Fordi vi nu nærmer os julen, synes jeg, I skal have lidt af historien (frit efter bogen) om Viscum album, af mange bedre kendt som mistelten.
Alle, der har læst Asterix, ved, at mistelten er en gammel, magisk plante. Miraculix kunne ikke drømme om at lave trylledrik uden mistelten, som selvfølgelig skulle skæres af med et guldsejl. Også i Danmark blev planten tidligere benyttet mod trolddom - mod den onde selv. Den blev anvendt mod nattemaren, mod troldværk og mod hekseskud. Og dette fortæller noget om, at planten tidligere har været mere udbredt, end den er i dag. For nu er mistelten sjælden i Danmark, og de fire vildtvoksende misteltene, som findes her, gror i hver deres landsdel. Derfor afhænger misteltenens fremtid af såede planter i haver og parker.Misteltenen dukker også op i den nordiske mytologi: Den lyse gud, Balder, havde haft onde drømme, og da de blev tolket som dødsvarsler, greb hans mor, Frigg, ind. Hun tog alle levende væsner og alle ting i ed - alle lovede de, at de ikke ville gøre Balder noget ondt. Nu var guderne blevet trygge, og de morede sig med at skyde til måls efter Balder. Sten, spyd, pile - alting drejede af, intet kunne skade ham. Loke ærgrede sig over denne morskab og fandt ud af, at Frigg havde undladt at tage misteltenen i ed, fordi hun mente den var for lille til at man kunne afkræve den en ed.
Loke lavede nu en pil af misteltenens krogede grene og spurgte Balders blinde bror, Høder, om han ikke havde lyst til at deltage i legen omkring Balder? Loke hjalp Høder med at sigte - og Balder blev dræbt.
Der er flere historier om misteltenen, mens mest kendt er den vist efterhånden for sin romantiske symbolik. I England har den i århundreder været et frugtbarhedssymbol. Den hænges op under loftet, og den der møder en pige under mistelten, skulle gerne kysse hende. Denne charmerende skik har efterhånden bredt sig til det meste af Europa - Danmark inklusive. Og om en måneds tid vil man med garanti kunne købe masser af afskåren mistelten - og så er det tid at kysse igennem.
For som man siger:
Et kys under misteltenen forpligter ej, det er kun til glæde.
Uforpligtende og glædelige kys! Glæder mig allerede til misteltenens komme, Lotten ;-)
SvarSletDejlig historie om denne nu så hyggelige vækst!
SvarSletCharlotte og Nina, jeg synes den slags historier og fortællinger er så skægge, især når de strækker sig langt tilbage i tiden samtidig med at de har nutidig relevans.
SvarSletTak for nogle herlige historier om misteltenen, Lotten. Tak også til fr. Agersnap ;-) Det må vist være tid til, at jeg planter et par mistelten i min have.
SvarSletDet vidste jeg slet ikke... Jeg holder meget af den - syntess den er smuk med sine små bær... måske man skulle forsøge at sætte en plante i haven?
SvarSletMistelten skal have et løvtræ at snylte på og det kan være lidt tricky at få dem til at gro - men har de først fået fat, så er de en fryd for øjet.
SvarSlether er der lidt fakta om misteltenen
SvarSletMistelten.
Misteltenen er en snylteplante, der ikke gror i jord, men på en træstamme. Denne berømte stedsegrønne halvbusk snylter på forskellige løvtræer, især på æbletræer, og er temmelig sjælden i Danmark, denne snylter, som kun assimilerer kulsyre gennem blade og stængler, mens værtsplanten må aflevere de øvrige næringsstoffer. Den blomstrer om vinteren, hvorefter den sætter hvide bær, der modnes over et år til jul, for derefter at sætte blomst igen.
Frøenes spredning sker ved fuglenes hjælp. Frøene er omgivet af sej slim, som ikke opløses af fuglenes fordøjelsesapparat, og som siden hen hjælper frøene til at sætte sig fast. Når frøet spirer, gennemborer Misteltenen træets bark og slår korte rødder i veddet.
Mistelten er så sjælden her i Norden, at den ikke har fået nogen videre plads i folkemidicinen.
Mest kender vi nok Mistelten fra julens traditionen med, at man må kysse den pige, som i julen kommer til at stå under Misteltenen, en skik, som er kommet til os fra England, hvor planten da også har fået tilnavnet "the kissing bush".
Skikken er nok kommet af, at englænderne før i tiden ofte brugte at hænge misteltenen over lamper og døre nytårsaften, og der skulle den blive hængende til næste nytårsaften kl. 12, da den blev udskiftet med en ny. Så var huset sikret mod ildsvåde og onde ånders magt. I Frankrig sker det stadig nogle steder, at folk drager i skovene nytårsdag og indsamler planten, og man ønske hinanden "Godt Nytår med Misteltenen."
Misteltenens historie.
Mynten om Balder, som fortæller, at han blev aflivet med en pil af Misteltenen, (Balder var søn af Odin, og gud for retsvæsen. Han boede i dødsriget Hell ) er nok af mange blevet betragtet som bevis på, at planten har været almindelig i Norden i oldtiden, men man finder ikke noget nordisk navn for planten. "Mistelten" er direkte oversat fra det engelske "Misteltoe", og tilnavnet som "Fuglelim" og "Vintergrønt" er kommet fra tysk.
Mistelten optræder også i den religiøse kultur i Frankrig, hvorfra den har bredt sig til England og Irland,og mange mener at sagnet om Balder slet ikke oprindeligt har været en del af Nordens gudelære, men at det først er kommet til efter at kristendommen kom til Irland.
Om gallerkrigene fortæller Cæsar om forholdene, som de var i Gallien ( det nuværende Nordfrankrig og Belgien), Gallerne havde en præstestand, druiderne, som samtidig var læger. De blev rekrutteret blandt folket, men først anerkendt som præster efter en lang læretid, og de havde stor magt, tildels fordi folket tiltroede dem overnaturlige evner. De brugte misteltenen både som tryllemiddel og som lægemiddel, og de foretrak den mistelten, som voksede på Egen, velsagtens fordi Egen var et hellig træ.
Indsamlingen af planten foregik under højtidelige ceremonier og megen mystik. Ved årets begyndelse, på den 6. dag af tiltagende måne, skulle afskæringen finde sted. Den skulle fortages af overdruiden, en slags ypperstepræst, og med en særlig kniv af guld. Han skulle være klædt i skinnende hvidt, og andre præster holdt et lagen under træet, for at hindre den hellige plante i at komme i berøring med jorden. Derefter blev to hvide okser, som aldrig havde været brugt til arbejde, ofret på stedet, og Misteltenen ført hjem i procession.
Mistelten som behandling.
Mistelten har vist sig nyttig som blodstillende og fordøjelsesfremmende middel. Den anvendes ved forhøjet blodtryk, åreforkalkning, blødning, kredsløbsforstyrrelse, åreknuder og forstoppelse. Mange har den opfattelse, at Misteltenens giftighed er farlig for mave- og tarmkanalen. Den optræder i en mængde lægemiddelopskrifter fra middelalderen og senere.
Et dansk lægemiddel fra 1600- tallet bestod af Mistelten indsamlet ved aftagende måne, tørret efterbyrd efter en førstefødt, brændt hovedskal af et mandfolk, raspede enhjørninghorn, bævergejl, rav, pæonrod og pæonfrø, ambra og koraller. Det anbefales for epilepsi - samme sydom som druiderne væsentligt brugte Misteltenen imod.
Der forskes i brug af Mistelten mod cancer, og der ligger mange naturvidenskabelige arbejde fra Østrig, Schweiz og Tyskland, som viser, at Misteltenen kan strække et cancerforløb, og at den er smertestillende.
Nogle steder skal Misteltenen stadig tjene som amulet mod mareridt og hekseskud.
De, der har set Misteltenen i Københavns Botaniske Have, vil have lagt mærke til, at den er sikret ved indhegning. Hvorvidt det er troen på plantens overnaturlige kraft, som har overlevet hos nogle, eller det er dens brug som "julepynt" der gør at den bliver stjålet, er ikke til at sige, men stjålet bliver den, hvis man ikke passer på .
Hold kæft en kedelig prædiken hende der anonym har skrevet hva??? men det er faktisk sandt at Misteltenen er en snylteplante, der ikke gror i jord, men på en træstamme. Denne berømte stedsegrønne halvbusk snylter på forskellige løvtræer, især på æbletræer, og er temmelig sjælden i Danmark, denne snylter, som kun assimilerer kulsyre gennem blade og stængler, mens værtsplanten må aflevere de øvrige næringsstoffer. Den blomstrer om vinteren, hvorefter den sætter hvide bær, der modnes over et år til jul, for derefter at sætte blomst igen.
SvarSletFrøenes spredning sker ved fuglenes hjælp. Frøene er omgivet af sej slim, som ikke opløses af fuglenes fordøjelsesapparat, og som siden hen hjælper frøene til at sætte sig fast. Når frøet spirer, gennemborer Misteltenen træets bark og slår korte rødder i veddet.
Mistelten er så sjælden her i Norden, at den ikke har fået nogen videre plads i folkemidicinen.
Mest kender vi nok Mistelten fra julens traditionen med, at man må kysse den pige, som i julen kommer til at stå under Misteltenen, en skik, som er kommet til os fra England, hvor planten da også har fået tilnavnet "the kissing bush".
Skikken er nok kommet af, at englænderne før i tiden ofte brugte at hænge misteltenen over lamper og døre nytårsaften, og der skulle den blive hængende til næste nytårsaften kl. 12, da den blev udskiftet med en ny. Så var huset sikret mod ildsvåde og onde ånders magt. I Frankrig sker det stadig nogle steder, at folk drager i skovene nytårsdag og indsamler planten, og man ønske hinanden "Godt Nytår med Misteltenen."
Misteltenens historie.
Mynten om Balder, som fortæller, at han blev aflivet med en pil af Misteltenen, (Balder var søn af Odin, og gud for retsvæsen. Han boede i dødsriget Hell ) er nok af mange blevet betragtet som bevis på, at planten har været almindelig i Norden i oldtiden, men man finder ikke noget nordisk navn for planten. "Mistelten" er direkte oversat fra det engelske "Misteltoe", og tilnavnet som "Fuglelim" og "Vintergrønt" er kommet fra tysk.
Mistelten optræder også i den religiøse kultur i Frankrig, hvorfra den har bredt sig til England og Irland,og mange mener at sagnet om Balder slet ikke oprindeligt har været en del af Nordens gudelære, men at det først er kommet til efter at kristendommen kom til Irland.
Om gallerkrigene fortæller Cæsar om forholdene, som de var i Gallien ( det nuværende Nordfrankrig og Belgien), Gallerne havde en præstestand, druiderne, som samtidig var læger. De blev rekrutteret blandt folket, men først anerkendt som præster efter en lang læretid, og de havde stor magt, tildels fordi folket tiltroede dem overnaturlige evner. De brugte misteltenen både som tryllemiddel og som lægemiddel, og de foretrak den mistelten, som voksede på Egen, velsagtens fordi Egen var et hellig træ.
Indsamlingen af planten foregik under højtidelige ceremonier og megen mystik. Ved årets begyndelse, på den 6. dag af tiltagende måne, skulle afskæringen finde sted. Den skulle fortages af overdruiden, en slags ypperstepræst, og med en særlig kniv af guld. Han skulle være klædt i skinnende hvidt, og andre præster holdt et lagen under træet, for at hindre den hellige plante i at komme i berøring med jorden. Derefter blev to hvide okser, som aldrig havde været brugt til arbejde, ofret på stedet, og Misteltenen ført hjem i procession.
Mistelten som behandling.
Mistelten har vist sig nyttig som blodstillende og fordøjelsesfremmende middel. Den anvendes ved forhøjet blodtryk, åreforkalkning, blødning, kredsløbsforstyrrelse, åreknuder og forstoppelse. Mange har den opfattelse, at Misteltenens giftighed er farlig for mave- og tarmkanalen. Den optræder i en mængde lægemiddelopskrifter fra middelalderen og senere.
Et dansk lægemiddel fra 1600- tallet bestod af Mistelten indsamlet ved aftagende måne, tørret efterbyrd efter en førstefødt, brændt hovedskal af et mandfolk, raspede enhjørninghorn, bævergejl, rav, pæonrod og pæonfrø, ambra og koraller. Det anbefales for epilepsi - samme sydom som druiderne væsentligt brugte Misteltenen imod.
Der forskes i brug af Mistelten mod cancer, og der ligger mange naturvidenskabelige arbejde fra Østrig, Schweiz og Tyskland, som viser, at Misteltenen kan strække et cancerforløb, og at den er smertestillende.
Nogle steder skal Misteltenen stadig tjene som amulet mod mareridt og hekseskud.
De, der har set Misteltenen i Københavns Botaniske Have, vil have lagt mærke til, at den er sikret ved indhegning. Hvorvidt det er troen på plantens overnaturlige kraft, som har overlevet hos nogle, eller det er dens brug som "julepynt" der gør at den bliver stjålet, er ikke til at sige, men stjålet bliver den, hvis man ikke passer på .
men jeg synes den er lidt for lang...
og ved du hvad remolade, du stinker!!!!!!
bip... dig kethup. du tror bare du er så sej fordi at du bliver spist mest. jeg indeholder bare et eller andet mærkeligt gummi. stek den.
SvarSlethilsen remolade
Kethup, remolade og anonym, morer du dig/I jer?
SvarSlet:-D