Vi, der valgte natten

Det er nu uiegenkaldeligt blevet efterår, og for mig betyder det, at Frank Jæger kommer frem fra reolen. Den første af hans digtsamlinger fik jeg, da jeg blev student. Af et smukt menneske, der kom ind i mit liv på et turbulent tidspunkt, og som jeg tilbragte nogle dejlige stunder med, inden vi atter skiltes. Bogen har æselører og spor efter tårer, for Jæger skriver, så det rykker i hjerterødderne.
Jeg vil gerne dele digtet "Haandslag til Tony" med jer:

Vi, der valgte regnen,

vi har lange, valne fingre

og et stort og frodigt haar.

Vi faar markens grønne grøde

kastet ned i vore lunger,

mens vi gaar.

Vi, der valgte natten,

vi faar kuglerunde øjne

saaet til med sære syn.

Vore fødder træder varsomt,

og en tanke trykker sart

paa vore bryn.

Vi, der valgte landet,

har lidt evig jord i lommen

og paa vore ellesko.

Vore tænder knuser kerner,

tag en enkelt, tag en haandfuld

eller to.

Vi, der vælger livet,

gaar en dag paa tværs af vejen,

ender i et efteraar.

Vi faar regnen, natten, landet

trykket ind mod vore hjerter,

mens vi gaar.