Jeg stødte tidligere i dag på en udtalelse om, at husstøvmider var nogle klamme insekter. Nu var jeg - på trods af, at jeg ikke har min zoologi i helt frisk erindring længere - ret sikker på, at en husstøvmide IKKE er et insekt, men hører til Arachniderne (edderkopper, skorpioner og den slags), men måtte alligevel lige konsultere nettet. Bekræftet i at min erindring ikke spillede mig et pus, fortsatte jeg med at læse lidt om de små kræ - og har derfor lige lært, at en husstøvmide kan udskille 200 gange sin egen vægt i ekskrementer - I DØGNET! Det er godt nok meget bæ! Tænk hvis det var en selv? (det er så en tanke, man ikke behøver dvæle for længe ved...)
De små flittigt bæproducerende bæster lever bl.a af afstødte hudceller fra mennesker og dyr. Et menneske afgiver et halvt til et helt gram døde hudceller om dagen og den mængde alene er nok til at brødføde tusindvis af husstøvmider i et helt år. Og hvor er det bedste sted at guffe den slags i sig? I sengen! Der er mørkt og lunt og fyldt med efterladte hudceller! Og hvor skider de små bæster så?! På os! (blandt andet). Vel bekomme!
For yderligere info, tjek fx Astma-Allergi Forbundet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!