29.1.08

Skandaløs brug af F16

Hvem er den idiot, der har fundet på, at en flok håndboldspillende herrer skal ekskorteres hjem af jagerfly, bare fordi de har vundet EM?
Bevares, det er da flot, at de har vundet (ikke at det kan bringe mit pis bare i nærheden af kogepunktet, men sådan har jeg det jo med stort set al sport), men der er to knapper, der bliver får et eftertrykkeligt tryk hos mig, når jeg ser den slags idioti udført ved højlys dag og ud over hele sendefladen.

Den første - og største - knap er min 'miljøknap'. Jeg kan ikke med min allerallerbedste vilje finde nogen som helst brugbare argumenter for eskorten. Kun argumenter imod. For hvor meget CO2 fik Danmark ikke lige knaldet ud i atmosfæren på den måde?
Og for at sætte det groteske i situationen endnu mere i perspektiv, blev indslaget om gulddrengendes hjemvenden vist lige efter et indslag om spildevandsslam, der også vejer på vores CO2-budget - på den forkerte side. At Danmark således i går på ganske kort tid blev en røvfuld skattekroner fattigere og en balje CO2-udslip rigere - på grund af en EM-titel - VORHERRE BEVARES hvor er det latterligt!!!

Den anden knap, som slet ikke er så stor som miljøknappen, er en slags 'generel undren'-knap (som nogen sikkert vil udråbe til at være en feminist-knap i dette tilfælde). For hvorfor er det nu lige, at det er på sin plads med F16-flyeskorte til håndboldHERRERNE, når det aldrig har været set, de mange gange håndboldKVINDERNE har vundet. Hvilket de, så vidt jeg erindrer trods min udtalte grad af sportsignorans, har gjort oftere og mere eftertrykkeligt end herrelandsholdet. VORHERRE BEVARES hvor er det pinligt!!!

Hvis vi nu bare undlod at sende de forbandede fly i luften, uanset om vi har fået herrehold eller kvindehold på sejrsskamlen - tak! Der må være andre og mere miljøvenlige måder, man kan udtrykke sin stolthed og opbakning på.
Det var bare det, jeg lige ville være morgensur over.

Hav en god dag!
Og husk at spare på dit CO2-udslip, for Danmark er bagud i regnskabet.

18 kommentarer:

  1. De samme to kanpper er også særdeles veludviklede hos mig, så jeg er rørende enig - og gal i skralden. Det ligner sq ikke noget ...

    SvarSlet
  2. Jeg havde nøjagtig den samme reaktion, Lotten... den med CO2! Det ligner absolut ikke noget - især da jeg læste deres latterlige retfærdiggørelse: At det var god træning for piloterne at øve sig i at kunne genkende et passagerfly???????? Hvis de ikke kan kende forskel på en måge, en F16 eller en Airbus - så skulle de vist ikke sidde i en F16 eller hvad!?!?!?! Det er total overkill - men desværre også typisk dansk at gå totalt i selvsving over den medalje. Jeg er ked af at sige det - men jeg tror ikke der er nogen udenfor DK, der har opdaget det.. nå ja - lige i Norge måske...

    SvarSlet
  3. Enig. Livet er for kort til herreholdbold, siger jeg bare. Og det er trods alt kun en omgang EM-guld. Hvornår filan fejrer vi de folk, der virkelig er værd at fejre, og kan vi så lige få skruet ned for CO2'en? Tillykke til dem, men da ikke på bekostning af miljøet.
    Møh...skal til dyrlæge. Og har haft hovedpine i en uge. De larmer altså, de fly. Skulle forsvaret mon ikke bruge dem?

    SvarSlet
  4. Det var en skam, at jeg læste indlægget - jeg have slet ikke opdaget, at der var noget at fejre på den ene eller den anden måde. Men jeg er naturligvis helt og aldeles enig.

    SvarSlet
  5. Jeg er glad for, at jeg ikke er alene om at være gal i skralden over så meningsløst et energiforbrug :-)
    Verden kan ikke være helt af lave, når der findes mennesker som jer derude!

    SvarSlet
  6. Forresten, MrsCute, hvorfor er du ikke her?
    Nogen siger noget om, at du er blevet syg :-(

    SvarSlet
  7. Hørt Hørt Hørt Lotten!!!

    SvarSlet
  8. Jeg er SÅ enig med dig - tak for indlægget. Det er altså ikke hele befolkningen der er oppe og køre over den sejr.

    SvarSlet
  9. Velbekomme Gitte :-) Jeg er ret ligeglad med håndbold og fodbold og altmuligandet-bold. Faktisk synes jeg hovedsagligt, at sport er interessant, når man selv eller nogle man kender godt, dyrker det. Og hvis jeg absolut SKAL se det, så vil jeg se det live. Jeg zapper konsekvent bort fra sportsnyheder og -udsendelser og du vil ikke se mig bruge time efter time af min sparsomme fritid på at sidde og glo på at andre får sved på panden iført syntetisk tøj. Måske lige bortset fra noget skihalløj en dag i december hvis jeg skulle opleve at have tømmermænd ;-) Mere hellig er jeg heller ikke. Og jeg så da også hvordan guldfireren vand OL-guld (men der var jeg også i selskab med 2-300 andre roere, og det var helt fantastisk, for det var få timer før, vi selv skulle ud og dyste om DM).

    Jeg ved godt, at størstedelen af befolkningen - ikke bare her i Danmark, men mange steder i verden - går rigtig meget op i sport i fjernsynet, men jeg er bare ikke en af dem.
    Og jeg synes, CO2-svineri er en forkert måde at hylde disse 'helte' på. Fan eller ej.

    SvarSlet
  10. Jeg harmes, jeg viste ikke, havde ikke hørt, at de blev eskorteret hjem på den facon....det er for meget, og ja vi er da nød til at tænke på det CO2-udslip...for pokker da

    SvarSlet
  11. Altså jeg har tænkt det samme. Men så hørte jeg, at de altså ikke var ekstraodinært i luften, men at Danmark altid har 2 F16 i luften, for lissom at overvåge og den slags, og det er disse fly, som de giver flyvetid som eskorte på den slags tåbelige opgaver.
    jeg ved ikke, om det passer, men det giver lidt mere fornuft, hvis det er allerede eksisterende fly, der er i luften ikke?
    Men det virker herefter tåbeligt, at vi har 2 F16 i luften hele tiden, for vi er jo ikke sådan helt lige ved at blive invaderet vel?

    SvarSlet
  12. Åh hvor ER vi dog enige! Jeg var også en smut oppe i det røde felt, da jeg hørte om eskorten. Efter al den snak om CO2, så laver man sådan et stunt!! Og hvorfor er det så kun mænd der bliver fejret sådan? De har da kun vundet EM set i forhold til håndboldpigerne! Helt ærligt...

    SvarSlet
  13. Jeg kunne forstå på nyhederne i går, at det ikke bare er os, der synes, der skal sættes et stort spørgsmålstegn ved det her. Men fokus har primært ligget på det urimelige i, at kun herrelandsholdet får sådan en eskorte. Selv Wilbech har åbenbart udtalt, at det var en større sejr at de vandt EM end alle de andre sejre, han har oplevet med kvindelandsholdet. Pffff....

    Zette, jeg har også hørt det argument, men jeg er i det hele taget imod at man bruger kollosale ressourcer på at holde sådan et par fly i luften. Selvfølgelig skal piloterne have noget flyvetid, men (som Emmaline siger) HELT ÆRLIGT!?!

    SvarSlet
  14. Jaja, kvinder og militaer viden (*dukker mig*) --de to f16 fly er altsaa IKKE paa vingerne hele tiden -- de er i beredskab, hvilket betyder de kan sendes op med faa minutters varsel. De kan jo naa hen over det meste af bette Danmark paa faa minutter, hvis det var det de ville --saa hvis de floej hele tiden blev det ikke til neget andet end aflange ellipser hen over Jylland i 10 minutter af gangen ;-)
    Hvad CO2 angaar, saa er der mange flere tons at spare hvis vi fravaelger vores EGNE korte (og alt, alt for billige) flyture rundt omkring i Europa til fordel for toget. Jeg er selv ofte skyldig i den henseende... Det er sgu da noget fis at en togbillet fra Schweiz til Danmark skal koste 5-6 gange mere end en flybillet???!!
    Og haandbolden? Tjaeh, live & let live, siger jeg. De smaafede herrer naar jo alligevel ikke guldkvinderne til sokkeholderne. Og helt aerligt -- Wilbek, den lille iltre raaber -- som traener for dobbelt saa store fyre? Fnis.

    SvarSlet
  15. Das Dennis, jeg kan trøste dig (og mig selv) med, at den flybillet, jeg indløser i morgen aften ikke har været helt billig ;-) Men du har jo ret (og jeg forestiller mig ikke, at merprisen går til miljøforbedringer).
    Forskellen på charterflyene og F16-flyene er vel også, at fragtes væsentligt flere personer pr. fly med førstnævnte...

    Og så vil jeg da rigtig gerne være med til at slå på tromme for billigere togbilletter!!!

    SvarSlet
  16. Flyvetimer! Jeg ved ikke om det ord, siger nogen noget her.

    Hvis ikke, så kan jeg forklare, at det er nogle som piloterne SKAL have.

    Om de gør det i nærheden af et håndboldhold eller ej, det er underordnet. Så stik lige piben ind, tøser...

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!