Det åbne land

På tirsdag udkommer tredie bind af Naturen i Danmark, Det åbne land, som er det bind, jeg har været billedredaktør på.
Jeg var til reception med de involverede i forgårs og har derfor allerede fået et snigkik i bogen - og det ser ikke helt tosset ud. Når man, som jeg, har siddet med næsen i det i flere måneder, kan man ikke undgå med det samme at spotte ting, som hører til i skønhedsfejl-kategorien - smuttere, som der nok ikke er så forfærdelig mange andre, der vil lægge mærke til, men som jeg synes, er lidt ærgerlige. Jeg har dog ikke fundet ret mange, og jeg er for min part rigtig godt tilfreds. Jeg har ikke stået for tekstredaktionen og har kun skimmet efter 2. ombrydning, så jeg har mange timers læsning til gode.

Bogen kommer til at stå fint på hylden ved siden af de to første bind i serien, Havet og Geologien, og med tiden håber jeg at kunne føje de sidste to bind, som får titlerne Skoven og De ferske vand, til.
De skal 'bare lige' laves først.

Det har været en særdeles lærerig oplevelse at stifte bekendtskab med forlagsverdenen og arbejdsgangen i forbindelse med en bogudgivelse af denne kaliber, hvor der er over tyve forskellige forfattere og rigtig mange flere fotografer tilknyttet. Jeg er ikke bange for at kaste mig over et lignende projekt en anden gang, gerne med tekstredaktion også, men lige nu har jeg vist ikke råd til den slags projekter. Ikke på fuld tid i hvert fald, men gerne som freelance i al den fritid, jeg ikke ved, hvad jeg skal bruge til (pffffff). Der er simpelthen ikke nok dukater i det.
Og dukater skal jeg til at samle på, for selvom lykken ikke er ussel mammon, som Madame skrev så rigtigt om i går, så er der desværre nogle drømme, der kræver en vis form for finansiering for at kunne føres ud i livet.

Og imens jeg lægger planer og drømmer om dukater og fjerne kyster, kan jeg læse om naturen i det åbne land i Danmark - det er ikke så ringe endda.