i af
stille ind på uendeligt, og
udover himmelhvælvet staver skyerne en inciterende invitation til
eftertænksomhed.
Langt
fra hverdagen på landjorden, afskåret fra omverdenen, uden
elektronisk forbindelse med noget eller nogen. Ingen internet, ingen
telefon, ingen fjernsyn, ingen radio – ingen input udefra. Kun dig
selv og det, du gemmer i din hjerne og dit hjerte. En oplagt chance
for at få afdækket de ting, som virkelig betyder noget for dig. For
nogen gange er man nødt til at få ting på afstand for at kunne se
dem klart. Man mister så let perspektivet, når man sidder med næsen
helt begravet i sine udfordringer, men ved at bringe sig selv på
afstand kan man måske se mere klart.
De
fleste, som sejler langt, oplever netop en øget grad af reflekteren.
Jeg tvivler på, at alle langturssejlere kan sige, at de oplever at
få deciderede åbenbaringer, men der er god chance for at de fleste
rejser hjem med større afklarethed i bagagen. Vi havde en gast, som
afmønstrede før tid, ganske enkelt fordi det gik op for ham, at han
faktisk ikke var særlig vild med at sejle på denne måde. Samtidig
blev han klar over, hvad det var, han virkelig gerne ville bruge sin
tid og energi på. Det krævede stor overvindelse for ham at tage
konsekvensen af den selvindsigt, men i sidste ende tog han sig selv
alvorligt og købte en returbillet. Det synes jeg, er stærkt.
Selv
har jeg i skrivende stund ikke fået nogen egentlige åbenbaringer,
men jeg er kommet et skridt tættere på min egen kerne, på hvad jeg
virkelig gerne vil med mit liv. Og det i sig selv er lykkelig for. Om
jeg var nået til samme konklusion med samme hast, hvis jeg ikke var
taget ud at sejle, skal jeg lade være usagt, men jeg er overbevist
om, at sejladsen har været en særdeles velegnet ramme om netop min
egen personlige rejse. Så her fra skal kun lyde mine varmeste
anbefalinger af livet som langturssejler. Prøv det!
Du er nu nået til vejs ende. Dette var allersidste afsnit i serien Langturssejler fra A til Å. Jeg håber, jeg har hjulpet dig til en form for indblik i, hvad det vil sige at sejle langt og i nogle af de ting, som følger med denne livsstil, selvom 29 små afsnit jo kun er en brøkdel af hele historien. Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at stille spørgsmål, så vil jeg besvare dem i det omfang jeg har mulighed for det.
Naturen kan gøre underværker. Har ikke sejlet på langtur, men timers vandreture og slædeture i de grønlandske fjelde har haft en lignende effekt på mig. Der ude midt i ingenting, uden nogen kontakt til resten af verden, mærker man sig selv.
SvarSletDet var den smukkeste afslutning på sejladsens ABC, man kunne tænke sig. Jeg tror ikke, man finder sig selv så hurtigt andre steder. Vi må alle have tid til refleksion, og det travle byliv rummer kun ganske få muligheder for det.
SvarSletJeg tager anbefalingen om en langturs-sejlads til mig.
Tak for spændende læsning - det er interessant at læse om dit liv som sejler.
SvarSletMange hilsner
Lone, Silkeborg
Langturssejlads bliver det nok ikke til; men vandringer alene i Sverige gav nu også god tid til at finde sig selv, synes jeg. Og en kajaktur rundt om Ærø er også fin til det.
SvarSletOg du nåede Tuvalu: den har Alvaro Mendaña jo også opdaget, datteren blev gift med en efterkommer i Januar. Hun opdager så nyt om vacciner i Guinea-Bissau, hehe!