I morgen har jeg en frokostaftale med min gamle cellekammerat. Vi delte i sin tid specialekontor, vejledere, statistiske metoder, censor, afleverings- og eksamensdato. Med andre ord fulgtes vi ad og sparrede med hinanden i en meget intens og udmattende periode af vores liv. Jeg skylder hende meget og er taknemmelig for, at jeg havde lige netop hende at dele den oplevelse med. Ikke mindst fordi det endte godt for os begge.
I dag er hun blevet mor og bor fortsat i Århus, mens jeg har adopteret en stålbåd og bor i Svensk Congo. Vores hverdag er ikke ligefrem parallel længere, og vi ses alt, alt for sjældent.
Men nu sker det altså, og der er meget, vi skal have opdateret og ajourført.
Det bliver så hyggeligt.
Hvor jeg kender det der med gode mennesker i éns tilværelse, som man langsomt mister kontakten til. Jo ældre jeg bliver, jo mere savner jeg dem - så jeg prøver selv at finde dem igen og håber så, de gider og der er basis for at genoptage samværdet. Rigtig god fornøjelse og en dejlig week-end til dig og dine!:o)
SvarSletUha - sådan en kontakt er guld værd. Jeg har desværre ikke kontakt med dem jeg studerede med. Da vi gik igang med specialerne - blev vi spredt.....
SvarSletHm... Håber du og hun vil nyde det lige så meget, som jeg (i hvert fald) nød at "genfinde" dig. Måske er det lidt kedeligt, hvis gamle venner har levet så parallelt som et par ski - sporene er vældig meget sjovere, hvis de har været lidt på afveje, men stadig følges ad. God fornøjelse :)
SvarSletDet var akkurat så hyggeligt, som jeg havde regnet med. Vi mailer jo sammen, men der går gerne et halvt år eller mere mellem vi ses - og det ER noget andet at sidde ansigt til ansigt.
SvarSletNina, jeg tror bestemt, de gerne gider. Ofte er det jo ikke fordi folk ikke har lyst, de mangler bare overskuddet til at tage initiativet. Så det er godt du gør det.
Jeg har heller ikke kontakt med så mange, Marianne, men nogle få hænger ved som ærtehalm og så er der de bekendtskaber, som skal nurses lidt mere for at holde.
Vi nød det Nus, men det kan slet ikke sammenlignes med at "genfinde" dig :-)
Og du har så evigt ret. Krussedullesporene er meget sjovere - og hvad skulle man også snakke om, hvis ens tilværelser var hlet synkrone?
Det var spændende at læse - også kommentarerne herover. Jeg har genfundet en hel del mennesker, jeg har været væk fra, og de fleste gange er snakken genoptaget som om, der slet ikke havde været nogen adskillelse.
SvarSletPå fredag skal jeg mødes med 4 af mine studieveninder. jeg glæder mig.
SvarSletJeg håber det blev lige så hyggeligt, som du havde set frem til
God Søndag :-)