29.2.08

Dag 10 - tæt på målet

Status på udfordringen er, at det er gået godt.
Jeg synes, jeg har gennemført med acceptabelt resultat - især hvis man ser bort fra desserten og de to glas vin på Hotel Koldingfjord. Det var også den aften, hvor det blev så sent, at jeg ikke fik mine 8 timers søvn.
Med andre ord har jeg en succesrate på 90%, hvis man er grov og helt skærer den ene dag ud af systemet.

Det er okay. Og jeg har det godt.

Men helt ærligt, jeg orker simpelthen ikke at blive ved med at drikke så meget vand. Måske når jeg genoptager min cykeltur til og fra arbejde, så noget af væsken kan svedes ud i stedet for de uendeligt mange toiletbesøg, som jeg er lige lovlig træt af. De 2-2½ liter er vel også bare vejledende? Der må da være forskel på ens behov, alt efter om man har et stillesidden eller et mere aktivt job?

Bortset fra væskeindtaget synes jeg ikke, det har været voldsomt svært at gennemføre, for de fleste ting har jeg allerede integreret i min dagligdag for længe siden - men jeg har dog opdaget, at jeg slet ikke er så god til at give mig selv "tid alene med mine tanker". Og jeg har fuldstændig overset den allerførste linie i udfordringen. Jeg skylder dermed at fortælle mig selv 50 gange at "jeg er på vej til en bedre tilstand af sundhed og energi".
Jeg fatter ikke helt, hvordan jeg kunne overse den linie, men jeg har altså først opdaget den nu - og nu er det i hvert fald for sent i forhold til selve udfordringen.

Altså må jeg nok se i øjnene, at jeg alligevel ikke kan danse rundt med armene over hovedet i anledning af de 90%. Hvad succesen skal nedjusteres til, ved jeg ikke helt, men jeg er stadig tilfreds.

Og det er vel det vigtigste?

7 kommentarer:

  1. Klart at det er det vigtigste! Og uanset procentandele synes jeg det er edderspændt flot at du har gjort det.
    Og det med de 2,5 liter vand tror jeg ikke du skal tage så højtideligt.

    Kanon godt gået!

    SvarSlet
  2. Tak :-)
    Fokus på succeseerne og ikke på nederlagene - dét er vejen frem.

    SvarSlet
  3. Det ER det vigtigste, og Lotte, jeg har i dag været sammen med en sygeplejerske, som er ekspert i urinveje og inkontinens (altså at man ikke kan holde på vandet), hun isger, at man skal drikke når man er tørstig. Det er kun børn og gamle, hvor tørstcenteret ikke fungerer så godt. Har vi feber eller er syge på anden vis, skal vi også sørge for mere væske. Te, kaffe, suppe tæller med, og det er vildt overdrevet som folk render rundt med vandflasker, de har vænnet sig til at drikke så meget, så de nu er tørstige, hvis de ikke har "sutteflasken" i nærheden :-)

    SvarSlet
  4. Godt gået Lotten - og tak for at udfordre mig. Det har været en fornøjelse og jeg har været mægtig glad for "projektet". :-)
    God weekend!

    SvarSlet
  5. Jeg tror nu også, at de 2½ liter er vejledende - det kommer vel også an på højde og drøjde og alt det der ;-)
    Men det er jo i sig selv godt bare at huske at få anden form for væske end sodavand, kaffe - og selv te! Og der skal altså også være plads til et glas vin... i min verdensopfattelse!

    SvarSlet
  6. Ja, det er det vigtigste, at du er tilfreds, Lotte. Og et glas vin skal der være plads til, men kaffe tæller ikke med i væskeindtaget efter min opfattelse, da det virker dehydrerende. Og vigtigst: Vi skal alle huske at afsætte tid alene til egne tanker hver dag.
    Så nu kalder min powerwalking ;O)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!