Sommerens sutter

Hele sommeren sidder de der. Når vejret tillader det, finder man dem på bænke og plastikhavestole. Lige over for maleværkstedet på havnen. Og fordi jeg har haft min næsten daglige gang der de sidste par måneder, er de nu begyndt at hilse på mig. Sutterne. Men det er ganske harmløse sutter, og de har på skift næsten alle sammen rejst sig fra flokken og stukket den afslørende, rødsprængte næse indenfor i værkstedet for at spørge, hvad det mon var, jeg gik og malede på. Hele kabyssen har fået en omgang hvidt, og nu er turen kommet til loftpladerne - så mine møder med sutterne er ikke forbi, blot er de henlagt til timerne efter fyraften. Mens august går på hæld bliver suttemøderne færre, men indtil videre klynger vi os vist alle til de timer, der fortsat minder om sommer.