2.1.08

Vildmarken tur-retur

Julen blev hjerternes – og de lyserøde gavers – fest. Niecebarnet nød hurlumhejen og vi andre nød hende og hendes nærmest utrættelige begejstring. Der er alt andet lige noget ganske særligt over at opleve julen gennem et barns øjne. I det hele taget var juledagene hyggelige og fredfyldte. Ingen stress, ingen krav eller forventninger om at sidde lårene af hinanden.
Der var plads til både afslapning foran brændeovnen og aktivitet i haven med motorsav og kløveøkse (min familie KAN ikke sidde stille i flere dage ad gangen - jeg har det jo ikke fra fremmede). Det endte således med at blive en rigtig god oplevelse, selvom jeg måtte holde jul uden for mit barndomshjem.

2. juledag teamede jeg op med kæresten for at stikke af til broderlandet. Vi lejede en bil i Malmø og kørte nordpå, besteg i vores nye, firhjulede ven Hallandsåsen og skiftede gråvejr ud med opklaring. Ved Varberg ændrede vi kurs mod vest, kørte gennem topidylisk Emil fra Lønneberg-land for til sidst at forsvinde blandt høje fyrre- og birketræer. Hytten, vi havde lånt, ligger på en lille landtange i en sø en halv times gang fra nærmeste hjulspor.

Der er ingen elektricitet eller rindende vand og toiletbesøg foregår på et lille das. Med andre ord en tilværelse ret meget lig vores hverdag i båden. Nogle ville sikkert mene, det er en tand for primitivt, men den slags liv generer mig ikke. Tværtimod synes jeg, det sætter vores civiliserede verdens bekvemmeligheder i perspektiv og viser, hvor meget af vores forbrug, der egentlig er dybt overflødigt. Jeg holder virkelig meget af at tage et karbad i ny og næ, men hold da op, hvor er det noget fråds!
Jeg har det faktisk helt godt med, at jeg i en uge ikke har bidraget ret meget til udledningen af kuldioxid ud over det brænde, vi har hældt i pejs og brændekomfur samt det stearinlys og petroleumslamper vi har haft tændt. Lidt paradoksalt kostede det selvfølgelig benzin at komme op til hytten – så måske går regnskabet alligevel ikke helt i nul… men så længe vi var der, føltes det godt.

Det var ikke luksus, vi søgte, men fred og ro. Og DET fik vi! Det blev en uge med blandet vejr.
Først en hel del gråvejr og blæst men siden klarede det op og verden blev frostklar og solbeskinnet. De sidste par morgener havde Kong Vinter været forbi og drysset rim over landskabet, samt gjort søen til lidt af en udfordring at forcere. Og forceres skulle den, hvis vi ville have andet end pasta nytårsaften. Man skulle ikke tro det, men en lille robåd kan godt fungere som isbryder, hvis viljen og kræfterne er store nok.

Vi fik landskabet for os selv. Vi så ikke et øje i nærheden af hytten hele ugen. Til gengæld havde vi dagligt besøg af et egern, der gennemførte sin daglige rutine fuldstændig upåvirket af, at der sad to nysgerrige mennesker og fulgte dens færden. Dog ville den ikke lade sig forevige, ligesom den helt fænomenalt smukke stjernehimmel, vi fik fornøjelsen af, heller ikke gjorde det.
Men der var nok af andre smukke motiver at boltre sig med.

På trods af årstiden og mange af træernes noget nøgne udseende, på trods af, at græs og bregner stod visne og livløse, besad omgivelserne en utæmmet skønhed, der hver eneste dag bragte vitaminer til øjnene. Jeg vil ikke komme med en længere roman om tiden i det svenske, men blot lade billederne og jeres egen fantasi fortælle resten.

Svenskrød idyl


Rustrøde skønheder

Her hoppede der netop et energisk egern..

Morgenudsigt fra køkkenet


Kong Vinters pynt

Isbrydningen overstået

Vores helt egen punkerelg

En uge i tosomhed i vildmarken var balsam for sjælen (og for parforholdet, smil), så nu er både mentale og fysiske batterier fuldt opladede og klar til at tage hul på det nye år og de udfordringer, det måtte bringe.
Jeg håber også, I andre er klar!

12 kommentarer:

  1. Tænk at opleve en uge med fred og ro i et landskab som det, du viser, Lotten. Det er nærmest eventyrligt. Jeg kan sagtens forstå, at det har været vitaminer til sjælen og parforholdet. Selv ville jeg nok ikke bryde mig om at undvære min bruser (har ikke badekar) og mit almindelige wc med vand. Men måske er det bare en dårlig vane, at man har det sådan. Egern, sø og noget af den natur, du beskriver, har vi også her oppe nordpå ;-) Må din oplevelse vare rigtig, rigtig længe.

    SvarSlet
  2. Dejligt du er hjemme igen :-)
    Aldrig har jeg holdt sådan en ferie, men sikke jeg fristes. Når jeg engang finder min elskede, så vi jeg på sådan en tur. Ud i tosomheden, naturen og freden.
    Billederne fortælle virkelig om stilhed og fred. Smukke er de!

    SvarSlet
  3. Også jeg synes det er rart at have dig tilbage. Jeg vidste godt, at du ville være net-fri i juleferie, men jeg var alligevel inde og kigge... det kunne jo være. :-)

    Nu er du tilbage og det er virkelig skønt at høre, at den hårdt tiltrængte rekreation levede op til behovet. I havde fortjent det. Håber I kan leve på minderne og de vidunderlige billeder rigtig længe.

    SvarSlet
  4. houseofcharlottetorsdag, 03 januar, 2008

    Hvis du har haft hikke, eller det har ringet for dine ører, så er det fordi jeg har sendt dig mange tanker. Jeres ophold blev som du havde drømt om, og i fandt roen i hinanden og jer selv - ligesom det skal være. Jeg kan ikke få sat den lille glasnisse væk jeg fik af dig - jeg bliver glad hver gang jeg ser den - måske det bliver en helårsnisse, så jeg har lidt af dig hos mig og kan mindes vores dejlige timer sammen. Mange knus fra Ærø

    SvarSlet
  5. Madame, jeg forstår dig nu godt, for ud over at det er bekvemt med rindende vand, så sparer man også mange skridt, kræfter og ikke mindst tid ved ikke at skulle hente sit vand ved håndkraft.

    Tak Marianne, jeg synes ikke helt at billederne yder virkeligheden retfærdighed, men er det ikke ofte sådan?
    Jeg tror, at den slags ferie kun er et hit, hvis begge parter har det ok med manglende komfort, men hvis nu din fremtidige elskede er af sådan støbning, kan jeg kun anbefale jer at prøve det.

    MrsCute - jeg synes også, det er dejligt at være tilbage . Og dejligt at være ladet op!

    Charlotte - jeg HAVDE faktisk hikke. Champibrusen eller tanker fra dig? Vil da meget gerne tro, det var det sidste :-)
    Er glad for, at du blev glad for nissen. Kan til gengæld fortælle, at dit hjemmestrik har været med på vildmarksferie ;-)

    SvarSlet
  6. Godt nytår. Sikken nogle skønne billeder. Jeg får helt gåsehud og mærker frosten. Og længes. Jeg er så vild med Sverige:)

    SvarSlet
  7. Godt nytår til dig også Sifka :-)
    Vi har vist noget til fælles der. Jeg har været skabssvensker lige siden jeg som barn første gang var på skærgårdsferie. Nu er der ikke rigtig noget skabs over min passion længere ;-)

    SvarSlet
  8. Sådan har jeg det også med Sverige: Overvejer indimellem at bliver svensker helt og holdent;-)
    Det ser skønt ud, Lotten! Godt for jer.

    SvarSlet
  9. Skøn tur - den var jeg gerne smuttet på. Jeg kan sagtens undværer modernet bekvemmligheder - for så nyder man det meget mere bagefter. Flotte billeder..

    SvarSlet
  10. Det lyder som en vildt dejlig tur. Jeg indrømmer straks, at jeg er lidt misundelig. Jeg kender nogle stykker som har en ødegård i Sverige og det er helt fantastisk at komme væk et par dage. Først når man kommer så langt væk, opdager man, hvor stresset man egentlig bliver, når man uafbrudt er omgivet af larm, biler og mennesker

    SvarSlet
  11. Godt nytår og velkommen tilbage! Det var dog en fantastisk tur, I har haft. Det minde om, når jeg med familien er på en uges Afrika-lejr dybt inde i en skov på Djursland, i hvert fald hvad primitivitet angår. Her er så bare lige 600 andre, der danser, synger og trommer dangen og natten lang, så det med roen kikker vi langt efter. Jeg er ganske misundelig, for jeg er ro-oman, og elsker den helt dybe stilhed og det, bare at være! Smukke billeder!

    SvarSlet
  12. Charlotte, vi overvejer det også! Helt seriøst. Men der går nok lige et par år og nogle tusind sømil inden den plan realiseres...

    Shabby, vi nød det SÅ meget!

    Jens, du rammer hovet klokkerent på sømmet. Selvom vi nu godt var klar over, at der var overtryk på stresskontoen, så sættes det virkelig i perspektiv, når tempoet tvinges ned.

    Vi fandt roen, Nina. I fulde drag og flere dage. Og det var det bedste, vi længe har gjort for os selv.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!