20.4.07

Der skal lyst til


Jeg har været tavs i en måned - i hvert fald her på bloggen. Al overskydende tid er blevet helliget skibsprojektet, der (som med så mange andre projektet) viste sig at være mere omfattende end først forventet. Det føltes i nogle uger som om, det hele tiden gik op ad bakke - når et problem syntes løst, blev det erstattet af en ny udfordring. Vi blev mindet om, hvorfor det hedder en LYSTbåd - for der skal godt nok lyst til... Men vi vokser (både sammen og hver for sig) med opgaverne og i sidste ende kommer vi stærkere, klogere og gladere ud.

Og NU ligger den nye motor i al sin nymalethed og hygger sig på sin plads, den gamle motor er solgt, vi har fået banket en masse rust, malet og malet og malet - og er nu mere eller mindre klar til at komme tilbage i det rette element.


1 kommentar:

  1. Jaaah! Lotten lever! Glaeder mig usigeligt til at se jer begge to og baaden rundt omkring i verden de naeste par aar -- kanske en faelles tur (tilbage) til Mru ligger i kortene? ;-)

    Foraarsknus,
    Dennis

    PS Glaeder mig ogsaa til at aabne pakken paa tirsdag...!

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!