Blanke klatter og minder om Hitchcock

Kæresten og jeg tog ud at sejle i går og afsted det gik i masser af vind og bølger og sol. FANTASTISK dejligt at få luftet sejlene og mærke bådens forårskådhed. Efter 11 timer i god fart nåede vi trætte til Gilleleje, hvor noget, der syntes at være hele nordkystens samlede bestand af sølvmåger, havde besluttet sig for at byde os velkommen. Velkomsten var ikke kun af visuel karakter krydret med de karakteristiske skrig - næææh, de havde også sørget for en duftkulisse af den slags, man dårligt kan ignorere. Tilsyneladende havde vi fortøjet ved deres yndlingsbro, i hvert fald bar broens brædder tydeligt præg af deres visitfrekvens.
Lugten af fisk og muslinger har jeg ikke noget imod, men når disse først har været en tur gennem en måge, ja så kan begejstringen nu alligevel ligge på et meget lille sted. Især når man ikke kan undgå at slæbe efterladenskaberne med om bord... Sejlerlivets glæder er jo mangfoldige, og mågelort hører vel med - men det kan anbefales at styre uden om de nylavede og stadig blanke klatter ;-)
Hørm og bæ blev dog for en stund glemt, da vi opdagede, at mågeflokken småfornærmet havde slået sig ned ganske få meter fra båden - hele den af Hitchcockske dimensioner gigantiske flok vel at mærke. Surt skelede de til skibet, der havde bemægtiget sig deres favoritbro, men på trods af deres ry for at være frygtløse og absolut ligeglade, så vovede de sig (heldigvis) ikke nærmere. Det var desværre for mørkt til at billederne, vi skød, blev gode - men at kigge ud af koøjet og være i øjenhøjde med en hel horde måger er et syn, man ikke glemmer lige med det samme.